Højreorienteret chikane mod humanistiske debattører

Baggrunden for dette indlæg er, at jeg (og det er jo glædeligt nok) forleden, den 27. oktober,  havde dette læserbrev i Ekstra Bladet:

VELLYKKET DEMONSTRATION
Luk Lejren-demonstrationen har været meget vellykket og har vist  stor
opbakning til flygtningene i Sandholm,  hvilket  mange  af Sandholms
beboere har været glade for, og har været gennemført helt ikke-voldeligt
fra demonstranternes side.

Forholdene i Sandholm og racismen i dette land gør mig flov over at være
dansker – Luk Lejren gør mig en lille smule stolt igen.

Alle andre end Dansk Folkepartis kernevælgere burde være glade for denne
aktion.

I går fik jeg så en ufrankeret forsendelse (med tilhørende strafporto), der viste sig at indeholde denne besked:

Autentisk chikanebrev

Det mest irriterende ved sådan en besked er selvfølgelig, at det ikke er første gang, jeg får sådan en hilsen. Det er heller ikke tredje, eller femte. Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor mange gange, jeg har fået breve med beskyldninger om at være “landsforræder”, postkort med skydeskiver og besked om at under besættelsen ville jeg være blevet skudt, osv.

Man kunne sige, det er harmløst, og i grunden bekymrer det mig vel ikke så meget: En person, der endikke tør underskrive sine forblommede trusler, tør rimeligvis heller ikke gøre nogen form for alvor af dem.

Men på ytringsfrihedens og den offentlige debats vegne bekymrer det mig en del. Hvordan kan det være, at netop folk, der taler om værdighed og menneskelige forhold til alle, skal intimideres til at holde deres kæft. Hvordan kan det være, at netop debattører, der tør stå frem og sige tidens dominerende antisemitisme (nemlig den, der er rettet mod muslimer) midt imod og gøre opmærksom på, at deres muslimske naboer ikke har mindre ret til at være her og være i fred end alle andre,  skal kanøfles ud af debatten?

Og det er værre end som så: Dels er den chikane, jeg selv har været udsat for, forholdsvis mild i forhold til, hvad f.eks. fremtrædende indvandrerpolitikere har måttet tåle, dels er jeg måske også mere hårdhudet end så mange andre. Hvor mange humanistisk sindede mennesker har forsøgt sig med et enkelt læserbrev eller lignende, blot for at blive mødt af trusselsbreve af typen “vi ved, hvor du bor”, og hvor mange ender med pludselig at blive helt betænkelige ved ideen om at sige højt, hvad mange tænker?

Det er læserbrevsdebattens og lokalpolitikkens svar på de White Pride-bøller, der i Århus forsøger at chikanere venstrefløjen ud af bybilledet. Og som sådan er de en del af et spektrum, der går fra Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet; over en Mogens Camres åbenlyse krav om etniske udrensninger på europæisk plan af en skala, der ikke er set siden 30erne, og en Lars Hedegaard, der i sit grænseløse og nærmest sygelige had til muslimer og islam ikke kunne drømme om at mod- eller undsige en sådan udrensning; over den mere ekstreme, uformelle højrefløj i Den Danske Forening og blandt højrebloggere, der dagligt hepper på og drømmer om en sådan udrensning; over de anonyme stormtropper, der chikanerer debattører af mere “humanistisk”, indvandrervenligt tilsnit, truer dem og beskylder dem for at være landsforrædere; helt ud til de SA-lignende bøller og stormtropper i White Pride og Danmarks Nationale Front.

Er Dansk Folkeparti et fascistisk parti? Nej, hverken fascistisk eller eurofascistisk, som vi flere gange har fastslået. Fascismen er et kontinuum i dette land. White Pride og DNF er stolte af at stemme på Dansk Folkeparti, som de føler er dem, der bedst repræsenterer deres interesser. Dansk Folkeparti har et “pænt” image, men når Mogens Camre ruller sig ud med krav om storstilede etniske udrensninger, der ikke ville kunne undgå at resultere i storstilede massakrer, nægter partitoppen at tage afstand fra ham.

Højrebloggerne tager behørigt afstand fra White Prides afstraffelser af “landsforræderne”, men lægger med deres egen retorik og hyppige krav om atombomber over Mellemøsten i allerhøjeste grad selv op til det.

Og tværs gennem dette kontinuum finder vi bånd af samarbejde, venskaber, partitilhørsforhold og alle mulige andre former for forbindelser. Og intimideringen af folk, der vover at stikke hovedet frem i læserbreve, er blot ét aspekt.

Den bølleagtige udhængning i højreorienterede læserbreve og på højreblogs er et andet. Dansk Folkepartis dehumaniserende retorik over for muslimer, et tredje. Og det er derfor, jeg overhovedet gider at skrive om den platte, intimiderende hilsen, jeg har modtaget.

Dansk Folkeparti er måske ikke et fascistisk parti, men det er en del af et kontinuum, der i praksis fungerer som en fuldgyldig fascistisk bevægelse. Denne bevægelse har udpeget sine “jøder” (muslimer og andre “fremmede”) og er i fuld gang med at udgrænse dem. Og den har virtuelle stormtropper på plads for at true og skræmme debattører, der tør stikke hovedet frem og undsige racismen. Det kan godt være, det ikke lykkes særlig godt, men der kan ikke være nogen tvivl om, at målet med en sådan intimidering er at sætte ytringsfriheden ud af kraft, så Dansk Folkeparti med flere kan udføre sine mørke gerninger uden alt for megen kritik.

Og jeg ved ikke andet, end at en intimidering som den, jeg selv har været udsat for her, allerede reelt har skræmt mange fra at ytre sig af frygt for repressalier fra de højreorienterede. Det er vel derfor, jeg skriver om det her: Idioterne skal vide, at deres trusler ikke hjælper, at ingen er eller burde være bange for anonyme kujoner, der endikke tør underskrive deres hengemte præk med deres eget navn; og alle andre skal vide, at den slags altså forekommer i dette engang så tolerante land.

Julemærkefonden bag islamisk komplot

Kortere Kim Møller og hans frådende horder:

Der er ingen Muhammed-tegninger på årets julemærker! Ikke en gang en eneste lille gris!

Alt, hvad de har, er billeder af latterlige pipfugle. Der er kun en forklaring mulig: Det er politisk korrekthed, en slet skjult støtte til den islamiske besættelse. Tænk engang, at også Julemærkefonden en dag skulle være at finde i værnemagernes rækker.

Faktisk viser det sig, at det har stået på længe: Allerede i 1965 udkom en række julemærker med fuglemotiver og altså uden kristne symboler som nisser og juletræer. Jeg bøjer mig for dette endegyldige bevis på islamisternes overtagelse af vores samfund.

Via Trommen er Død.

Korruption

Ministre skal have lov til at ansætte rådgivere, der kan støtte dem i deres daglige arbejde, herunder rådgivere, der kan hjælpe dem med at tage sig af pressen – de såkaldte spindoktorer.

Men disse rådgivere har naturligvis ingen som helst beføjelser til at hjælpe bestemte politiske partier i deres valgkamp.

Når Politiken således kan berette, at både nuværende og tidligere spindoktorer fortæller om, hvordan de på statens regning tilrettelagde Venstres og Konservatives valgkampe, længe før valget overhovedet blev udskrevet, er der derfor tale om et klokkeklart tilfælde af politisk korruption.

Når statsministeren så oven i købet tilsyneladende både lyver om det og bryder loven for at holde det sande omfang skjult … ser det endnu engang ud, som om regeringen er blevet offer for magtens kynisme og arrogance.

Link: Fogh bryder lov om åbenhed

Røde Kors må trække sig

Som respons på en debat-opfordring på avisens hjemmeside har jeg i dag dette læserbrev i Jyllands-Posten:

Aktionens baggrund er dybt alvorlig – nemlig, at folk bliver syge af at sidde på asylcentrene i årevis uden noget at lave. Aktionen var et fredeligt forsøg på at råbe folk op: Mennesker bliver knust i dette land, og den eneste forbrydelse, de har begået, er at flygte hertil fra krig og undertrykkelse.

Røde Kors administrerer denne politik og er derfor med til at knuse de mennesker. Røde Kors må trække sig fra driften af asylcentrene og fordømme Danmarks flygtningepolitik.

Læs i øvrigt Rune Engelbreths foto-reportage fra Luk Lejren-aktionen: Luk lejren, åbn landsbyen.

Flemming Chr. Nielsens tale til Luk Lejren-demoen

Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard.

Se bare, hvordan statsministeren nu kryber for et menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa. I sin tale ved Folketingets åbning pralede statsministeren af, at “vi med en fast og fair udlændingepolitik har reduceret det antal, der kommer hertil, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001. Og det har skabt mere tryghed i befolkningen.”

Med millioner af mennesker på flugt fra død, fængsel og tortur praler statsministeren altså af, at han har lukket døren til Danmark. Nej, ikke for giftigt legetøj og sundhedsfarlige madvarer og den slags, for de skaber omsætning og er et symbol på danskernes økonomiske tryghed. Den store kærlighed til varer og den dybe foragt for mennesker er da en afstumpethed, man ikke skulle tro, nogen turde prale af. Men det gør statsministeren. Ikke fordi han er en stupid rocker, men fordi regeringsmagten kræver det. Ellers vil Dansk Folkeparti ikke holde ham ved magten.

Online på Faklen.dk.

Please, oh please come join the fray!

Scipio på folkeforsamlingen (sådan ca.)

Som supplement til indlæggene på denne og andre sider samt muligheden for at skrive i kommentarfeltet har jeg oprettet en ny postliste til fri debat,

debat (snabela) modspil (dot) dk.

Meningen er, at listen skal fungere som et debatforum, hvor man frit kan diskutere alt, hvad der rører sig, dog især for emner, der tages op på hjemmesiderne www.modspil.dk, www.faklen.dk og www.humanisme.dk, ligesom man også kan forvente en vis interesse for nogle af de ting, som det ikke rigtig lykkedes Minoritetspartiet at slå igennem med i den offentlige debat.

Ønsker du at deltage i listen, skal du blot sende en tom mail med “subscribe” i subject til debat-request@modspil.dk – du kan også gå ind på listens egen hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig ved at opgive din email-adresse (i begge tilfælde kommer der en bekræftelsesmail med et link, man skal klikke på).

Listen bestyres af det udmærkede program GNU Mailman, som gerne skulle sikre alle en god og spam-fri oplevelse på listen.

Så vel mødt og velkommen til alle dem, der har lyst!

Link til listens hjemmeside, hvor du kan skrive dig på.

Genudsendelse, ganske vist – men kan man andet end blive begejstret ved tanken? Så nu venter vi bare på de store, uvaskede horder. Nej, helt seriøst: Skriv dig på!.

Colin Powell: “Er der noget galt i at være muslim?”

Nej:

“Is there something wrong with being a Muslim in this country? The answer is no. That’s not America. Is there something wrong with a seven-year-old Muslim-American kid believing he or she could be president? Yet I have heard senior members of my own party drop the suggestion that he is a Muslim and might have an association with terrorists. This is not the way we should be doing it in America.

I feel strongly about this particular point because of a picture I saw in a magazine. It was a photo essay about troops who are serving in Iraq and Afghanistan.

And one picture at the tail end of this photo essay was of a mother in Arlington Cemetery, and she had her head on the headstone of her son’s grave. And as the picture focused in, you could see the writing on the headstone. And it gave his awards – Purple Heart, Bronze Star – showed that he died in Iraq, gave his date of birth, date of death. He was 20 years old.

And then, at the very top of the headstone, it didn’t have a Christian cross; it didn’t have the Star of David; it had crescent and a star of the Islamic faith. And his name was Kareem Rashad Sultan Khan, and he was an American. He was born in New Jersey. He was 14 years old at the time of 9/11, and he waited until he can go serve his country, and he gave his life.

Ak ja, den gode gamle krigsforbryder, som fortjener at stege i helvede for sin rolle i Irak-krigen. Men han har ret!

Link: Kareem Rashad Sultan Khan, was an American, Gen. Colin Powell: “But the really right answer is, what if he is [a Muslim]?”

Luk Lejren: Baggrund for aktionen

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad der er ved forholdene i bl.a. Sandholm, der får mig til at støtte aktionen “Luk Lejren“.

Forholdene beskrives også malende i denne artikel, der fokuserer på vilkårene for homoseksuelle flygtninge:

»Krydsende kampvogne 150-200 meter« står der på et skilt på vejen foran indkørslen til asylcenteret Sandholm, lige efter busstopstedet. Mellem Allerød og Hørsholm ligger de gule og sorte barakker i naturskønne omgivelser, omkranset af Udlændingeservice og militært øvelsesområde.
Her hersker lov, orden og ID parallelt med voldtægt, chikane og usynlighed…

En ramponeret barak, der sender tankerne tilbage til halvfjerdsernes midlertidige sociale boligbyggeri, markerer, at vi er nået til udkanten af lejren. Bag os ligger de nybyggede familie-huse, en slags moderne mini-rækkehuse i Avedøre Stationsby-stilen. Barakken foran os, »i lejrens sociale og fysiske periferi,« som Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsen betegner det, er forbeholdt enlige asylansøgere. Her bliver de indkvarteret på 20 kvadratmeters værelser til fire personer.

Ingeborg Gimbel fra “Bedsteforældre for asyl” forklarer i et langt, rystende debatindlæg på Modkraft, der forhåbentlig bliver distribueret vidt og bredt som opråb, hvorfor hun støtter “Luk Lejren“:

Hvorfor skal portene til Sandholm være lukkede og videoovervågede? Det er ikke kriminelle mennesker, der bor i lejren! I Røde Kors (RK) lejrene i Kongelunden og Aunstrup her på Sjælland kan man frit gå ind og ud!

Hvorfor skal man have besøgstilladelse for at måtte komme ind til personer eller familier i Sandholm?

Hvorfor flyttes familier rundt i årevis fra RK lejr til RK lejr, når man ved at dette er med til at stresse og traumatisere i forvejen udsatte voksne og børn?

Hvorfor siger fastansatte RK medarbejdere, at de ikke kender familier og personer i Sandholm, når vi, der står udenfor, har set de samme mennesker i over et år?

Hvorfor skal psykisk dårlige flygtninge vente, nogle i over et år, på at få den nødvendige læge- eller psykiaterhjælp?

Hvorfor skal der i nogen tilfælde danske støttepersoner til at sætte gang i procedurerne? Hvorfor forhales tiden så folk bliver mere syge inden hjælpen kan fås?

Hvorfor er det ikke muligt at beboerne, som den allermest fundamentale beskæftigelse, kan lave deres egen mad eller i det mindste hjælpe til i RK køkkenet?

Hvorfor er der ikke en systematisk indsamlet viden om og oversigt over asylbørnenes skolegang , en ret børnene har i flg. FN’s børnekonvention, som Danmark har ratificeret?

Hvorfor bor enlige flygtninge, især mænd, flere sammen i samme soverum uden chancer for at kunne være alene indendørs?

Hvordan kan RK’s Generalsekretær Anders Ladekarl udtale i Deadline, at man gang på gang har gjort opmærksom på i pressen, at mere end et år i en lukket lejr er psykisk skadeligt? Det må have stået med meget små bogstaver i perifere aviser!

Hvis RK, som Anders Ladekarl siger, ikke tjener én krone ved at være ansvarlig for RK lejrene, så er man vel netop ikke betalt for at tie om de menneskelige tragedier, man er vidne til, og som man er medvirkende til at forværre!

Gimbel konkluderer: “Kære Røde Kors! Træd dog i karakter, som I gør det i udlandet og luk Sandholm ned og meld fra!

Men, vil nogen spørge: Hvorfor så drastiske midler? Hvorfor civil ulydighed og lovbrud? Hvorfor kræve, at Sandholm bliver lukket og folk derude bliver sluppet ud i samfundet på lige vilkår? Hvorfor ikke bare demonstrere inde foran Christiansborg, som Luk Lejren jo også har gjort?

Jeg skrev lidt om det i en kommentar hos Amila, men vil gerne gentage det her:

Aktionsformen og retorikken kan virke skræmmende og drastisk, men jeg tror desværre, det er det, der skal til.

Måske aktionen med fordel kunne have kaldt sig selv “Åbn Lejren” fremfor “Luk Lejren”, eftersom det lyder mere positivt og i virkeligheden kommer ud på det samme. Men det er en detalje.

For en fredelig demonstration inde på Christiansborg er at sige til regeringen og Dansk Folkeparti: “Vil I ikke nok være søde at behandle disse mennesker ordentligt”.

Civil ulydighed ved Sandholm er at sige: “Vi vil ikke finde os i det mere, og hvis I ikke holder op, er vi parat til at løbe en personlig risiko for at stoppe det.” Ligesom aktionerne mod Lufthansa i protest mod Lufthansas medvirken i udvisningssager.

En fredelig demonstration på Christiansborg hjælper ikke, og næppe nogen hører om det. Civil ulydighed kan flytte dagsordenen og måske ligefrem tvinge politikerne til at bringe forholdene i orden. Jeg tror ikke, det lige nu kan gøres uden det element af “vi finder os ikke i det”, der ligger i muligheden for civil ulydighed.

Og det er jo dertil, racismen i Danmark er kommet: Tiden for at spørge pænt, om myndighederne ikke nok vil behandle disse mennesker ordentligt, er forbi. Tiden er kommet for at markere, at vi ikke finder os i det mere. Derfor håber jeg, det på lørdag vil lykkes at Lukke Lejren.