Moderne slaveri: DF og S vil stavnsbinde folk med uddannelse

Bliv i Danmark eller betal din SU tilbage. Et løssluppent missil fra et af de allermest yderligtgående medlemmer af Dansk Folkeparti?

Nej, det er Socialdemokraternes Christine Antorini, der rider lystigt med på Dansk Folkepartis seneste vanvid:

»Får man en gratis uddannelse med SU i Danmark, skal det også give afkast til samfundet«.

Dansk Folkeparti forslag går på, at man erstatter SU på kandidatuddannelsen med en såkaldt uddannelseslånekonto. Hvis man tager til udlandet i op til fem år efter kandidatuddannelsen, skal man betale pengene tilbage igen.

Gennemføres kandidatuddannelsen på normeret tid, vil uddannelseskontoen vise cirka 130.000 kr., som man kan risikere at skulle betale tilbage.

Som Ole Wolf sagde forleden: En stemme på SF eller S er en stemme på Dansk Folkeparti.

Og Danmark? Hvis det her bliver virkelighed, vil hjerneflugten ingen ende tage. Sidste mand lukker og slukker.

6 thoughts on “Moderne slaveri: DF og S vil stavnsbinde folk med uddannelse”

  1. Danske skatteborgere har betalt de unges uddannelse, er det så ikke rimeligt, at de unge efter endt uddannelse forbliver i Danmark -- en tid -- og betaler noget af det tilbage.

    Jeg blev færdig sidst i 1962, dengang var det hele på egen regning.
    Til allersidst fik jeg dog et relativt beskedent legat, det har
    siden været investeret i et palisanderskrivebord, som jeg højt
    påskønner endnu.

    Det, der gjorde mest ondt var, at jeg skulle betale 800 kr. i skat, efter jeg var begyndt at læse, det var af penge, som jeg forinden havde tjent som håndværkssvend.

    Regeringens krav er ikke urimeligt.

    falkeøje

  2. Ja, det er virkelig et “genialt” forslag.

    Der er mange grunde til at folk flytter til udlandet. En af dem kunne være at der ikke er relevante jobs i Danmark. Mange unge forskere har stået eller står i den situation, og der er mange andre områder hvor jobs til nyuddannede ikke hænger på træerne.

    S-DF forslaget kan skabe den absurde situation at det bedre kan betale for sig for den danske nyuddannede kandidat at køre taxi i Danmark (“arbejd i Danmark”) end tage et fagligt relevant job i udlandet.

    Man glemmer også at dansk erhvervsliv gerne vil have medarbejdere med international erfaring, og det er svært at opnå i Danmark, specielt når vi så krampagtigt holder alle udlændinge ude.

    Gad vide om Helle Thorning selv arbejdede et par år i Danmark efter at hun blev cand.whatever?

  3. I understand both sides on some level, but when I lean back to think, it occurs to be that if this were only seeking a savings on expenses in the S.U. area, and isolated, it might have merit (depending on the specifics). But the way this has been set forth, and to whom it is directed, it seems to have two larger purposes which cannot possibly be in DKs best interests. One, using punishment as a means of social control as opposed to rewarding the desired behavior, and two, imposing another limit on Danes´right to travel. With that in mind, I think its a mistake.

  4. At the very least, by imposing this debt barrier to people who finished their studies and wish to go abroad, the govt will be taking away a lot of freedom to do what you want with your education. And by so doing, I think we’d be shooting ourselves very hard in the foot: Is it really better if, as Jesper says, molecular biologists or material scientists drive a cab instead of finding a job abroad? Sometimes people actually return from abroad and help create new things and possibilities, and even from a strictly financial POV that must be hugely profitable. If people who took their education here are suddenly barred from going abroad we would have lost so much it’s difficult to even formulate in words.

  5. Jesper: Helle Thorning-Schmidt blev i 1994 cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Fra 1994 til 1997 arbejdede hun som leder af Socialdemokratiets sekretariat i Europa-Parlamentet.

    Så hvis hun skulle følge sine egne regler, skylder hun altså omkring 130.000 kroner.

  6. Hvad med de børn der har modtaget børnepenge? Bør de også levere ved kasse et hvis de forlader landet?

    Det er en syg tankegang. Den nuværende økonomiske krise skyldtes ikke udvandrede danskere -- det skyldtes for løs regulering af banksektoren og skattestoppet. Start der.

Leave a Reply to agger Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.