EUs frontalangreb på fagforeninger

For tiden er højrefløjen i USA stærkt optaget af at fjerne arbejdernes sidste indflydelse på løn og arbejdsvilkår. Det er finanskrisen der er undskyldningen for at slagte resterne af den amerikanske middelklasse, hvilket er ironisk eftersom finanskrisen af flere økonomer ses som en konsekvens af de store skattelettelser til de rigeste i USA.

Den samme logik spreder sig nu til EU, hvor den såkaldte europagt er i støbeskeen. Den er en konsekvens af højrefløjen og industriens tiltagende magt i EU, og der står i det første udkast at EU skal bestemme lønstigninger i de forskellige medlemslande. Dermed bliver fagforeninger frataget enhver reel indflydelse på lønudviklingen i alle Eurolande. Naturligvis ikke for ledere og børsspekulanter – de forslag er for længe siden blevet taget af bordet, nej nu er det de almindelige lønmodtagere der skal fratages enhver rettighed til at forhandle egen løn.

De konservative jubler naturligvis over forslaget. De er ganske vist officielt for den danske model hvor arbejdsmarkedets partner sætter lønningerne, men det er mest fordi det er hvad der er populært i den brede befolkning. Nu kan de via EU få slagtet fagforeningerne og sat lønningerne kraftigt ned hos alle der ikke har en lederpost.

Europagten er ganske enkelt et opgør med den danske velfærdsstat og den danske middelklasse. Man må håbe politikerne og danskerne snart får øjnene op for hvad erhvervslivets top og højrefløjen i EU er ved at indføre.

Link til frontalangrebet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.