Politiet begik en fejl: Ud, du er ikke længere dansker

Kan man få udstedt fire danske pas i træk, hvor der på dem alle med store, tydelige bogstaver står at læse: “Statsborger: Dansk” og alligevel blive smidt ud af landet, fordi man ikke er dansker?

Ja, skriver Information:

Daniel Hornstrup er ifølge myndighederne ikke dansker. Dén lammende besked fik han i et brev fra Udlændingeservice, da han blev 18 år i januar sidste år.»Du skal derfor straks indgive ansøgning om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, idet du ellers opholder dig ulovligt i Danmark,« lød chokbeskeden fra myndighederne.

»Jeg bliver sur indvendig. Jeg har en masse spørgsmål i hovedet og er forvirret. Udover, hvis man ser på min hudfarve, så har jeg jo været igennem den samme opvækst som enhver anden i Holstebro. Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers er, hvis jeg ikke er dansker,« siger Daniel Hornstrup.

Forklaringen er, at hans mor og far aldrig blev gift og ikke mindst, at politiet i Holstebro og senere Holstebro Kommune har kvajet sig.

»Men det er os, der kommer til at betale for det her. Hvem har ansvaret for det,« spørger Daniels thailandske mor, Kanitha Dalakun.

Problemet for Daniel Hornstrup er, at det er hans mor, der er udlænding, og ikke hans far. Havde det været omvendt, ville han have været dansk statsborger fra fødslen.

I dag er reglerne lavet om men som de var i 1992, da han blev født, så blev man ikke dansk statsborger, bare fordi man var født i Danmark og ens far var dansker. Med mindre altså, at ens forældre blev gift.

Dét var der imidlertid ingen, der var opmærksom på hos Holstebro Politi, da Daniel Hornstrups forældre første gang henvendte sig for at få udstedt et pas til ham. Han fik bare sit pas, hvori han stod opført som dansk statsborger. Og siden har han fået det fornyet tre gange. Så selv om hans forældre i dag er gået fra hinanden, har ingen anet uråd.

Og nu er der ingen kære mor, som det fremgår. Regler er regler. Og i Danmark kommer ethvert fejltrin altid borgeren til skade – især, hvis vedkommende muligvis er  “udlænding”.

One thought on “Politiet begik en fejl: Ud, du er ikke længere dansker”

  1. Bonusvanvid: At man i 2011 stadig skal være gift, før ens børn kan opfattes som legitime samfundsborgere.

Leave a Reply to wolf Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.