Politiken 16. marts om Libyen:
Europa kan ikke se passivt til, mens voldsomme overgreb på civile finder sted i vores eget nærområde. (…)
Militærmagten kan ikke skabe et nyt demokratisk regime, men drabene på civile kan i det mindste standses.
Politiken 7. maj om Syrien:
Vi kan og skal ikke gribe ind i konflikten militært, og vi kan og skal ikke blive en central aktør i det opgør, der forestår. Vi ved, at der blandt oprørerne er vidt forskellige kræfter, og at der blandt dem er elementer, vi ikke sympatiserer med.
Dobbeltmoral er fint nok, hvis det er for at slå færrest mulige ihjel i sidste ende ved ikke at ‘gribe ind’ – netop af hensynet; at hindre civile i at dø. Men var overvejelser om de menneskelige omkostninger ved en lang borgerkrig i Libyen med i disse overvejelser, eller var det for tungt at tænke på, at en enkelt massakre var at foretrække? Drejede det sig i virkeligheden igen om vores egen moralske forfængelighed og ikke om brune mennesker har det godt eller dårligt?
Link: Dagens dobbeltmoral