Mens vi andre skal spare, kaster regeringen og R penge i grams til olieselskaberne

Det skriver Information – mens det diskuteres, hvor meget vi alle skal spare for at “redde velfærdsstaten”, har regeringen siden 2003 foræret Mærsk og andre olieselskaber 76 milliarder kroner:

76 milliarder kroner. Mindst. Så meget mere end forventet har Mærsk Oil og de øvrige olieselskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) tjent efter skat på Nordsøolien siden 2003. Lige så meget er det danske samfund gået glip af i skatteindtægter. Det viser beregninger foretaget af Enhedslisten dagen efter, at Mærsk fremlagde et kvartalsregnskab med massivt milliardoverskud, herunder 2,8 mia. i profit på olie- og gasaktiviteter.Finansordfører Frank Aaen (EL) peger på det urimelige i, at regeringen og dens aktuelle forhandlingspartnere leder efter milliardbesparelser på velfærdsområdet, alt mens olieselskaberne får lov at beholde langt flere milliarder end forudset tilbage i 2003, da regeringen, DF og Radikale Venstre lavede den gældende Nordsø-aftale med Mærsk.

At øge statens andel af Nordsø-milliarderne via ændret beskatning vanskeliggøres imidlertid af en såkaldt kompensationsbestemmelse i 2003-aftalen, der indebærer, at for hver en ekstra krone, staten måtte pålægge Mærsk og de øvrige selskaber i skatter el.lign., skal selskaberne have en krone retur.

»En aftale af den type kendes ikke fra noget andet land omkring Nordsøen. Man skal til lande som Kasakhstan, Angola eller andre urolige steder i verden for at finde noget tilsvarende,« mener Aaen. I de andre lande, hvor Mærsk Oil producerer Qatar, Algeriet og Storbritannien kan staten hæve oliebeskatningen i takt med olieprisen.

Og det ville da også være naturligt at gøre her. Men det ville jo ikke gavne de borgerlige partiers lobby-venner og rundhåndede donorer i erhverslivet, så det skal vi nok ikke vente noget af. I mellemtiden kan regeringen og de radikale passende skamme sig over at spare på skoler, efterløn og dagpenge, mens pengene deles ud med rund hånd til vennerne i erhvervslivet. Dansk politik bliver mere og mere korrupt for hver dag, der går.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.