Mere velfærd er “symbolpolitik”

Berlingske og deres bloggere formår endnu engang at spinne verdenen så alle bliver rundtossede.

Sørme om ikke de 1.500 ekstra pædagoger som regeringen og Enhedslisten vil give den stærkt udsultede kommunale sektor nu bliver udråbt som “symbolpolitik”. Ingen – hævder Krause – vil opdage at der er kommet en ekstra pædagog i vuggestuen. Næh det vil blot gøre den offentlige sektor større og underskudet værre.

Sikke en omgang liberalt hø. Man kan godt se at Krause og co. ikke har børn i offentlige institutioner mere. Det er simpelthen forkasteligt at sammenligne flere varme hænder i vuggestuer og børnehaver, med opsætning af grænsebomme og krav til flæskestegssandwich på Nørrebro.

Danmark – og herunder især den borgerlige del – bør vænne sig til at vi i de næste 4-10 år skal snakke realpolitik – ikke ligegyldige eller diskriminerende stramninger af udlændingeloven. Og det skal den nuværende regering og dens støtteparti have et kæmpestort klap på skulderen for. Hip hurra for den ny regering.

Krauses rablerier

2 thoughts on “Mere velfærd er “symbolpolitik””

  1. Det rabler sgu kun for venstrefløjen og alle deres løftebrud, senest det offentlige, glæder mig allerede til en borgerlig regering om 3 år og en fast fair udlændingepolitik uden feministisk pladderhumanisme.

Leave a Reply to Jan Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.