I dag fik jeg et brev, der venligt oplyste mig om, at jeg lørdag d. 19/1 havde dette læserbrev i Jyllands-Posten:
I dagens kronik i Jyllands-Posten tager “feministen” Lone Nørgaard – der gentagne gange har gjort sig bemærket ved en tilsynaledende komplet mangel på respekt for i hvert fald muslimske kvinder og deres bevæggrunde – afsked med ethvert hold i virkeligheden og overgiver sig helt til fabulerende, galopperende islamforskrækkelse.
I en opfordring til tørklædeforbud som “modværge” gør Nørgaard opmærksom på, at islamkritikere som hende må “slukke fjernsynet og sove en time mindre” for at gøre deres hjemmearbejde, hvorefter hun helt uden kildehenvisning eller mindste dokumentation i øvrigt fremlægger, hvad hun betegner som en “islamistisk køreplan” for overtagelse af det danske samfund.
Efter denne køreplan vil de 2,5% af landets befolkning, som er muslimer, langsomt, men sikkert overtage landet, så de om 50 år måske endda vil udgøre 3,5% og med fuld sikkerhed have omdannet Danmark til et islamisk diktatur – og de er alle sammen med i det; alle sammen, mine damer og herrer, alle muslimer i Danmark, alle vore tyrkiske, arabiske og somaliske medborgere, og specielt er alle tørklædeklædte kvinder med i det: “Tørklædet er spydspids i denne islamiserings-proces – bevidst eller ubevidst for tørklædebærerne.”
Ja, hvad skal man egentlig sige til en sådan gang fantastisk,
fantasifuld, frit fabulerende og uvidende paranoia?At hvis ikke det var til at græde over, var det faktisk kun til at grine af. Lone Nørgaard ville gøre sig selv og os andre om hun tændte for fjernsynet og fik den ekstra times søvn om natten – måske det også ville rette lidt op på lødigheden af hendes artikler.
Afsenderen var en hr. Povlsen fra en desværre ulæselig adresse i Roskilde – jeg tror nok, hans hensigt var at udtrykke en slags støtte til Nørgaard, men jeg sover dog stadig roligt om natten, sålænge der stadig ikke er mindste dokumentation for Nørgaards sludder.
Læserbrevet er i øvrigt en forkortet udgave af dette indlæg på min anden blog.