Den stramme danske udlændingepolitik er en historisk fejltagelse

… blandt andet, fordi den er intolerant, umenneskelig og smålig.

Men formuleringen er nu ikke min, men skyldes Michael Treschow, bestyrelsesformand for Unilever, som udtaler sig til Information:

Dansk erhvervsliv har i de senere år måtte sige nej til ordrer for milliarder, bl.a. fordi virksomhederne har svært ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Mange virksomhedsledere peger i den forbindelse på, at den stramme danske udlændingepolitik har gjort det alt for kompliceret for udlændinge at opnå en arbejdstilladelse i Danmark.

“Det er en historisk fejltagelse. I Sverige har vi næsten samme problem. Vi byder ikke udlændinge velkommen som arbejdskraft. Det er ikke alene skamfuldt, at vi ikke byder flere velkommen, det er også et stort tab. Lige nu er vi nemlig i en situation, hvor mangel på arbejdskraft og demografien generelt betyder, at vi har brug for udlændinge i vores arbejdsstyrke,” siger Michael Treschow, der er bestyrelsesformand for en af verdens største fødevarevirksomheder Unilever og dermed en af det globale erhvervslivs tungeste drenge.

Så ikke alene er den danske udlændingepolitik og ikke mindst dens usædvanligt smålige og restriktive administration skamfuld, en skændsel og en plet på vores nationale ære – skal man tro Treschow, kommer den også til at kunne mærkes i form af arbejdsløshed og lavere levestandard.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.