Julemærkefonden bag islamisk komplot

Kortere Kim Møller og hans frådende horder:

Der er ingen Muhammed-tegninger på årets julemærker! Ikke en gang en eneste lille gris!

Alt, hvad de har, er billeder af latterlige pipfugle. Der er kun en forklaring mulig: Det er politisk korrekthed, en slet skjult støtte til den islamiske besættelse. Tænk engang, at også Julemærkefonden en dag skulle være at finde i værnemagernes rækker.

Faktisk viser det sig, at det har stået på længe: Allerede i 1965 udkom en række julemærker med fuglemotiver og altså uden kristne symboler som nisser og juletræer. Jeg bøjer mig for dette endegyldige bevis på islamisternes overtagelse af vores samfund.

Via Trommen er Død.

5 thoughts on “Julemærkefonden bag islamisk komplot”

  1. Jo -- men det er bare ikke det, det indlæg handler om, som det også fremgår af kommentarerne, og af, at det er tagget med “kristendom”, ikke med “fugle”. Ren og skær galopperende paranoia 🙂

  2. Lige netop denne gang tror jeg at jeg vil frikende Kim Møller, og rette fingeren mod de ganske rigtigt frådende horder. Møller poster regelmæssigt fugle-billeder, og er en (iøvrigt ganske habil) fugle-spotter og fugle-fotograf. Jeg tror, at han postede julemærkerne i forlængelse af hans glæde ved fugle. At de frådende horder, så finder en anledning til at fråde videre er vel strengt talt ikke Møllers ansvar (i lige netop denne omgang).

    Bemærk at Møller i posten linker til dette indlæg (http://trommen07.blogspot.com/2008/10/mller-og-menigheden.html), som også giver koret klaps, og gør opmærksom på den lange tradition for ikke-julede julemærker. At han opdaterer med lige netop det link er vist Møllers eget svirp til kommentatorsporet.

    Min yndlings-kommentar i tråden er:

    Når Julemærkefonden ikke støtter julen, hører alting op. Fede børn siger mig alligevel ikke noget…

    Uriaspostens kommentatorspor når det er allermest undrholdende på den absurd-komiske måde.

  3. Min egen første indskydelse var også at frikende Møller. Men bemærk som sagt, at indlægget er arkiveret under “Kristendom”, ikke under “Billeder” eller “Fugle”.

    Det er ikke et indicium for en frifindelse. Jeg er bange for, at koret også i dette tilfælde blot følger dirigentens bevægelser.

  4. Det er rigtigt et indicie, som peger i retning af at Møller rejser en kritik. Men jeg synes at linket til bloggen, som taler kommentatorsporet imod, må veje tungere.

    Anyway; morsomt er det i hvert fald.

Leave a Reply to WilliamJansen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.