Khader: Eksporter dansk racisme!

Naser Khader – Karen Jespersens lille skødehund – er nu begyndt at gø i Sverige. Han er citeret for følgende i en svensk gratis avis:

“I al stilfærdighed vil jeg sige, at I har brug en Mohammed-tegningskrise. Ikke, at jeg ønsker for jer, at der er nogen, som tilfældet i kølvandet på den danske Muhammed-krise, skal miste livet. Men man får luft i debatten, og der er nogle absolut ‘eye openers’ forbundet med det“.

Det er da sødt at Khader ikke mener at der ligefrem skal dø folk i de muslimske lande for at han og DFs holdninger kan få plads i dagspressen. Khader fortsætter:

“lad mig give nogle eksempler: Engang så jeg en chef for en tv-redaktion sige, at de havde taget en beslutning om ikke at vise negative historier om indvandrere. Hvis en indvandrer har slået en ned, hvad er så problemet i at sige, at det var en med indvandrerbaggrund?”

Kære Khader, nu skal jeg forklare dig hvad problemet er. Du er jo som vi har set en del eksempler for tiden måske ikke den skarpeste i kniv i skuffen, så lad mig skære det helt ud for dig:
Der er ingen grund til at sige at det var én med indvandrerbaggrund, da det ikke er relevant – og i længden farligt!
Lad mig give et andet eksempel for at skære det ud i pap. Forestil dig at hver gang der var en korruptionsskandale i finanslivet, at man så gjorde en pointe ud af at fortælle om finansmanden var jøde? Eller om hans forældre var jøder? Eller om én af hans bedsteforældre var jøder? Så kunne man definere finansmanden som af jødisk baggrund i masser af tilfælde.
Hvad er problemet her Naser? Hvis du stadig ikke har fattet det, så er det at man ved at gøre den slags indirekte skaber nogle myter der skader en gruppe mennesker. Og da vi har nogle ret skidte eksempler i europæisk historie med konsekvenserne af den slags myter. Vi snakker udryddelselejre og etniske udrenselser.
Derfor bør man ikke gøre den slags Khader – hvad man burde gøre var at relatere forbrydelserne til bagmandens økonomiske baggrund. Så kunne man se at 9 ud af 10 af voldsforbrydelser bliver foretaget af folk der kommer fra en fattig baggrund – og måske gøre noget ved uligheden. Vi kan lære meget af Sverige – og Khader kunne lære rigtig meget.

Link til Khaders idioti

3 thoughts on “Khader: Eksporter dansk racisme!”

  1. Hvad Khader heller ikke har styr på er, at der rent faktisk var en karikatur-krise i Sverige, hvor den dog blev håndteret helt anderledes end i Danmark med en fravær af eskalering til følge. I Sverige har de det med at lære af andres fejl, jvf. også perle-eventyret.

    Jeg undrede mig i øvrigt i går over noget i artiklen “Ung kvindes abortjournal lækket”: http://politiken.dk/indland/article647925.ece

    Her står der pludselig: “De implicerede kommer alle fra en kultur, hvor abort ikke er velset.” Øh, er det virkelig relevant?? En forbrydelse er vel en forbrydelse?

  2. Mon ikke Naser Khader har fået et gratis æres-abonnement på Jyllands-Posten?

    Han har ihvertfald ædt deres løgne omkring Muhammed-krisen råt.

    På det punkt, og måske også mere generelt, er han lige så naiv som en dansk turist, der betaler fuld pris på et tunesisk marked!

    Spørgsmålet er, om man egentlig er særlig godt integreret i et samfund, når man ikke har afluret de særlige måder, der LYVES på?

    Det har muslimen Abdul Wahid Pedersen nok mere check på (fordi han er dansk konvertit), og netop derfor anses han for at være specielt “farlig” af islamofoberne. Da man jo ikke så godt kan sige dette, kalder man ham i stedet “ekstremist” som Karen Jespersen gør. Det er i sig selv netop et klart eksempel på den måde der lyves på i den anti-muslimske hetz.

Leave a Reply to wolf Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.