CNN-journalist slået af politiet: ‘Svært at arbejde i Danmark’

Den udbredte mistro mod udlændinge gør det nu svært for udenlandske journalister at operere i Danmark, fortæller en journalist fra den amerikanske TV-station CNN, der i dag vidner i en retssag mod en betjent, der er anklaget for at have slået ham i brystet.

Politiken skriver og citerer om sagen:

»Det er blevet sværere for mig at arbejde med politiet. Mens de behandler mine danske kolleger pænt, så behandler de mig dårligt«.

»Selv om der er danske journalister til stede, så spørger politiet altid mig, hvem jeg er. De reagerer på mig, fordi jeg er udlænding, selv om jeg viser mit pressekort«, siger han…

Episoden fandt sted på Halmtorvet, hvor han passede sit arbejde og overværede, hvordan flere betjente visiterede unge af anden etnisk oprindelse end dansk.

Da journalisten ville filme situationen, bad politiet ham om at forsvinde, selv om han viste sit pressekort og fortalte, at han arbejdede.

Derefter blev han angiveligt slået hårdt i brystet af en dansk betjent, som først trak ham til side og gennemførte en kropsvisitering af ham under henvisning til loven om visitationszoner.

Journalist Ümsal Turan fra CNN understreger dog, at det ikke er alle politibetjente, der møder ham som beskrevet ovenfor. Men det er vist mere end rigeligt, at der overhovedet er én, der gør.

Er racismen i Danmark og inden for dansk politi nu så slem, at vi må fraråde udenlandsk prese at operere i Danmark med mindre de journalister, de sender, er skinnende hvide?

Link: CNN-journalist: Svært at arbejde i Danmark

2 thoughts on “CNN-journalist slået af politiet: ‘Svært at arbejde i Danmark’”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.