Stands udvisningerne

Det er desværre ikke meget, jeg kan gøre fra pladsen bag min computer – i hvert fald ikke lige nu, på det konkrete plan. Og det er jeg ked af – for nogen burde tage sig sammen og forhindre udvisningen af de afviste irakiske asylsøgere.

Vi – hvor kategorien “vi” skal forstås som det Danmark, som ved sin stiltiende tavshed eller al for valne modstand har påtaget sig et medansvar for regeringens politik – har selv været med til at forvandle disse menneskers land til et rygende hul i jorden ved en fejlslagen invasion. Og i dag, hvor forholdene i landet er alt andet end sikre, udviser vi altså rask væk flygtninge ned til den morderiske misere, vi selv har skabt.

Den dag, danske ministre som Lars Løkke Rasmussen, Birthe Rønn Hornbech og Per Stig Møller kan gå frit rundt i Baghdad uden for den grønne zone og uden livvvagt, og det i flere dage i træk og uden den mindste betænkelighed og med danske flag påsyet rygsækken, den dag kan vi så meget som overveje at begynde at sende asylsøgere retur til Irak. Men det kan de flygtninge, der er her, ikke vente på. Der er ikke andet at gøre end at give dem alle asyl.

Og nu er der en gruppe irakere, som har søgt tilflugt i Vor Frue Kirke i håb om at undgå at blive sendt hjem. Jeg kan kun ønske dem lykke til – og håbe, at der er nogle behjertede mennesker med mere mod og initiativ end undertegnede, som kan træde til og forhindre Danmark i at begå denne skændsel.

5 thoughts on “Stands udvisningerne”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.