Berlingske Tidende blokerer for folk, der afviser reklamer

Vel, fuck you too, Berlingske Tidende.

Med den overflod af lydafspillende, grafikkortmisbrugende, processorbelastende Flash-, splash- og Javascriptreklamer samt Facebook-, Twitter-, Twingly og 127.000 andre widgets, er en ordentlig reklameblokker ganske enkelt uundværlig for overhovedet at kunne læse de sider uden at risikere, at ens PC går ned eller går i stå, med mindre det er den allernyeste quad core CPU med 8GB RAM og det vildeste grafikkort, man bruger.

Hvis I gerne vil have, at folk ser på jeres reklamer, så lav dem bare lidt mindre omfattende og indgribende. Flashreklamer er en uskik. Reklamer, der af sig selv afspiller lyde, er en krænkelse af folks personlige rum. Widgets fra alle mulige og umulige sociale sites er en plage, der gør siden gumpetung at indlæse og svær at læse på en bare lidt ældre computer.

Så længe de danske dagblades sider er sovset ind i alt det møg, er AdBlock Plus eller andre reklameblokerende hjælpeprogrammer ganske enkelt en helt uundværlig del af ens færden på Internettet. Hvis I vil det anderledes, så lav et bedre sidelayout og hold reklamerne på et bare lidt lavere niveau. Indtil da har I mistet mig som kunde, både på nettet og i den virkelige verden.

13 thoughts on “Berlingske Tidende blokerer for folk, der afviser reklamer”

  1. Hvis du ikke ønsker at se reklamerne, kan du jo bare lade være med at læse Berlingske på nettet, og abonnere på en papiravis i stedet. Så hvad er problemet egentlig?

  2. Hovedgrunden til, at jeg selv bruger AdBlock Plus, er ikke så meget det, at reklamerne er der, men at de er så indgribende -- begynder at afspille lyde, vise film, osv. -- og får avisernes sider til at svulme uforholdsmæssigt op.

    Den rigtige løsning på Berlingskes problem med ad blockers er med andre ord at nedtone reklamerne, ikke at blokere for folk, der sætter pris på at kunne bruge deres PC til andet de næste fem minutter efter, de kom for skade at zappe ind på en af deres Flashreklamer 🙂

  3. Hehe, helt enig.
    Jeg får et gigantisk chok når jeg bevæger mig rundt på aviserne og Poul Nyrup eller Jens Rohde begynder at råbe løs bare fordi min mus lige har været det forkerte sted. Det er et helvede. Almindelig avis-agtige reklamer er for så vidt fair nok, men det der flash-lort kan jeg simpelthen ikke leve med.

    Det lyder til at det er adblockplus jeg skal kigge på.

  4. @ agger: Vi to er ikke enige om alt. Vi er ikke engang enige om særlig meget.

    Men tillad mig dog at bruge din blog til at istemme et hjerteligt ‘Fuck jer Berlingske’.

    Det Berlingske kan er at de kan få en masse mennesker i tale. De mange mennesker de taler med er det produkt de sælger, når de skal have et interview med Fogh, få en annoncør, sikre sig en samarbejdspartner, få en interessant politiker til at blogge eller overbevise vidnet om at han skal gide at snakke med Berlingeren. De skyder sig selv i foden med det her.

    Berlingske er død om 5 år.

  5. Blot til orientering, så fungere berlingske.dk fint hvis man også installerer “NoScript” til firefox.

    Det er dette crap berlingske har sat ind der skaber problemerne

    var checkad = document.getElementsByTagName(“script”);
    for(var i = 0; i < checkad.length; i++) {
    var script = checkad[i];
    if (script && ((script.getAttribute(“src”) != null && script.getAttribute(“src”).match(“http://m-serving.com”)) || script.style.display == “none”)) {
    parent.location.href = “/apps/pbcs.dll/misc?url=/misc/adblocker.pbs”;
    }
    }

  6. Enig!

    Jeg gør selv det, at jeg slår AdBlock fra på sider, hvor reklamerne er til at holde ud at se på. Det gør jeg af hensyn til den pågældende sides indtægtsgrundlag -- og fordi reklamer jo godt kan være relevante for en.

    Men de sider, der generer læseren med indtil flere blinkende flash-reklamer og lyd-reklamer, har fortjent at blive “straffet” for det -- ved at man slår reklamerne helt fra med AdBlock!

    De sider, der gør som Berlingske Tidende, må man jo så lade være med at gå ind på. Hvis tilstrækkeligt mange gør det, så finder de forhåbentlig ud af, at det bedst kan betale sig at nedtone reklamerne noget -- og opfordre folk til (frivilligt) ikke at slå reklamerne fra.

  7. mogmich eftersom du indtil nu ikke har fået vist eller responderet å en eneste reklame hos berlingske, så er deres indtægtstab på at du holder op med at besøge dem et rundt nul. Så det er en ret tom trussel du kommer med.

  8. @Anders Wegge Keller

    Nu er Berlingskes side langtfra den jeg er mest interesseret i, af andre grunde (reklamer eller ej). Det jeg giver udtryk for i min tidligere kommentar, er min generelle holdning til generende reklamer på internettet (ikke reklamer som sådan). Det er ikke nogen “trussel” mod Berlingske Tidende fra min side.

    Dit råd (til Agger) om at købe papiravisen i stedet, er vel ikke så godt, hvis man hører til dem, der blogger meget -- man kan ligesom ikke linke til en papiravis!

    Derimod kan man jo godt være lidt rimelig over for sider man bruger ekstra meget. Jeg bruger Politikens side temmelig meget, og linker ofte til deres artikler, når jeg blogger. Derfor har jeg tegnet abonnement på deres søndags-avis, for at støtte økonomisk (og fordi man så har noget at sætte malebøtten på, når man maler lejligheden!)

    Jeg har heller ikke slået reklamerne fra på Politikens side, fordi de er til at holde ud -- og fordi det ofte er reklamer for ting jeg er interesseret i, først og fremmest bøger (har købt flere bøger ad den vej).

  9. Spøjst. Jeg har adblock m Firefox og ingen problemer. Politikens side er i øvrigt værre, forsiden gør min browser voldsomt langsommere. Det har jeg trods alt ikke oplevet hos andre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.