Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.
Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:
Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.
Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.
– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.
Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.
– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)
Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.
Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.
– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.
Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.
Er flygtningenævnet egentlig ikke på kanten af at være grundlovsstridigt?
Så vidt jeg ved, kan man ifølge grundloven ikke oprette domstole ved siden af de sædvanlige?
En jurist vil muligvis sige, at flygtningenævnet netop ikke er en egentlig domstol, men kun “domstolslignende”.
Men enhver ved, at regeringen systematisk fralægger sig et ansvar ved netop at henvise til, at flygtningenævnet er en “uafhængig domstolslignende institution”.
Når regeringen på den måde kan slippe for ansvaret, er flygtningenævnet så ikke reelt en omgåelse af grundloven?
Er det ikke netop den slags “domstole” grundloven forsøger at forebygge?
Under alle omstændigheder synes jeg dette flygtningenævn i høj grad mudrer tingene til, så det er vanskeligt at skelne mellem den udøvende og den dømmende magt (ovenikøbet med PET inde over!)
Er det særlig sundt for vores demokrati, at tingene på den måde er mudret til?
For at det ikke skal være løgn, så er der oven i købet ikke nogen ordentlig kontrol med PET.
Bananrepublik!
Interessant artikel. Jeg har i lang tid vaeret lidt i tvivl om min position paa udvisningerne. Hjertet siger “behold dem”, men omvendt siger logikken, at vi bliver noedt til at have visse regler for hvem, der kan blvier og hvem der ikke er berettigede. Derfor er det en ret central pointe, hvis de gaeldende regler og procedurer ikke er gode nok.
Gerne flere indlaeg om denne vinkel, tak. Her laerte jeg rent faktisk noget nyt.