Hvordan er det at være irakisk flygtning i Danmark?

Beretning udsendt af irakerne i kirken:

Bahar, irakisk flygtningJeg hedder Bahar, jeg er 46 år og jeg kom til Danmark i 1999 sammen med mine fem børn. Da vi kom til Danmark var mine yngste børn 8-9 år gamle. Jeg troede, at vi ville kunne leve i fred og ro i Danmark, men siden flugten fra Irak for ti år siden har hele vores liv været en lang flugt. I de ti år vi har boet her, er vi blevet flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre og alle steder har mine børn og jeg fået nye venner. Men hver gang er vi blevet flyttet igen. Vi er blevet flyttet fra Sandholm til Helsingør, til Fanefyr, til Stenlille, til Odense, og igen til Sandholm. Efter 4 måneder i Sandholm blev vi flyttet til Avnstrup, og derefter blev vi flyttet igen, nu til Skejby. Efter 7 måneder der, blev vi flyttet tilbage til Avnstrup. Efter at have flyttet rundt mellem forskellige lejre, fik vi lov at flytte til Roskilde og bo som almindelige mennesker.

Mine fire ældste børn fik et tilbud om at gå på frisørskole, så nu er de færdiguddannede. Men de må ikke arbejde her. Og i alle de ti år har jeg heller ikke kunnet arbejde eller studere. Jeg fortæller min historie til jer på kurdisk, så en anden må oversætte det til dansk. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer min historie på dansk, men i alle de år jeg har boet her, har jeg ikke kunnet få lov at lære dansk. Min yngste datter går stadig i skole, hun læser enkeltfag på HF. Men nu er hendes skolegang blevet afbrudt fordi vi har fået afslag på asyl.

Hele vores familie bor her i Danmark. Jeg har tre brødre, to søstre og min mor her i landet. Min familie har været her i over 20 år, de arbejder for det danske samfund som sygeplejerske, på plejehjem og min storebror arbejder for SAS. Jeg ville ønske, at vi også kunne få lov at leve og arbejde her i landet.

Jeg er glad for, at der er mange der hjælper os og støtter os, men vi har brug for, at der er flere der får sympati for os. Mine børn har ikke noget at vende tilbage til. Danmark er blevet deres land.

Link: Kirkeasyl.dk, irakerne i kirken

One thought on “Hvordan er det at være irakisk flygtning i Danmark?”

  1. hej Bahar min gode ven Hassan kom hertil for mange år siden og han og hans lillebror og bedstemor hat flyttet meget rundt mindst 13 forskellige asylcentre så her for 6 uger siden døde hans bedstemor og nu bor han så på børnehjem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.