Birthe Rønn Hornbech og Lars Løkke Rasmussen – nu med blod på hænderne

Ikke endnu, men desværre højst sandsynligt meget snart.

Rønn Hornbech nægter at tage imod 27.000 underskrifter, som Amnesty International har samlet i protest mod udvisningen af irakiske asylsøgere, skriver Politiken:

»Hjemsendelsen af 22 irakere gør det endnu mere påtrængende, at få overbragt de 27.000 borgeres budskab. Det ærgrer os derfor, at ministeren ikke personligt vil modtage underskrifterne«, siger Lars Normann Jørgensen.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes Amnesty International at få et møde i stand med ministeren, oplyser organisationen.

»Vi havde håbet, at vi kunne benytte mødet som en anledning til at få en dialog med ministeren om situationen i Irak og om de forhold, som man nu sender de afviste irakere tilbage til«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi har sjældent set så spontan og så massiv en reaktion fra borgerne«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi oplever, at irakernes sikkerhed optager danskerne i meget høj grad. En henvendelse på vegne af 27.000 underskrivere burde gøre indtryk på ministeren«, mener generalsekretæren.

UNHCR siger, at der er en stor risiko forbundet med at sende mennesker tilbage til Irak.

Landet er fortsat plaget af bombeangreb og uro.

»Det er netop det faktum, Amnesty ønsker at diskutere med ministeren«, siger Lars Normann Jørgensen.

Enhedslistens folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen gør opmærksom på, at de politikere fra regeringen og Dansk Folkeparti, der er involveret i disse hjemsendelser, er personligt ansvarlige for enhver overlast, som de pågældende måtte lide på grund af deres udvisning:

“Jeg håber, at hvert eneste medlem af regeringspartierne og DF er sig bevidst, at de personligt bærer et tungt ansvar for de hjemsendtes liv og sikkerhed. Enhver hændelse for irakerne vil falde tilbage på dem.”

Hun mener, at den danske regering og DF gambler med menneskeskæbner.

“Der er absolut ingen sikkerhedsgarantier for de mennesker, som nu bliver sendt til Bagdad. Mange af de personer, man nu tvangshjemsender, har levet i danske asylcentre i Danmark i op til 12 år. Det er rystende, at det her sker,” siger hun til TV 2.

Hun understreger, at regeringen har ignoreret alle advarsler fra Amnesty, Red Barnet og FN:

“De kender til risikoen, men ingen menneskelige hensyn har fået plads. Det er kynismens triumf. Begrebet borgerlig anstændighed må fra i dag slettes fra ordbøgerne. Det giver ingen mening længere,” siger hun.

Hvis der skulle ske nogen af de udviste noget, håber jeg, at de ansvarlige kommer til at betale for det ved et retsopgør mod det forræderi, der i disse år begås mod drømmen om et frit og solidarisk Danmark.

Update: Fem af de 22 udviste er anholdt, skriver Politiken. Gad vide, hvilke garantier de irakiske myndigheder vil udstede for at de ikke bliver mishandlet …

5 thoughts on “Birthe Rønn Hornbech og Lars Løkke Rasmussen – nu med blod på hænderne”

  1. Jeg kan ikke finde ud af hende .

    Et eller anden sted inde i hende , tror jeg faktisk at hun gør alt for at være regeringens sten i skoen, således at befolkningensstemningen over en bred kam bliver til ugunst for regeringen .

    Denne opsætsige , trodsighed som hun udviser, kan umuligt været betinget af mangel på intelligens og politisk tæft, for den udviste hun i stor stil inden hun blev minister…. Læs mere

    For eksempel skal hun snart i samråd forklare hvorfor Intergrationsministeriet har givet langt flere opholdstilladelser end først antaget, og langt flere end den tidligere regering.

    Jeg aner konturerne af en snedig minister, der bevidst pisker en uvilje op, og dermed får smækket regeringen en over nakken, sådan som hun selv er blevet det.

  2. Lige nu skulle du være ung

    Eller kært barn har mange navne

    Kært barn har mange navne.

    Krigen I Afganistan og Irak var fra dag et en krig mod terror. I de sidste år også kaldet en krig for især kvinders frigørelse og uddannelse.

    Lige nu skulle du være ung

    Du er ung

    Dit hår er som en kappe af natsort silk

    Du dansede

    Du og de andre sortlokkede nymfer bevægde jer med ynde i rødt silke

    På afstand er du et eksotisk eventyr

    Naar du åbner munden er du ærkedansk

    Lige nu skulle du være ung

    Aflevere et essay i skolen

    Fnise med dine jævnaldrende

    Se drømmende efter en dreng

    Begynde at tænke paa din fremtid

    Skal du bruge dine anlæg for matematik

    Eller dit usædvanlige sprogøre

    Måske vente og tage et år med arbejde

    Højskole eller udlandet eller fortsætte med det samme med en uddannelse?

    Eller glemme alle disse overvejelser og gå på café

    Lige nu skulle du være ung

    Lige nu skjuler dig du dig i en kirke

    I de sidste mange år har du været angst

    Lyttet til håbefulde eller skrækindjagende rygter

    Tryglet om hjælp

    Smilet til alle i et desperat håb om asyl

    Din mor, som er enke, har aldrig måttet lære dansk

    Du og dine to søstre har boet med jeres mor paa otte asylcentre i tolv år

    Du er en gammel sjæl

    I stedet for at aflevere dit essay skjuler du dig med dine søstre og din mor

    Lige nu skulle du være ung

    Hvis vi beholder dig og de 275 andre kommer de væltende

    I øvrigt er det ikke vores ansvar

    Dine forældre kunne for mange aar siden være rejst med penge på lommen

    Din mor så sin mand blive dræbt af en diktators lejesvende

    Den diktator Danmark gik i krig mod for frihed og demokrati

    Eller var det de biologiske våben?

    Kært barn har mange navne

    Lige nu skulle du være ung

    Måske danse med den unge, døde soldat fra krigen I Afganistan

    Ham vi sender i samme krig mod terror for demokrati og frihed

    Samme ord vi bruger som begrundelse til at smide dig ud

    Ingen muslimske horder her

    Horder der vil tvangsomvænde os med ord eller terror

    Vi kender ikke de soldater vi sender i krig langt borte

    Vi kender ikke dig

    Det er stadig ikke vores ansvar

    Lige nu skulle I være unge du og dine søstre og soldaterne i Afganistan

    Lige nu gemmer du dig ikke længere i en kirke

    Lige nu kan du ikke tale for rædsel

    Din mors mareridt blev til virkelighed ud på natten i en dansk kirke

    Kampuniformerne slog ikke liv ihjel

    Vore love slog dit sidste dirrende håb ihjel

    Vi vil ikke kende dig

    Vi vil ikke kende dine medflygtninge

    Vi vil ikke kende de unge danske soldater i Afganistan

    Vi vil slet ikke kende din bror, der nu er sendt bort

    Din bror som ikke kan skrive kurdisk eller arabsik

    Din bror der skjulte sig da jeres far blev slået ihjel

    Døden kommer tættere og tættere på jer

    Gud være lovet er det ikke vores ansvar

    Charlotte Standgaard , forfatter

    Tyrolsgade 9, st th 2300 S

    Tlf 32 59 59 61

    Email cstrandg@vip.cybercity.dk

  3. En hjertelig tak til forfatter Charlotte Strandgaard for det smukke, intense indlæg. Jeg græder og smiler på samme tid, fordi
    det er så sørgeligt at medmennesker hentes og tvangsdeporteres om natten. Men der er mennesker, som siger fra med ord, som Charlotte, andre går i optog med fakler, og rigtig mange hjælper heldigvis på andre mulige måder. Tak til alle jer, der hjælper og arbejder imod de neofascister, der desværre har magten i Danmark. Der bliver meget at undskylde.

Leave a Reply to Bente Vitten Olsen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.