Eyvind Vesselbo vil ikke længere lade sig drive rundt i manegen af Dansk Folkeparti, skriver han i en kronik i Berlingeren:
Danmark er på vej ud på et skråplan. Det politiske system og store dele af medierne er nærmest lammet af angst for Dansk Folkeparti. Gang på gang kommer Dansk Folkeparti med forslag, som ligger langt ud over, hvad et samfund som det danske burde beskæftige sig med. Trods dette er alt for mange politikere og mange medier enige om, at der helt sikkert er stor opbakning i befolkningen til en række af de forslag, som Dansk Folkeparti fremkommer med.
Dansk Folkepartis retorik er stort set kun centreret omkring begreber som at stramme, at regulere, at forbyde, om sanktioner, om minimumsstraffe mv. Store dele af den politiske debat følger trop. Det er simpelthen et skråplan, vi er på vej ud på. Vi bør stoppe op og tænke over, om det er et sådant samfund, vi vil have. Vi må tænke over, hvor vi er på vej hen, og hvor denne udvikling skal ende. Som liberal politiker er det mig så inderligt meget imod, at vi fortsætter ad denne politiske vej. Vi har efterhånden helt glemt, at det er begreber som frihed, frisind og kreativitet, som burde være de grundlæggende elementer i vort samfund ikke mindst med en borgerlig-liberal regering ved roret.
Råbene på hårdere straffe, strammere lovgivning, om øget regulering og om flere forbud fortsætter, selv om lovgivningen har flyttet sig et stykke vej i denne retning. Problemet er nemlig, at Dansk Folkeparti aldrig kan få nok. De stopper aldrig. Hvis de gjorde, ville hele deres eksistens være truet.
Vi kan ikke have en politisk debat, hvor alt for mange gemmer sig, fordi de er bange for, at ledelsen i Dansk Folkeparti skal blive sure og mopsede. Hans Engell sagde forleden i TV2, at grunden til, at regeringstoppen ikke går ud og tager afstand fra Dansk Folkeparti i en række sager, er, at man ikke vil gøre Dansk Folkeparti sure lige før finanslovsforhandlingerne. Denne vurdering er ganske givet rigtig, men ledelsen i Dansk Folkeparti må finde sig i at blive sagt imod. De må forstå, at vi lever i et demokratisk samfund, og at i et demokratisk samfund kan man blive modsagt, også af dem, man er støtteparti for. De må også forstå, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Vi har ikke brug for et Vogternes Råd, ligesom i Iran, til at styre meningsdannelsen og den politiske debat.
Eyvind Vesselbo har set lyset. Lad mit gæt være, at der kommer til at blive meget stille om den kronik de næste dage og så her op til finanslosvoforhandlingerne? Imens bliver sprækkerne stadigt mere tydelige.
Men læs det hele, de spredte citater herover kan ikke yde kronikken retfærdighed.
Link: Stop angsten for Dansk Folkeparti (også omtale i Politiken).
Jeg er desværre mindre optimistisk omkring Eyvind Vesselbos motivation, og betragter hans kronik som spil for galleriet.
Venstre ved godt, at de ikke er entydigt populære blandt alle deres vælgere på grund af Venstres yderst velvillige samarbejde med deres fascistiske støtteparti. Hvis Eyvind Vesselbo kan spille lidt fornuftig, så kan denne adfærd overbevise tilpas mange Venstre-vælgere om, at Venstre trods alt er godt nok. Birthe Rønn Hornbech kan ikke længere fylde den position, og så er Venstre nødt til at finde en anden.
Ja, jeg vil faktisk ikke afvise, at du kan have ret. Jeg er selvfølgelig heller ikke enig med ham i alt det her pladder om, at det var “nødvendigt” med en opstramning i 2001, at udlændingepolitikken mv havde været for “slap” i 90erne, og bla bla bla. Men den limpind har de jo fået selv SF til at hoppe på, og selv SFere i den fornuftige ende holder omhyggeligt mund, hvis man spørger dem om nogle af de mere pinlige emner såsom Villys angivelige løfter om at “stå vagt om udlændingepolitikken”.
Men … selv om det kan være, at Vesselbos udmelding er spil for galleriet, kunne han teoretisk set også mene det, eller det kunne teoretisk set gå hen og få større succes, end han egentlig selv ønskede. (Håbet er lysegrønt.) Time will tell.