Forbrydelse: Civil ulydighed. Straf: Udvisning

Man kan ikke holde øjnene væk fra skærmen ret længe, før der bliver indført endnu en himmelråbende indskrænkning af de mest elementære borgerrettigheder i dette land. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har tænkt “det er da løgn!”, når jeg har set, hvad regeringen nu har fundet på de sidste tre måneder. Desværre har intet af det været for noget godt.

Nu vil man kunne udvise alle herboende udlændinge for helt trivielle straffelovsovertrædelser – f.eks. “obstruktion af politiets arbejde” ved deltagelse i en demonstration. Reelt ligner det et gummistempel til ganske enkelt at arrestere og deportere samtlige udlændinge til enhver demonstration, man ikke bryder sig om:

Uro-pakken’, der forventes vedtaget i dag, lanceres, som det der skal dæmme op for ‘klimalømler’, som kun kommer til Danmark for at lave ballade. Men står det til regeringen og Dansk Folkeparti, vil pakken senere på året blive fulgt op af en markant øget mulighed for at udvise personer uden dansk statsborgerskab – ligegyldigt hvor længe de har boet i landet. Det fremgår af Udlændingeaftalen, der blev indgået af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne den 6. november.

I aftalen står der at: »Det er helt uacceptabelt, når personer forsøger at destabilisere den danske samfundsorden. Aftaleparterne finder derfor, at den styrkede retshåndhævelse, der følger af uro-pakken, bør følges op af skærpede udvisningsregler«.

Altså: Folk, der forsøger at “destabilisere samfundsordenen”, for eksempel ved at deltage i demonstrationer mod regeringens racistiske asylpolitik, skal kunne straffes og deporteres – alt andet er “helt uacceptabelt”. Velkommen til “Politistaten Danmark”. Det skal nok blive underholdende.

Link: Herboende udlændinge skal kunne udvises for at stå i vejen

One thought on “Forbrydelse: Civil ulydighed. Straf: Udvisning”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.