4 thoughts on “Forkasteligt mordforsøg på Kurt Westergaard”

  1. Tjah… jeg vil lige reagere lidt på ordet “forkasteligt”.

    Det er for mig at se forkasteligt, såfremt ikke man vil acceptere vold som forhandlingsmiddel, og såfremt man ikke accepterer et vist mål af selvtægt. Men hvis man lige ser bort fra Kurt Westergaard og den såkaldte “islamkritik”, så er det vel på et eller andet niveau okay, at man giver en person en ørenfigen for at være bevidst og målrettet provokerende, uden at man skal have hele retssystemet ind på banen. (Sidstnævnte var ikke ligefrem velfungerende under klimatopmødets demonstrationer, kan vi nok godt være enige om.)

    Et retssamfund kan ikke blive perfekt, og i en vis udstræknig må folk vel klare deres uoverensstemmelser mellem hinanden, også hvis det koster en brækket næse i ny og næ. Samfundet accepterer p.t. vold som afstraffelsesmetode, og så længe det er tilfældet, så må der også findes en “gråzone” mellem samfundets og individernes indbyrdes udveksling af vold. Spørgsmålet er vel snarere, om attentatmanden gik over stregen (hvilket han formentlig gjorde!), end om det var forkasteligt som sådan.

  2. Hej Ole,

    jeg kan godt være enig i dine generelle betragtninger om “gråzone mellem samfundets og individernes indbyrdes udveksling af vold”, men i det aktuelle tilfælde … at overfalde manden med en økse i sit eget hjem? Den noget beskedne stak af dødtrusler fra højreidioter, som jeg selv har modtaget i tidens løb, siger mig helt klart at den slags ikke er en acceptabel adfærd … 🙂

  3. I den aktuelle situation er der selvfølgelig slet ikke et rimeligt match mellem en fornærmelsen og attentatmandens reaktion.

    Men det er vel rimeligt, at en mand ikke får lov til at være i fred (omend med mindre hårdhændede midler), fordi han helt bevidst, og med efterfølgende tydelig politisk standpunktserklæring, har valgt at provokere folk, der i forvejen er skubbet udenfor retssystemet og menneskerettighederne her i landet. I en mere generel forstand vil jeg derfor nødigt bruge så skrappe ord som “forkastelig”.

  4. Ole,

    så lad mig præcisere: Jeg bryder mig ikke om Kurt Westergaards tegning, eller hans stupide forestillinger om det gode, “vi” gør i for eksempel Afghanistan, eller hans optræden på slap line på Dansk Folkepartis landsmøde.

    Men jeg mener ikke, at man kan forsvare nogen form for vold mod Kurt Westergaard. Ord mod ord, slag mod slag.

    Hvad der er rimeligt er at sige sin mening, som f.eks. Flemming Chr. Nielsen gjorde det i et kærligt-kritisk lille portræt, der udstiller JPs dobbeltmoral i tilfældet Kurt Westergaard uden at glemme Westergaards egen galt afmarcherethed i den forbindelse:

    Da Jyllands-Posten regelmæssigt krænkede Kurt Westergaards ytringsfrihed.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.