Nordkorea og opkogt hysteri

For fem dage siden: Nordkorea, et stort, rigt og truende land, der (udover at det vist ikke kan siges at udgøre nogen stor militær trussel mod andre end sin egen befolkning) er på nippet til at erobre den samlede verden, affyrer et par langtrækkende missiler, og den samlede verden og endogså selveste Kristeligt Dagblad farer i flint og himler op om, hvad man mon skal stille op mod den frygtelige, forfærdelige koreanske trussel, der kan erobre hele verden.

I går: Indien, et lille, ubetydeligt land med ikke ret meget mere end en milliard indbyggere, som vides at have atomvåben og som desuden råder over områdets største hær gør det samme, og ingen mæler et suk – de fleste aviser endikke skriver om det.

Var der nogen, der sagde hykleri? Jeg siger ikke hermed, at Indien er en stor trussel mod sine naboer eller at Nordkorea er noget særligt attraktivt samfund, men jeg siger rent faktisk, at vi har brug for lidt logik og lidt proportioner i alt dette …

og den logik jeg bruger, synes hvis noget nogensinde har mindet om skræmmekampagne, hysteri og opkogt krigsmageri, så lugter det nu lidt af fisk, det her.

Racist planlægger attentat mod minister

skriver Politiken:

Siden 11. maj har politiet i Hillerød i al hemmelighed haft et fretrædende medlem af den højreekstremistiske gruppe Dansk Front varetægtsfængslet for attentatplanerne, skriver Ekstra Bladet.

Opfordrede til at brænde hus af
Det 32-årige medlem blev afsløret, da han på debatsiden www.bzby.dk opfordrede til at brænde ministerens hus af.

»Måske skulle man genoptage succesen med at brandbombe ministres privatboliger igen? Det er da noget der rigtigt skabte opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere, da hende tude-Rikke fik lidt af det der hårdt mod hårdt«, skrev han på den venstreorienterede hjemmeside og fortsatte:

»Jeg synes, at indenrigsministerens bopæl vil være et oplagt mål for at skabe opmærksomhed omkring Ungeren (ungdomshuset på Jagtvej i København, red.)«.

Bemærk – der er tale om en højreorienteret ung mand, der ville sætte ild til indenrigsministerens hjem for at skyde skylden på “de venstreorienterede”.

Mon ikke det er godt set, at det er fra dén – nemlig den højrenationalistiske – kant af, stort set hele den aktuelle trussel mod Danmarks frihed og sikkerhed kommer i disse år?

Udlevering til tortur

Danmark svigter i Irak, siger Dansk Røde Kors – for selvom danske soldater gerne står i spidsen for anholdelser, følger man på ingen måde op på, hvordan de bagefter bliver behandlet.

Således Politiken:

Forsvaret har i en række tilfælde ledet pågribelsen af formodede terrorister i Irak uden bagefter at sikre sig, at Internationalt Røde Kors har fået adgang til dem.

Det er de irakiske styrker som i alle sagerne stod for selve arrestationen, og dermed mener regeringen ikke, at Danmark ifølge konventionerne har noget ansvar for, hvordan fangerne bliver behandlet.

Men den forklaring duer ikke, siger Jørgen Poulsen, som er generalsekretær i Dansk Røde Kors. Danmark har nemlig et »moralsk ansvar« for, at de fanger, som bliver pågrebet under danske operationer, ikke bliver udsat for tortur.

Ja, mon ikke? Hvordan ville vi mon have det med, at der stod “pågrebet af danske styrker” henover den næste samling torturofre, der graves frem dernede? Hvis man er med til at anholde nogen, og man er i tvivl om, hvorvidt de ville blive behandlet ordentligt, så følger man op på det. Ærlig talt …

Niveau, alsidighed?

Polemiken lukker og slukker, kunne vi læse for et stykke tid siden.

Gu’ gør den tilsyneladende r.. og n….., så vidt jeg kan se på indlægsfrekvensen – i stedet tillader jeg mig en stilfærdig undren:

Hvis man har så brede interesser, som Skrigolina engang påstod:

… såsom min paradis-agtige, frodige og farverige have – læsning af alt mellem himmel og jord, først og fremmest ting med naturvidenskabelige og historiske aspekter – foto – forfatteri – musik …

så kan det af og til undre, at hvis fingrene absolut klør så meget, hvorfor så blogge så monotont? Hvis hjertet brænder for naturvidenskab, historie eller for den sags skyld litteratur, hvorfor finder det så ikke vej ud i en blog som denne her polemiske? Ja, jeg spørger bare – for som det ser ud lige nu, har jeg svært ved at få øje på andet end had, had, had – og så frygt

Og det fører så til en alenlang hadefuld tirade, en styrtsø af Greuelpropaganda og usmagelige Photofloppings (= Photodroppings?) – så min anke er vel mere …

hvorfor så ensrettet? Og hvorfor skal, skal, skal, niveauet være så lavt?

Ja, jeg spørger bare …

Go, boys, go!

Den amerikanske ambassadør i Danmark har inviteret en gruppe unge fra Gellerup på besøg i krigsskibet USS The Sullivans, som pt. ligger for anker i Århus Havn.
Det gik ikke helt stille af, læser vi i dagens JP-Århus:

Tonen var sober, men skarp, da børnene fra Klubberne i Gellerup satte store spørgsmålstegn ved krigen i Irak og den amerikanske holdning om at være hele verdens politi. I skudlinjen stod skibets kaptajn og presseofficer, mens den amerikanske hovedperson, ambassadør James P. Cain, var klog nok til at gøre sig usynlig efter at have delt kasketter ud til drengene.
(…)
“Ingen vinder en krig,” sagde børnenes pædagog, Khalid Ibrahim, og presseofficeren forsøgte at gyde olie på vandene.
“Jeg kan godt forstå, at I og jeres forældre er uenige i USAs udenrigspolitik. Men USA er meget mere end den udenrigspolitik, der føres af USA i øjeblikket,” sagde presseofficeren til børnene, der drak sodavand og sendte afvæbnende blikke til uniformerede amerikanere, hvis rang, vinkler og ordener falmede mere og mere.

Intet som en god flok Århus-drenge til at sætte dem på plads – kan især godt lide, at presseofficeren faktisk følte sig tvunget til helt at opgive at forsvare USAs (også ret uforsvarlige) krigspolitik i Mellem-Østen.
Go, home boys, go!

Doping mig her og doping mig der …

Som tilhænger af en generel legalisering af narkotika må jeg vel hellere bryde sammen og tilstå, at jeg mener, at doping ikke så meget er retssystemets som den organiserede sports problem – hvis man definerer reglerne sådan, at det er snyd at dope sig, er det fint nok, men det er vigtigt at holde fast i, at doping kun er netop dette – snyd til sportskonkurrencer, og som sådan ikke noget, samfundet bør blande sig i eller interessere sig for.

Så skulle vi spare lidt på hysteriet? Midtimod.dk
har nogle gode tanker i den henseende.

Lynx rules!

Jeg sidder her på en af feriens første dage og
forsøger at få liv i en gammel PC ved hjælp
af lidt Linux (Debian og Ubuntu).

Skærmen ligner noget, der hører hjemme på Teknisk Museum,
og X-serveren vil ikke kendes ved den – og
så er det stort set umuligt at gå
på nettet, blogge osv., er det ikke?
Forkert – dette indlæg skrives i den gamle, tekstbaserede browser Lynx på en maskine med en basis-installation af Debian og ingen grafisk brugerflade – Lynx (og forskellige webmail-programmer, f.eks. Gmail, som jeg selv bruger) har et udmærket tekst-interface – og alle WordPress-baserede blogs ser fine ud i Lynx (billeder er det nu lidt småt med).
Så – gammeldags er ikke altid det samme som uanvendeligt … :-)

“Integrationsproblemer”

Sammenfattende kan forklaringen på alle de problemer, vi ser med udlændinge og integration her i landet, vel koges ned til to ting:

  • Der er for få flygtninge og indvandre i Danmark, og
  • de, der er her, har ikke været her længe nok.

Dvs., vi er stadig i “kulturchok-fasen”. Om nogle år, når der er mange flere danskere af “anden etnisk oprindelse”, eller hvad man vil kalde det, og deres tilstedeværelse er langt mere selvfølgelig (for alle parter!), vil det gå langt bedre – som vi allerede ser i traditionelle indvandrerlande som England og USA.

I mellemtiden er “integrationsproblemer” vel også først og fremmest et “danskerproblem” i den forstand, at det primært er danske arbejdsgiveres afvisning af indvandreres arbejdskraft og danskernes “overlegne” holdning til indvandrernes kultur, der lægger hindringer i vejen for en ordentlig integration.

Flere indvandrere, i længere tid, og nogle lidt mere tolerante danskere ønskes, tak!

Ytringsfriheden er truet

Og nej, jeg tænker ikke på Jyllands-Postens tåbelige mediestunt med tolv karikaturer – den sag er så rigeligt dækket i Rune Englebreth Larsen og Thøger Seidenfadens nye bog om sagen.

Nej, jeg tænker (bl.a.) på offentligt ansattes muligheder for at udtale sig kritisk. For et par år siden blev en skoleinspektør fyret på gråt papir kort før sin pension, fordi han vovede at kritisere byrådet i et læserbrev.

I dagens kronik i Jyllands-Posten forklarer professor, dr. med Peter A. Krasilnikoff om de regler, der bl.a. gør det muligt effektivt at terrorisere medarbejdere i sundhedssektoren til at tie stille om forhold, der sætter patienternes sundhed i fare:

I mit eget tilfælde tog jeg min afsked som overlæge ved børneafdelingen på Hvidovre Hospital og professor ved Københavns Universitet i pædiatri pr. 1/1 1999 efter et meget vanskeligt sagsforløb, hvor jeg på grund af helt utilstrækkelige ressourcer til min afdeling var nødt til løbende at protestere over for hospitalets ledelse over de negative konsekvenser for patienterne. Udmeldingerne fra “systemets” side var imidlertid blot, at alt fungerede fint – uanset at vi, som arbejdede der, jo klart kunne se, at dette ikke var tilfældet, og dermed til skade for patienterne. For mig blev det derfor efterhånden umuligt fortsat på samme tid at være loyal overfor patienterne på den ene side, sådan som lægeløftet tilsiger, og over for “systemet” på den anden side – og jeg tog som anført min afsked. Ved ikke at sige fra pådrager man sig som chef for f.eks. en hospitalsafdeling et moralsk medansvar for i mit tilfælde sundhedsvæsenets sørgelige deroute i Danmark – og dette ønskede jeg selvsagt ikke – heller ikke selv om jeg, som det desværre er blevet meget udbredt, kunne have søgt en slags undskyldning for at lade være med at protestere, i de trusler og repressalier, som jeg blev udsat for fra ledelsens side.

Krasilnikoff konkluderer på den baggrund, at

En kritisk udtalelse i forhold til en offentlig instans handlemåde eller funktion, eller til ens overordnede i direktion eller forvaltning, vil med de nuværende regler med stor sandsynlighed få alvorlige negative konsekvenser for vedkommende – enten i form af afskedigelse på grund af såkaldte samarbejdsvanskeligheder – og dette også selv om disse samarbejdsvanskeligheder direkte er forårsagede af ledelsens egen malpractice i forhold til dens opgaver – eller ved under alle omstændigheder at blive hindret i karrieren og sat uden for indflydelse. “Systemets” håndlangere beskytter sig selv og har som oftest held til at dække over egne fejl og mangler takket være deres magtbeføjelser. Disse magtbeføjelser bliver alt for ofte misbrugt, og uden at det får konsekvenser for
vedkommende ledelse.

… og at

Ytringsfrihedens kår i Danmark er ringe, og ikke mindst indenfor sundhedssektoren, hvilket som bekendt gjorde det nødvendigt i 2001 at stifte Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSLY) – et tiltag som egentlig burde være unødvendigt i en retsstat. Men det er det ikke, således som det netop omtalte – og talrige andre eksempler – viser det.

Hvad kan man sige? Offentligt ansatte har samme ret til at ytre sig som alle andre, og de kan ikke forventes at opfatte sig som forpligtede til tie stille for at dække over kritisable eller ulovlige forhold. At sager som Krasilnikoffs overhovedet kan forekomme er en skændsel for vort demokrati.

Et vigtigt skridt mod terror i Europa

Et skridt på vej mod løsningen af en konflit, der for blot tre år siden så fuldstændig håbløs ud:

Spaniens ministerpræsident Zapatero vil indlede forhandlinger med den baskiske separatistbevægelse ETA.

For blot tre år siden var en sådan fremgangsmåde aldeles utænkelig – i stedet valgte parterne at sætte hårdt mod hårdt og grave sig ned i hver sin grøft.

En af Europas længste og blodigste konflikter er på vej mod sin løsning, og en af Europas mest aktive terrorgrupper formentlig på vej mod opløsning.

Skal den håbløse konflikt mellem Israel og palæstinenserne nogensinde løses – er det nok noget i den retning, der skal til – forsoning er et vigtigt første skridt.