Kultur, natur og modstand
Statebook viser, hvordan staten åbenbart opfatter Internettet – som oplysningskilde, Oplysning til Samfundet om Borgerne. Jævnfør logningsbekendtgørelsen, den svenske FRA-lov, det britiske overvågningsmareridt og en lang række EU-forslag i samme retning.
“The Cult of Done Manifesto”, en krigserklæring mod prokrastinering fra folk, der tror på det nyttige i at få ting fra hånden:
The Cult of Done Manifesto
Jeg kan især godt lide punkt 5, 9, 10 og 12. Se også den grafiske illustration på billedet herunder.
Link: The Cult of Done Manifesto (via Boing Boing).
Så god og prisværdig meningen er, og så meget det p.t. er den mest opdaterede samling af politiske og “samfundsorienterede” weblogs, så fungerer samfund.blogbot.dk ikke som den seriøse samling af debatsider, der kunne gøre det muligt at følge med i den politiske, danske blogosfære – i hvert fald ikke i den nuværende form.
For at få det til at fungere, er det nødvendigt at udelukke skrigosfæren – ellers drukner alt i deres hadefulde, bølleagtige larm. Bare fordi de hoveder har deres fulde frihed til at råbe – behøver det jo ikke at betyde, at vi andre er forpligtet til at høre på det. Kunne man ikke skille dem ud i en samling for sig selv – vi har faktisk allerede “skrigosfæren”, men det var måske mere rammende at kalde dem “fascister.blogbot.dk”, og så kunne samfund.blogbot.dk være forbeholdt de seriøse og seriøst analyserende (okay, læs: ikke-fascistiske, ikke-otheriserende, ikke-islamomane, ikke-antisemitiske og ikke-racistiske) blogs?
Som sagt, som det er nu og uden mulighed for at skelne had- og møgsprederne fra alle andre, fungerer det ikke.
Ole Wolf har begået et længere indlæg, der beskriver en bestemt type debattør eller politisk personlighed, som man også af og til kan støde på i blogosfæren – “virkelighedens hvide klovn“:
Virkelighedens hvide klovne har ikke hvid sminke og overdrevent elegant påklædning, men ellers er deres adfærd ganske som den hvide klovns. Man finder dem med jævne mellemrum på nettet, hvor de står som selvudråbte orakler, der uden relevant – eller større held med – uddannelse mener at besidde en væsentlig indsigt. De hvide klovne blæser gerne sig selv op med “store projekter” (med ligegyldigt indhold), pompøst eller stiliseret sprog og overdreven brug af fremmedord, ganske som den hvide klovn i cirkuset bærer en dragt, der er alt for elegant til hans personlige format. Men de siger intet nyt, kun banale, uinteressante og ofte forkerte ting.
Overfor andre udviser den hvide klovn en ekstrem skepticisme af den form, hvor de ikke vil acceptere et udsagn, før alt tænkeligt omkring udsagnet er blevet bevist i helt absurd grad. (Og selv hvis det var muligt, er det nok ikke sandsynligt, at det ville hjælpe.) Han fokuserer i overdreven grad på detaljer og ord, der ikke har nogen væsentlig betydning for pointen. Den hvide klovn piller ordene ud af konteksten og fordrejer dem, men behandler dem alligevel, som om de var helt centrale.
Man sidder med fornemmelsen af, at ord som “kontekst” og “sammenhæng” slet ikke findes i den hvide klovns paradigme. Hvor vi andre benytter skepticisme som et værktøj til at undgå fejl, benytter virkelighedens hvide klovn det som et værn mod erkendelse. Den hvide klovn evaluerer ikke et udsagn i forhold til dets sandhedsværdi, men i forhold til dets associationsværdi for klovnen selv. En sandhed bliver ubehagelig, hvis den associeres med noget ubehageligt, og så bliver den afvist.Den hvide klovns selvoptagethed gør ham ude af stand til at følge en forfatters tekst loyalt, og får ham i stedet til at læse sine egne meninger ind i teksten og se ting, der helt åbenlyst ikke er til stede. Den hvide klovn overser de væsentlige pointer eller endda den forklarende titel på teksten, og insisterer på, at forfatteren har skrevet om fårene, selv hvis forfatteren har understreget lige fra begyndelsen, at det kun handlede om bukkene. Og som om det ikke er nok, bliver man også dømt af den hvide klovn ud fra de detaljer, som virkelig kun klovnen kan se, også hvis man påpeger, at klovnen ser syner. Hos den hvide klovn får ordene en anden betydning end hos de fleste, idet den hvide klovn tillægger ordene en betydning, der bygger på den hvide klovns helt private associationer…
Lærerigt, for beskrivelsen er i mange henseender taget lige på kornet.
Hvordan reagerer den ekstreme højrefløj, Bushs og Cheneys trofaste heppekor, på Obamas valg?
Jon Stewart gennemgår reaktioner og dommedagsprofetier efter Obamas anden – tæl dem! – dag som præsident. Enjoy.
Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.
Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.
Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.
Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.
Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.
Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden…og smider mælken ud.
Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.
Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.
IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.
En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.
En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.
En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.
En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.
En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at gå fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.
En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.
En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.
(Den her har jeg altså ikke selv skrevet, jeg fik den i en email).
På dette skilt står der på engelsk: “Ingen adgang for varetransport. Kun beboelse“.
På walisisk står der: “Jeg er ikke på kontoret lige nu. Tekster til oversættelse bedes tilsendt med posten“.
(Og så er det, det er let at spørge sig selv, hvordan man kan finde på at producere noget så vigtigt som vejskilte uden at involvere nogen, som kan sproget.)
Via Boing Boing.
Apropos big shit pile – se, hvad der (ikke) lå i min mailbox i morges:
Dear American:
I need to ask you to support an urgent secret business relationship with a transfer of funds of great magnitude.
I am Ministry of the Treasury of the Republic of America. My country has had crisis that has caused the need for large transfer of funds of 800 billion dollars US. If you would assist me in this transfer, it would be most profitable to you.
I am working with Mr. Phil Gram, lobbyist for UBS, who will be my replacement as Ministry of the Treasury in January. As a Senator, you may know him as the leader of the American banking deregulation movement in the 1990s. This transactin is 100% safe.
This is a matter of great urgency. We need a blank check. We need the funds as quickly as possible. We cannot directly transfer these funds in the names of our close friends because we are constantly under surveillance. My family lawyer advised me that I should look for a reliable and trustworthy person who will act as a next of kin so the funds can be transferred.
Please reply with all of your bank account, IRA and college fund account numbers and those of your children and grandchildren to wallstreetbailout@treasury.gov so that we may transfer your commission for this transaction. After I receive that information, I will respond with detailed information about safeguards that will be used to protect the funds.
Yours Faithfully Minister of Treasury Paulson
Tror I, det er for real? Det minder meget om alle de andre venlige forretningstilbud, jeg altid reagerer på.
Læs også:
Cand. mag. Mathias Kryger har i Politikens kronik 10. september en smuk kærlighedserklæring til Ørstedsparken som fristed for bøsser:
Jeg kan ikke huske første gang, jeg gik i Ørstedsparken. Men i dag forestiller jeg mig, at jeg har gået langs hegnets yderside og snuset til buskenes fugt og øjnet de mørke skikkelser, der kom og gik fra parkens åbninger. Sådan har jeg måske gjort mange gange, indtil jeg beruset og liderlig har kastet mig ind på stiernes grus, og derfra forgrener historien sig ind i buskadser, blandt bambus og under broer.
Min kortlægning af parken var en kortlægning af kroppe – andres og min egen. Der var mange buske, og de husede mange huler og passager ind til flere træer og pletter…
En kompleksitet, der for mig er vigtig at få frem her, er, at det farlige, det forfaldsromantiske, det uforudsigelige og det voldsomme er en del af forførelsen. At jeg i Ørstedsparken ønskede at se mig selv som en tyvagtig og liderlig sømand – som en Jean Genet, der med livet som indsats erobrer den smukkeste vagabond.
Det er igennem mine oplevelser, gennem udlevelsen af seksuelle fantasier og overskridelsen af egne og samfundets moralafgrænsninger, at jeg kan indeholde kompleksiteten.
I 2001 blev Ørstedsparken studset og buske ryddet for at gøre det sværere for parkens natlige besøgende, en del af en beklagelig “pænliggørelse” af det offentlige rum, jeg selv skrev om helt tilbage i 1997:
I København har mange narkomaner og alkoholikere fået tilhold om ikke at opholde sig på gader og pladser nær deres eget hjem, og byens pladser er gjort åbne i forbindelse med byfornyelsen, så narkomaner og drankere ikke længere kan sidde og »gemme sig«. I Århus har man forsøgt at oprette væresteder uden for centrum, så byen ikke »skæmmes« af sådanne udskud, men indtil videre er det strandet på voldsomme protester fra beboerne i området. Overalt er tendensen den samme: Alle, der giver indtryk af, at der er sociale problemer i de store byer, skal væk – det eneste, vi ikke vil høre om, er, hvordan vi eventuelt kunne løse disse problemer.
Mathias Kryger skriver tilsvarende om buskrydningen i Ørstedsparken:
Hvor det i 1860’erne var politiet, der arresterede de usømmelige og lugede ud i aktiviteterne, var det i 2001 Københavns Kommune, der igennem et konkret fysisk indgreb i parkens strukturering forsøgte at begrænse sexaktiviteterne.
Ser man på dette botaniske (over)greb i en bredere sammenhæng, ligger det fint i tråd med den generelle ’oprydning’ af det offentlige rum, som København har gennemgået de sidste, i hvert fald, 20 år.
De offentlige toiletter er lige så langsomt forsvundet fra byen (skal man i dag besøge et toilet i det offentlige rum, skal det ske på en café, en bar eller i et hermetisk aflukket rumfartøj af et betalingstoilet), og pladser, som Halmtorvet, er gjort præsentable – alt dette i et forsøg på at imødekomme forestillingen om, hvad en betalingsstærk ejerlejligheds-friværdi-borger mener, er den gode by til det gode, rigtige liv.
En erotisk kultur, der kan være svær at forstå for en heteroseksuel som undertegnede men i Mathias Krygers beskrivelse lyder smuk, er ved at forsvinde ud af det offentlige rum, offer for voksende pænhed og voldelige overgreb. Og det er sgu da synd, et eller andet sted.
Jeg kom i tanker om her til aften, at det i dag er præcis fem år siden, jeg holdt op med at ryge.
Jeg holdt op uden at bruge nogen form for erstatningsprodukter som nikotinplaster o.l., og det tror jeg også er den rigtige måde at gøre det på (set mit indlæg: Nicorette – forringer din chance!). Jeg ville ønske, jeg også kunne sige, jeg holdt cold turkey, men i virkeligheden brugte jeg et indviklet system af nedtrapning, der involverede altid at tænde dagens første smøg senere end den foregående dags første smøg var blevet tændt, så “rygedagens” begyndelse altid blev skubbet lidt frem. Det er en mere kompliceret og mere pinefuld metode end bare at trække en streg i sandet og holde op.
To gode hjemmesider for rygestop er WhyQuit og det tilhørende forum Freedom From Tobacco, hvor den første indeholder vigtige oplysninger bl.a. om kroppens reaktioner på rygestop, det andet tilbyder direkte online support for alle, der kan og vil holde sig røg- og nikotinfri.
Jeg grundlagde selv en tråd på Freedom, som jeg brugte som en slags “dagbog” over rygestoppet, som måske er et meget typisk katalog over de psykologiske reaktioner, man må forvente, når man bryder en fyisk afhængighed.
Jeg er i hvert fald glad for, det lykkedes i sin tid – livet er kun blevet bedre af at blive røgfrit.
Læs også: