En enkelt til Bagdad

Om irakeren i filmen, Makmoud, læser vi på Kirkeasyl.dk:

Makmoud er uddannet snedker og har haft sit eget snedkerværksted i Bagdad. Han kom til Danmark for 7 år siden og mødtes med Harry på sin 65-års fødselsdag. Han er flygtet fra Saddam Husseins hær, som ville tvinge ham til at deltage i militæret. Siden magtskiftet i Irak er der opstået konflikter mellem forskellige retninger af islam, og Makmoud tilhører en særlig udsat gruppe, som militser retter deres angreb målrettet imod. Derfor tør han ikke vende tilbage til Irak.

Harry kender vi vist kun alt for godt.

Læs også:
Hvorfor skal vi give irakerne asyl?
Makmouds historie – ‘Jeg tør ikke tænke på Bagdad’

Udviste irakere – hvad sender vi dem hjem til?

Fra dagens kronik i Politiken:

I 2004 tog en afvist irakisk mor tilbage med sin dreng på ca. syv år. Han blev kidnappet og myrdet, da moderen ikke kunne betale løsesummen.

To tilfælde af kidnapning er dokumenteret i UNHCR og Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af årsager til, at tidligere frivilligt hjemsendte er kommet retur fra Irak. For mange hjemvendte udgjorde det en særlig sikkerhedsrisiko at komme fra Danmark, da Danmark er upopulært i Irak pga. Danmarks deltagelse i krigen og Muhammedtegningerne; de måtte forsøge at skjule, at de kom fra Danmark.

Desuden risikerer tilbagevendte flygtninge fra vestlige lande kidnapning og pengeafpresning, da mange irakere tror, de har penge. En kidnapning, der blev kendt i Danmark, var den af Abdul Karim, som var flygtet fra tortur under Saddam Hussein. Efter afslag på asyl i Danmark blev han udvist og udrejste i slutningen af 2006. Han blev kidnappet i Irak og mishandlet, men løsladt, efter hans familie havde fået forhandlet løsesummen ned til et beløb, de kunne betale. Flere irakere har ikke hus eller familie, de kan bo hos, og ingen steder, de kan skjule sig, når det er nødvendigt i Irak.

Lad os hertil lægge, at vi selvfølgelig sender dem “hjem” uden penge på lommen.

Når jeg skriver “vi”, er det med velberåd hu. Alle, der ikke aktivt bekæmper denne udvisning, må betragtes som medskyldige i, hvad der måske kommer til at ske de mennesker af ondt som følge af hjemsendelsen.

Link: Irak-aftalen står ikke til troende

Irak har højere humanitære standarder end Danmark

I hvert fald for udvisning af flygtninge til krigsområder mod deres vilje:

I en meddelelse skriver ministeriet, at der i pressen har været rygter om, at Irak vil tage imod irakere, som bliver tvangshjemsendt, og at dette rygte har skabt forvirring blandt irakere i udlandet. Derefter skriver man på ministeriets hjemmeside:

»Udenrigsministeriet ønsker at præcisere følgende: Republikken Irak har underskrevet en række aftaler med venligtsindede lande med det formål at regulere antallet af irakere i udlandet og lette deres tilbagevenden til landet frivilligt og uden tvang«.

I slutningen af meddelelsen, som er skrevet på et lidt uklart engelsk, nævner ministeriet igen ordet frivilligt. Her står der:

»De indgåede aftaler slår fast, at borgernes tilbagevenden til deres land er en grundlæggende menneskeret, og staten vil sørge for en frivillig, værdig, sikker og ordentlig tilbagevenden for de irakere, der lever uden for Irak«.

(Min fremhævelse). Hvis dette står til troende,  betyder det, at irakerne i Brorsons Kirke med samt de andre irakere, der har fået afslag på asyl, alligevel ikke kan udvises.

Danmark burde nu vågne op, face the music og give dem asyl.