Dansk Folkeparti bortcensurerer rapskole i Århus Syd

I det belastede boligkvarter Rosenhøj i Århus Syd kunne man i år blandt mange andre aktiviteter byde på en rap-skole for kvarterets unge.

En 11-årig dreng, der var blandt projektets deltagere, kom imidlertid til at skrive en sangtekst, der  indeholdt noget grimt om Morten Messerschmidt – en nydelig ung mand, der har gjort det en strålende karriere ud af at sige grimme ting om den 11-åriges familie, venner og landsmænd.

Resultat? Efter den rette kombination af benspænd og klager er det nu lykkedes Dansk Folkeparti, denne ytringsfrihedens forkæmper, at få bortcensureret rap-skolen fra Århus Kommunes sommertilbud:

Århus Kommune har besluttet at lukke en sommerferiaktivitet i Rosenhøj, hvor unge blev undervist i at rappe og skrive tekster til rap-sange. En kontroversiel tekst fik i går ledelsen til at aflyse undervisningen, der startede i sidste uge og skulle have fortsat i denne uge og næste uge.

“Der er skrevet en tekst, vi ikke er tilfredse med og ikke kan acceptere,” forklarer Johs Justesen, Fritids og Ungdomsskoleleder, Viby, Århus Kommune, til TV2 Østjylland.

“Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit, han sku kom og sut min pik” lyder det i teksten, som henviser til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Teksten blev sunget af en 11-årig dreng, der som de øvrige deltagere i sommerferieaktiviteten i Rosenhøj har fået hjælp af rapperen Carthage Beck McGosh.

Morten Messerschmidt kalder lukningen af rapskolen for en fornuftig beslutning, mens næstformanden for kommunens Børn og Unge udvalg, Keld Hvalsø Nedergaard fra Enhedslisten, synes lukningen er en overreaktion. Han betragter ikke teksten som en dødstrussel mod Morten Messerschmidt.

“Det er jo en humoristisk tekst, der selvfølgelig er enormt skarp, det tager jeg helt afslapppet,” siger politikeren til TV2 Østjylland.

Så pas på, hvad du selv eller dine 11-årige børn kan finde på at sige om Dansk Folkeparti – du risikerer, at deres skole eller fritidsklub bliver lukket. Ytringsfriheden og satiren har  trange kår her i landet, hvis det er de totalitære mimoser fra Dansk Folkeparti, det går ud over.

Update, 15/7:

Henning Winther, der leder kommunens rapskole-projekt, skriver nu om sagen på sin JP-blog:

I sommermånederne har vi fået tilskud fra Århus Kommune til at lave sommeraktiviteter i ugerne 28, 29 og 30. I forbindelse med markedsføringen af sommerferieaktiviteterne i bydelen Rosenhøj lavede den lokale rapunderviser et interview med Lokalavisen sammen med en 11-årig elev.

Den efterfølgende artikel citerede en tekst, som angiveligt var skrevet af den 11-årige. Teksten langer ud efter politikere som Lars Løkke Rasmussen, Morten Messerschmidt og Peter Brixtofte.

Det er muligt at kommentere artiklerne online, og den efterfølgende debat i forbindelse med denne artikel kørte meget hurtigt ud på et rent ud sagt racistisk sidespor, hvor den 11-årige rapper dels blev kaldt alskens skældsord, dels blev truet korporligt og opfordret til at rejse “hjem” sammen med sin familie.

Debatten kom af uvisse kanaler Morten Messerschmidt for øre, og han overvejede efterfølgende at lægge sag an mod Lokalavisen. De har af hensyn til den 11-årige slettet teksten og debatten i forbindelse med artiklen.

Historien stopper imidlertid ikke her. Netmagasinet sappho.dk, der hævder at kæmpe for trykkefrihed, ringede i fredags først til mig og senere til min chef for at få belyst denne sag. Hverken min chef eller jeg kendte noget til sagen eller sappho.dk på daværende tidspunkt. Teksten er citeret i fuldt omfang i Sapphos artikel.

Efterfølgende blev jeg kontaktet af en medarbejder fra Klubben i Rosenhøj, som forklarede mig sagens sammenhæng. Jeg skrev derpå en mail til alle undervisere i rapskolerne over hele Århus, hvor jeg bl. a. indskærpede, at de som de voksne og ansvarlige undervisere har pligt til at følge klubbernes og ungdomsskolernes regler for sprog og ytringer i undervisningen.

Det er et emne, vi har gennemgået ved flere lejligheder, da raptekster ofte benytter sig af stærke vendinger, voldsom metaforik og trussellignende udsagn. Det er den måde, teksterne får deres gennemslagskraft på, og det er selvfølgelig også det, der er tilfældet med den konkrete tekst – overdrivelse fremmer forståelsen. Imidlertid harmonerer dette ikke med de fleste klubbers regler om en venlig og saglig omgangstone, så når underviserne er i klubben eller ungdomsskolen, gælder arbejdsgiverens regelsæt – man kan ikke svine hinanden til med grove vendinger i denne sammenhæng.

Hvis de unge har nogle ting, de gerne vil ytre og de gør det i et voldsomt sprog, er det underviserens ansvar at tage en snak med vedkommende og finde en måde, hvorpå den unges oplevelser og holdninger kan komme til udtryk på en måde, der ikke anvender hverken vold, trusler eller nedsættende vendinger. Ganske som en dansklærer vil tage en seriøs snak med en elev, der har skrevet en stil med voldeligt eller kontroversielt indhold. Vrede er godt – men man skal lære at kanalisere den de rigtige steder hen på den rigtige måde – det er en af grundpillerne i rapskolen.

Dette blev i flere omgange indskærpet for underviseren i Rosenhøj af både undertegnede og ledelsen i Rosenhøjklubben.

Alle andre afdelinger af rapskolen fortsætter uden problemer. Rapskolen i Rosenhøj starter igen til efteråret uden problemer. End of story.

Så vi undskylder for manglende præcision i dækningen: Det var ikke Dansk Folkeparti, der fik rapskolen lukket, det var Trykkefrihedsselskabet og deres tidsskrift sappho.dk.

Big mistake. Og rapskolen i Rosenhøj starter heldigvis igen til efteråret – så helt af lave er verden da ikke.

Link: Århus Kommune lukker rapskole i Viby

Dansk Folkeparti tryner DR til selvcensur

Mange studieværter i DR er nu utrygge efter sagen om, at DR måtte krybe til korset og undskylde, at en gæst et radioprogram var kommet til at sige, at Pia Kjærsgaard har sagt, at indvandrere “avler som rotter”. Og det har hun ikke – hun har sagt, de “avler som kaniner”.

To ting: Studieværten skal overhovedet ikke undskylde for, hvad gæster udtrykker i et radioprogram. Og Dansk Folkeparti er tydeligvis ved at snige sig ind på rollen som øverste censurmyndighed her i landet. Folkepartiets linje for ytringsfriheden er klar: De og deres meningsfæller må sige alt om alle, men hvis nogen vover at give igen med noget, der bare minder om skyggen af samme mønt, er de klar med krav om undskyldninger, selvcensur og censur. De er bøller og tyranner, intet andet.

Om DRs selvcensur skriver Politiken:

Skal en programvært altid kunne vide om det, gæsten siger i programmet, er rigtigt eller forkert ?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at DR’s topchef overfor Pia Kjærsgaard har beklaget, at hun i et radioprogram blev tillagt et citat om, at indvandrere »formerer sig som rotter«.  (…)

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning. (…)

Monica Krog-Meyer, vært på det tre timer lange og direkte program P4 Eftermiddag, siger, at det er en rygmarvsreaktion for hende at gribe ind, hvis en gæst siger noget, der kan tolkes som et angreb på en anden, »fordi jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at den angrebne part får mulighed for at forsvare sig«.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Og det er det da også – dybt godnat, altså. Man kan og bør måske berigtige i en sådan situation. Men undskylde, hvad en gæst siger? Det kan man jo altså ikke. Men sådan er vilkårene altså i Dansk Folkepartis udgave af ytringsfriheden.

Link: DR-værter utrygge efter Hyltofts “rottesag”

Dræber ord?

Citizen undrer sig over, at kristne fundamentalisters mord på den abortlægen George Tiller ikke er omtalt mere i de danske medier, end tilfældet er, og konstaterer i den forbindelse, at ord dræber.

Hadefulde, overgearede, uproportionale, fanatiske ord opildner – til noget, som de rimer på.

Gad vide, om der er en eller anden form for sammenhæng mellem mordet på Tiller og så det, at Bill O’Reilly har svælget i fordømmelse af manden som “baby-killer”?

Hvis Tiller var en abortlæge, som behandlede “women diagnosed with cancer who needed abortions to qualify for chemotherapy, women who learned late in their pregnancies that their wanted babies had fatal illnesses, and rape victims so young they didn’t realize they were pregnant for months”, så er her, hvad det blev til i Bill O’Reillys udlægning (fra MediaMatters):

* On the May 15 edition of The O’Reilly Factor, O’Reilly stated that Kathleen Sebelius, who was then the governor of Kansas and is now secretary of health and human services, “is the most pro-abortion governor in the United States. Based upon Dr. Tiller, the baby killer in her state, and all of that. All right? So there’s no doubt.”

* On the May 11 edition of The O’Reilly Factor, O’Reilly said Sebelius “is pro-abortion. She wants the babies done for. This is — she supported Tiller the baby killer out there.”

* On the April 27 edition of The O’Reilly Factor, O’Reilly said that Sebelius “recently vetoed a bill that placed restrictions on late-term abortions in Kansas. The bill was introduced because of the notorious Tiller the baby killer case, where Dr. George Tiller destroys fetuses for just about any reason right up until the birth date for $5,000.”

* On the April 3 edition of The O’Reilly Factor, O’Reilly said, “Tiller got acquitted in Kansas, Tiller the baby killer.”

* On the March 27 edition of The O’Reilly Factor, O’Reilly stated: “Now, we have bad news to report, that Tiller the baby killer out in Kansas — acquitted. Acquitted today of murdering babies. I wasn’t in the courtroom. I didn’t sit on the jury. But there’s got to be a special place in hell for this guy.”

Hvis (med Citizens ord) ikke-brune menneskers forbrydelser også var omfattet af terrorlovene, skulle O’Reilly så ind og sidde for tilskyndelse? Det er i hvert fald svært helt at frikende ham for det moralske ansvar.

Så ja, når anonyme kommentatorer i en meget læst blog tænder helt af med lignende “hadefulde ord, hævngerrige ord, blodtørstige ord, ord helt ude af proportioner”, hvornår begynder vi så at nærme os en situation som den i USA?

Hvis opfordringerne og dehumaniseringen af modstanderne fortsætter længe nok, kunne man i hvert fald frygte, at der også her en dag var nogen, der begyndte at gøre alvor af dem. Det var der i hvert fald i USA. Om Bill O’Reilly så skammer sig eller er stolt af det, melder historien ikke så meget om.

Men han forsøger nu at lyve sig uden om det, så noget kunne faktisk tyde på, at han skammer sig. Måtte dette være til besindelse for folk også uden for USAs grænser.

Ytringsfriheden på nettet er truet

Den garvede  skribent og borgerlige blogger Lars Hvidberg har en god kronik i Berlingske Tidende om ytringsfriheden på Internettet og trusler mod den  – ikke mindst i Danmark:

Resultatet af undersøgelsen er lige så øjenåbnende, som det er deprimerende. Konklusionen er, at samtidig med at nettet er blevet vores vigtigste kanal til det politiske liv, så regulerer mange stater nettet, som det passer dem. De teknologiske overvågningsmetoder er sofistikerede og omfattende – ikke kun i »slyngelstater«, men også i retssamfundet Storbritannien, der klarer sig alarmerende dårligt i undersøgelsen. I Storbritannien er krænkelserne af brugernes rettigheder så omfattende og alvorlige, at vores EU-partner på dette punkt scorer dårligere end stater som Sydafrika, Kenya, Brasilien og Georgien…

De fleste stater – også Danmark – gennemtrumfer en eller anden form for »filtrering« af forbudt indhold. Dette kan ske gennem en blokering af individuelle sider som Facebook eller Youtube, eller en automatisk udrensning af bestemte søgeord, hvilket bruges systematisk i Iran, Tunesien og Kina. Ordet »demokrati« er eksempelvis bortcensureret fra den kinesiske udgave af Google…

Men hvad så med Danmarks internetfrihed? Vi er ikke med i pilotundersøgelsen, men vil sandsynligvis score et sted mellem Estland og Storbritannien. Det største problem i den vestlige verden er, at der mangler offentlighed om kontrollen. Hjemmesider bliver filtreret og kommunikationen overvåget, men det sker uden åbenhed og med uigennemskuelige muligheder for appel. For eksempel bliver listen over de forbudte børneporno-sider udarbejdet administrativt af TDC, Rigspolitiet og Red Barnet. Men hvem siger egentlig, at de skulle være specielt dygtige til at spotte børneporno, og at de ikke blokerer en masse andre sider for en sikkerheds skyld?

At der er grund til at være på vagt, viste en uafhængig undersøgelse foretaget af den finske internetaktivist, Matti Nikki. Da han i 2008 afprøvede det finske børnepornofilter, fandt han ud af, at flertallet af siderne indeholdt helt almindelig pornografi, og at nogle af dem slet ikke havde pornografisk indhold – men blandt andet tilhørte en violinfabrik, en dukkeforretning og en producent af høreapparater. Gælder det samme for det danske børnepornofilter? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Så er der sagen om fildelingstjenesten PirateBay, som Danmark i selskab med Kuwait og Kina har valgt at blokere, fordi siden bidrager til at sprede pirat-kopier af film og musik. PirateBay indeholder imidlertid ikke selv ulovligt materiale, men lader kun villige brugere dele filer gennem bittorrent-teknologien. Der skal muligvis findes metoder til at komme den ulovlige kopiering til livs, men simpelthen at blokere for en side virker som et urimeligt indgreb i borgernes frihed.

Dette uddrag har hovedvægt på Danmark, men Hvidberg kommer vidt omkring i sin kronik, som hermed skal være anbefalet.

Link: Friheden på nettet er truet

Til alle danskere, der støtter Geert Wilders: Forsvar Bashy Quraishy

Bashy QuraishyDer er mange, specielt blandt de sædvanlige mistænkte, men også blandt andre med et mere principielt forsvar for frihedsrettighederne, der udtaler sig til forsvar for Geert Wilders, som er blevet forment adgang til Storbritannien i anledning af en film, han har lavet.

Jeg er enig i, at det er en beklagelig beslutning, den britiske beslutning har brugt terrorlovene til at træffe.

Og derfor er jeg sikker på, at alle de, der nu oplader deres røst til fordel for Wilders, ufortøvet vil tilkendegive deres støtte til den danske debattør, aktivist og hædersmand Bashy Quraishy.

Quraishy udsendte i november en film (lyder det bekendt?) på YouTube, hvor han advarer mod racismen i Danmark. Man kan være enig eller uenig med Quraishy i hans budskab, men ingen anfægter vel hans ret til at sige, hvad han vil, når han vil og til hvem, han vil. Vi har vel trods alt uindskrænket ytringsfrihed her i landet.

Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti efterfølgende forsøgt at presse regeringen, nærmere bestemt justitsministeren og integrationsministeren, til at indlede en retssag mod Quraishy med henblik på at få ham dømt for landsskadelig virksomhed, frataget sit statsborgerskab og udvist.

Quraishy beskriver selv forløbet i en kronik i Politiken 3. februar:

Peter Skaarup gjorde derimod noget horribelt, hvilket alle danskere skal vide, fordi det vedrører mine rettigheder, ytringsfrihed, statsborgerskab og min retssikkerhed. Han henvendte sig skriftligt til både justitsministeren og integrationsministeren, 19. november 2008.

Hans spørgsmål til integrationsministeren var:

Hvad er ministerens holdning til, at en dansk statsborger, der har erhvervet sit statsborgerskab gennem naturalisering, i offentligheden opfordrer til økonomisk boykot mod Danmark på grund af det siddende folketingsflertal, og finder ministeren, at såfremt Quraishy var blevet statsborger efter de nugældende regler og således havde måttet underskrive en loyalitetserklæring over for Danmark, at han med sin opfordring ville have forbrudt sig mod denne? Spm. Nr. S 412 i Folketinget, besvaret 24. november 2008.

Han spurgte også justitsministeren:

Er det ministerens opfattelse, at der bør drages retlige konsekvenser over for Bashy Quraishy, jf. straffelovens § 100, for dennes opfordringer til politisk og religiøs boykot af Danmark, eller at erhvervsvirksomheder, der kan godtgøre et tab som følge af Quraishys opfordring, kan gøre krav gældende over for denne? Spm. Nr. S 415 i Folketinget, endelig besvarelse af 21. november 2008.

Såvel integrationsministeren som justitsministeren afviste, at jeg kan retsforfølges, eller at jeg som naturaliseret statsborger ikke kan sige, hvad jeg vil. Jeg er tilfreds med begge ministres svar. De respekterer grundloven og de demokratiske principper, selv om de har et parlamentarisk flertal sammen med Dansk Folkeparti, som ønsker at forfølge mig.

Når dette er sagt, har det dog chokeret mig mest, at DF forsøger at lukke munden på mig og ved at stille spørgsmål til ministrene forsøger at få mig retsforfulgt samt at undersøge muligheder for at fjerne mit statsborgerskab.

Og hvorfor?

Fordi Quraishy har udnyttet sin grundlovsikrede ytringsfrihed til at lave en film, hvor han forsøger at beskrive, hvad han selv opfatter som ubehagelige og totalitære træk ved dagens Danmark. Geert Wilders udnyttede sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at lave en film, hvor han forsøger at beskrive, hvad han selv opfatter som ubehagelige træk ved moderne Islam.

Hvor er forskellen? Der er ingen, så vidt jeg kan se.  Men hvor Wilders blev forment adgang til et fremmed land, hvortil han som udenlandsk statsborger vel ikke a priori havde nogen “ret” til at komme, trues Bashy Quraishy med straf, udvisning og fratagelse af statsborgerskab – alt sammen blot, fordi han vovede at bruge den ytringsfrihed, vi alle burde være garanteret.

Så, til alle jer, der har så travlt med at støtte Wilders: Støt Bashy Quraishy! Gør det krystalklart for  ytringsfrihedens fjender i Dansk Folkeparti, at vi ikke accepterer, at vores alle sammens ytringsfrihed undergraves af vilkårlighed og eftergivenhed overfor den totalitære tidsånd. Sig fra!

Link: Dansk Folkeparti, Naser og jeg (tak til Wolf i kommentarerne).

Dagens citat: Hans Jørgen Bonnichsen

Sagt i Politiken om Dansk Folkepartis kritik af den tidligere PET-chefs aktiviteter som pensionist:

Jeg har min ytringsfrihed som alle andre i dette land, og jeg forholder mig til retssikkerheden – og det gør jeg med den viden og indsigt, jeg har efter 41 år i politiet. Så kan folk lide det eller lade være.

Og så er dét vist på plads.

Via Engelbreth, som tilføjer: “Sagen er jo, at Dansk Folkeparti aldrig har bekymret sig videre om ytringsfriheden, men kun om håne- og propgandafriheden. Når det gælder ytringsfriheden for ex-ambassadører, der tillader sig at kritisere regeringen, for magtkritiske forskere, journalister og for alle andre, som er “modspillere” i Dansk Folkepartis ensrettende nationalistiske projekt, er man straks ude med den magtfuldkomne rive.”

JP og ytringsfriheden

Hvor hårdt kæmpede Jyllands-Posten for ytringsfriheden, før den blev ytringsfrihedens forkæmper?

Som forfatter og mangeårig JP-medarbejder Flemming Chr. Nielsen skriver i et åbent brev til Kurt Westergaard, kæmpede den i hvert fald ikke særligt hårdt for Kurt Westergaards ytringsfrihed:

I de år, hvor jeg var din kollega på Jyllands-Posten, kendte jeg dig som en fremragende tegner. Du tegnede de yndigste og dejligste forårspiger, florlette og lige til at kramme, og i ren fryd og forelskelse udstyrede du dem med tre eller fire yppige bryster. Du tegnede præsident Clinton som sexual maniac med stor cigar, og du gengav præsident Bush den Første i kalveknæet attitude og med rygende revolvere på den store prærie, der hedder Jorden.

Men de tegninger gjorde dig sandelig ikke til ytringsfrihedens symbol, for offentligheden fik dem aldrig at se. Du kom slu­køret ud fra chefredaktørens kontor, for selvfølgelig måtte nervøse redaktionssekretærer sikre sig, at den slags nu gik an, og før de blev trykt, skulle dine tegninger derfor en tur rundt om Det Højeste Kontor, hvor du blev kaldt til orden.

Den censur sad vi på dit kontor og morede os over. Og i et par uger holdt du dig til karikaturer af dem, Jyllands-Posten ikke leger med, men så tog Fanden og din utæmmelige fantasi ved dig igen: Du tegnede flere af de piger, Picasso ville have elsket. Og Jyl­lands-Postens foretrukne politikere og statsmænd blev igen udsat for din dæmoniske tuschpen.

Ny akut opstandelse og truende krav om kun at tegne, hvad Jyllands-Posten vil have. Men selvfølgelig kunne censuren svigte, og da kunne vi sidst på aftenen opleve en årvågen redaktionschef styrte ud i trykkerihallen og desperat råbe: ”Stop pressen!” Altid reagerede du med det frække glimt i øjnene, som er liv og åndedræt for en bladtegner af dit format, en anarkist og dissident i det overdimensionerede parcelhus, som er Jyllands-Postens domicil i Viby J. Den mest censurerede tegner i dansk dagspresse.

Ikke alene respekterede Jyllands-Posten som arbejdsgiver ikke Kurt Westergaards ytringsfrihed, den forsøgte endda på et tidspunkt og i strid med alle regler at tvinge Westergaard på “frivillig efterløn”:

Da fik de en friheds­kæmper at se. Du afviste alle krav. Du forlod dit tomme kontor og drog i eksil i bladhusets kælder. Man jager ikke en tegner som dig på porten. Du tegner, til du segner. Og du frydede dig dagligt over, at du havde besat din arbejdsplads.

Dengang burde Dansk Journalistforbund have bespist dig på Prytaneion, for du blev i din kælder, indtil Jyllands-Posten ka­pitulerede og erkendte, at man ikke med loven i hånd kunne beordre dig på efterløn.

Gad vide, om der er nogen ovre på Jyllands-Posten, der stadig ved, hvordan man staver til “hykleri”?

Link: Da Jyllands-Posten regelmæssigt krænkede Kurt Westergaards ytringsfrihed

Ytringsfrihed på tværs af grænser

Denne sag lyder højst problematisk, må man sige:

Retten i Helsingør har fængslet to mænd, som tyskerne anklager for at udsende ulovlig musik.

Mændene mistænkes af de tyske myndigheder for at sælge stærkt højreorienteret musik til aftagere syd for grænsen.

Det har fået statsadvokaten i Frankfurt til at begære de to – en dansker og en tysk statsborger – udleveret.

Statsadvokaten har udstedt en europæisk arrestordre, der medfører, at de to kan udleveres, uden at retten skal tage stilling til, om de har overtrådt dansk lov.

Bør man overhovedet kunne straffes for at “udbrede racistisk musik”? Og hvor går grænsen, i så fald? David Bowie er kun én blandt mange populære musikere, der har flirtet med grimme ting.

Er der ytringsfrihed, hvis man kan blive straffet for at udbrede musik med en bestemt politisk holdning? Og bør danske statsborgere kunne udvises til Tyskland, uden at retten tager stilling til, om vedkommende har overtrådt dansk lov? Og selvom de så har, bør en dansk statsborger overhovedet kunne udleveres for at “udbrede musik”? Der er et eller andet her, som ikke stemmer.

De tyske myndigheder er ikke helt så imødekommende eller konsekvente i det spørgsmål:

I en anden sag nægter Tyskland paradoksalt nok at udlevere en dansker med tysk statsborgerskab, Søren Kam, som de danske justitsmyndigheder kræver udleveret for krigsforbrydelser under den tyske besættelse. Tyskerne anser hans krigsforbrydelser for at være forældede.

Ikke destomindre optræder Søren Kam på den internationale liste over de fem mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Kam var involveret i et drab på en redaktør og var efter de foreliggende oplysninger med til at skaffe navne og adresser på de danske jøder, som tyskerne ville sende til dødslejrene.

Men Kam er jo også kun eftersøgt for mord – herregud! Men “udbredelse af racistisk musik”, det er altså nok til en europæisk arrestordre? Man undres!