Casper Christensen og Frank Hvam: Bare download vores film

– I skal sgu ikke være bange for at piratkopiere filmen. Download den – fyr den af – og lav den i mange kopier. Casper og jeg har det sådan – og det er med hånden på hjertet – at når vi tæller sammen hvad vi er blevet snydt for af penge, så er det ikke piraterne der har snydt os. Det er distributørerne og producenterne der har snydt os, det er ikke jer søde piratbrugere … Fyr den løs!

Distribution via download er jo også blevet en del af den virkelighed, som filmmagere og musikere må forholde sig til i disse år. Det er uden tvivl langt klogere at ride med den bølge fremfor at forsøge at svømme imod den.
Klovn - Frank Hvam og Casper Christensen

Johan Schlüter fra IFPI og Antipiratgruppen: Børneporno er alle tiders

Til et møde i Stockholm for nylig slog advokat Johan Schlüter fra Antipiratgruppen (en gruppe, der bl.a. er kendt for at sende  erstatningskrav i hundredetusindersklassen til teenagere, der linker til sider, der måske indeholder ulovlige MP3-filer) sig løs med betragtninger om, hvor meget han holder af børneporno. Ikke som “forbruger”, men fordi det kan udnyttes til at overtale politikerne til at indføre overvågning og censur:

“Child pornography is great,” the speaker at the podium declared enthusiastically. “It is great because politicians understand child pornography. By playing that card, we can get them to act, and start blocking sites. And once they have done that, we can get them to start blocking file sharing sites”.

The venue was a seminar organized by the American Chamber of Commerce in Stockholm on May 27, 2007, under the title “Sweden — A Safe Haven for Pirates?”. The speaker was Johan Schlüter from the Danish Anti-Piracy Group, a lobby organization for the music and film industry associations, like IFPI and others…

“One day we will have a giant filter that we develop in close cooperation with IFPI and MPA. We continuously monitor the child porn on the net, to show the politicians that filtering works. Child porn is an issue they understand,” Johan Schlüter said with a grin, his whole being radiating pride and enthusiasm from the podium.

Tro det eller lad være, men den helt store overraskelse er det nok ikke.

Link: IFPI’s child porn strategy (via Boing Boing).

Update: Nu også på ComputerWorld.

Argument for borgerløn: Harry Potter og J.K. Rowling

Har J.K. Rowlings bøger om Harry Potter skabt værdier i det britiske samfund? Er det godt, at hun har fået lejlighed til at skrive dem?

Jeg taler ikke om litterære værdier, for jeg er ikke selv nogen stor fan af dem – hverken af historierne, som jeg opfatter som en slags omskrivning af  Enid Blytons kostskole- og børnedetektivromaner med lidt magisk glimmer, eller af budskabet eller indholdet, som er en festligholdelse af middelklassen og borgerskabets værdier, som Harry må siges at inkarnere, garneret med en infantil og meget kristen skelnen mellem “godt” og “ondt”, helte og skurke.

Men ikke desto mindre: Når nu J.K. Rowling havde et sådant projekt oppe i hovedet, er det vel godt, at hun fik lov til at forfølge det – bøgerne har underholdt en masse mennesker og  givet os mulighed for at diskutere de bagvedliggende tankers  værdi eller mangel på samme. Ud fra det rent pekuniære perspektiv, som liberalisterne plejer at lægge vægt på, har bøgerne skabt store eksportindtægter for Storbritannien. Så i den forstand er det vel godt, at J.K. Rowling fik mulighed for at skrive dem?

Vel, hvis man skal følge den danske regering og dens insisteren på at jagte og “aktivere” de arbejdsløse, er det ikke helt så simpelt. J.K. Rowling skrev nemlig de første Harry Potter-bøger, mens hun var enlig mor på bistand, i den tid, hun havde til rådighed, fordi hun ikke kunne finde et arbejde, hun kunne passe samtidig med, at hun også skulle hellige sig den krævende rolle som enlig forælder. Efter dansk (og britisk) lovgivning begik hun socialt bedrageri. “I virkeligheden” burde hun selvfølgelig have været aktiveret, så hun i stedet kunne have brugt tiden på noget “fornuftigt”. Eller hvad?

Mon ikke der blev skabt flere af de værdier, vi alle sammen efterlyser, om de arbejdsløse fik lov at være lidt i fred – eller hvis vi måske endda alle sammen fik lov til at tage den form for frihed, hvis vi havde brug for det, i form af en almindelig ret til borgerløn?

J.K. Rowling er i hvert fald ikke særligt bodfærdig over sin “brøde” eller taknemmelig over den hjælp, hun fik fra samfundet – tværtimod er hun rasende over de vilkår, som enlige mødre må leve under, samtidig med, at de får skylden for stort set alle ulykker i samfundet:

I had become a single mother when my first marriage split up in 1993. In one devastating stroke, I became a hate figure to a certain section of the press, and a bogeyman to the Tory Government. Peter Lilley, then Secretary of State at the DSS, had recently entertained the Conservative Party conference with a spoof Gilbert and Sullivan number, in which he decried “young ladies who get pregnant just to jump the housing list”. The Secretary of State for Wales, John Redwood, castigated single-parent families from St Mellons, Cardiff, as “one of the biggest social problems of our day”. (John Redwood has since divorced the mother of his children.) Women like me (for it is a curious fact that lone male parents are generally portrayed as heroes, whereas women left holding the baby are vilified) were, according to popular myth, a prime cause of social breakdown, and in it for all we could get: free money, state-funded accommodation, an easy life.

An easy life. Between 1993 and 1997 I did the job of two parents, qualified and then worked as a secondary school teacher, wrote one and a half novels and did the planning for a further five. For a while, I was clinically depressed. To be told, over and over again, that I was feckless, lazy — even immoral — did not help…

Nobody who has ever experienced the reality of poverty could say “it’s not the money, it’s the message”. When your flat has been broken into, and you cannot afford a locksmith, it is the money. When you are two pence short of a tin of baked beans, and your child is hungry, it is the money. When you find yourself contemplating shoplifting to get nappies, it is the money. If Mr Cameron’s only practical advice to women living in poverty, the sole carers of their children, is “get married, and we’ll give you £150”, he reveals himself to be completely ignorant of their true situation.

Mon ikke vi i det moderne overflodssamfund gjorde klogere i at give de folk, som der lige nu ikke er plads til på arbejdsmarkedet, lidt frirum – frem for at jagte dem og beskylde dem for at “nasse”? Mette Frederiksens drøm om at samfund, hvor alle tvinges til at arbejde for deres bistandshjælp, er i alle tilfælde et samfund uden Harry Potter-succeser.

The single mother’s manifesto (via Boing Boing)

Dagens citat: D.H. Lawrence

Fra hans bog Studies in Classic American Literature, kapitel 8:

Man should never do the thing he believes to be wrong. Because if he does, he loses his own singleness, wholeness, natural honour.

If you want to do a thing, you’ve either got to believe, sincerely, that it’s your true nature to do this thing – or else you’ve got to let it alone.

Believe in your own Holy Ghost. Or else, if you doubt, abstain.

A thing that you sincerely believe in cannot be wrong, because belief does not come at will. It comes only from the Holy Ghost within. Therefore a thing you truly believe in, cannot be wrong.

Vampyrer og Magia Posthuma Q&A

Niels K. Petersen, hvis navn vil være en del  bekendt fra fan- og andre sammenhænge, bliver interviewet af Anthony Hogg på hans blog Diary of an Amateur Vampirologist.

Interviewet er i to dele og handler om Niels’ arbejde med vampyrer, ikke mindst på den engelsksprogede blog Magia Posthuma:

AH: You started your blog in 2007, but your readers probably aren’t aware that you’ve been writing about vampires for a lot longer. Could you give us a background?

NKP: Well, I edited a fanzine on vampires and horror fiction when I was pretty young, so I wrote some articles on vampires that were based on books like Anthony Masters’ The Natural History of the Vampire. Later on, I was asked to write a couple of articles on similar matters, including a history of vampire cinema for a Danish magazine on horror movies to coincide with Coppola’s movie Bram Stoker’s Dracula.

But for many years I wasn’t actively doing anything related to the subject apart from perhaps watching the occasional vampire movie. I had become a father and was busy with other things. And I was still pretty disillusioned with most of the books that were published at the time. I suppose I had more or less dropped the subject.

But in 2006 I decided to compile the material I had for a book in my native language, Danish. However, when I began working on it, I started looking for extra information and for some of the books I didn’t have. I also discovered papers and a few books published in recent years, mostly in German, and thanks to the internet I was able to finally get hold of some of the books that had been almost impossible to find earlier on. […]

AH: Part of the reason for your blog’s existence, was to relay your attempts at finding a copy of de Schertz’s famous Magia Posthuma, a work very few authors have read. Where did you find your copy and why do you think other writers have struggled to find a copy of this work?

NKP: If I wasn’t seriously searching for that book, I may never have started my blog, and probably would not have attempted to launch the term “magia posthuma” as a kind of brand for the topic. Magia Posthuma is famous because of Dom Calmet who wrote about it in his Dissertation, but apparently it wasn’t widely read or even known in the 18th century, and probably never has been. Because of Calmet and those who have cribbed from him it has become a well-known title, even becoming the name of a Belgian metal band for a short period.

I was finally able to read a copy thanks to the Royal Library in Copenhagen, but I had to help them by pointing in the direction of a copy. As far as I know now, there are two copies in the Czech Republic and one in France, the latter one probably the copy that Calmet himself read. […]

AH: Apart from finding a copy of de Schertz’s book, what would you say is your proudest achievement, so far, in your vampirological studies and aims?

NKP: I am happy to have inspired people in Vienna to arrange a conference on vampirism and to have participated. That certainly has been one of the highlights of my active interest in the subject. I also want to mention my delight in inspiring and helping various people in their studies and research. It seems that I have inspired a couple of students in their choice of thesis. I am frequently surprised at the kind of response I get from my blog. Some of the feedback I have received can be seen on the blog, but a lot of it is only communicated by e-mail.

Magia Posthuma er altså en blog om vampirismen og dens historie, eller for at sige det med dens egne ord:

On several occasions, particularly on the periphery of the Habsburg Empire during the 17th and 18th centuries, dead people were suspected of being revenants or vampires, and consequently dug up and destroyed. Contemporary authors named this phenomenon Magia Posthuma. This blog is dedicated to understanding what happened and why.

Med andre ord, et ofte spændende bekendtskab.
Link: Q & A with Niels K. Petersen, Part 1, Q & A with Niels K. Petersen, Part 2.

Politibrutalitet

Bemærk, hvordan “crowd control” åbenbart består i at tæske løs på de nærmeststående, helt uden tanke for, hvem eller hvordan man rammer.

Men selvfølgelig er Danmark ikke en politistat, som forfatter Thomas Strømsholt skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten:

Vi ved nemlig godt, at der i enhver demonstration findes lømler, som kun er ude på at ødelægge det for de andre. Disse lømler ser som regel afvigende ud. Folk i sort tøj og Hare Krishna-munke er særligt suspekte, og derfor må de ansvarlige myndigheder gribe til administrativ frihedsberøvelse.

Det kan dog være nødvendigt at frihedsberøve hele bundtet for deres egen skyld, idet de uforvarende kunne komme til at forstyrre den offentlige orden.

Når demonstranterne så har siddet og kølet af i nogle timer, bliver de sluppet fri, men selvfølgelig kun, hvis de har opført sig pænt.

Som en yderligere storsindet gestus fra politiets side vil der kun i yderst sjældne tilfælde blive rejst sigtelse mod nogen.

I hvilket andet land ses mon et så gemytligt forhold mellem borgere og politi?

Så naturligvis kan man ikke sammenligne Danmark med en politistat. Der bliver hverken trukket stave eller affyret vandkanoner, hvis blot man ikke generer politiet – og bliver hjemme.

Via A guide to Denmark and the Denish way.

Kristendommens skiftende ansigter

Professor, dr. theol. Per Bilde forklarer i en kronik i dagens Jyllands-Posten, hvorfor han og en del andre er kommet til at tvivle på kristendommen. I hans eget tilfælde har det at gøre med et intimit kendskab til religionens opståen og tidlige historie, der slet ikke hænger sammen med, hvad kirken og kristendommen senere blev til:

Jeg vil fokusere på fire problemer, som gennem tiderne også har fået mange kristne, herunder mig selv, til at tvivle på og opgive deres nedarvede religion:

1) Jesus’ eskatologiske forhåbningers sammenbrud,

2) udeblivelsen af Jesu genkomst,

3) kristendommens transformation fra at være en hinsidigt til at være en dennesidigt orienteret religion og

4) kristendommens generelle “kamæleonisering”, hvormed jeg sigter til dens formidable evne til at antage skikkelse efter enhver omgivende kultur. […]

Jesu tilhængere [var] samtidig sikre på, at han meget snart ville vende tilbage til Jorden, opvække de døde, gennemføre den eskatologiske dom, sende de vantro og onde til Helvede og – for sine troende tilhængere – (gen)oprette det “gudsrige”, som var kernen i den historiske Jesu forkyndelse. Denne intense forhåbning om Jesu genkomst, som mere eller mindre stærkt behersker skrifterne i Det Nye Testamente, blev, som vi ved, heller ikke indfriet. Denne skuffelse satte en række omtolkninger af erindringerne om Jesus i gang. […]

Den oprindelige jødiske messianske Jesus-bevægelse ændrede skikkelse til en hellenistisk-romersk religiøs foreningsdannelse, hvor vægten ikke blev lagt på troen på, at Jesus var Messias, men i stedet på den religiøse dyrkelse af den guddommeliggjorte, himmelske Kristus-skikkelse. Måske allerede i dens første fase, men i alt fald i denne anden fase blev kristendommen til en hinsidighedsreligion. […]

Efter Nietzsche og Grønbech gennemgik kristendommen atter en af sine fundamentale transformationer og skiftede igen fuldstændigt karakter. For de kristne teologer, præster og apologeter er det i dag latterligt at tro på opstandelse, eskatologisk dom, Helvede og Paradis.

Bilde nævner så ikke “hinsidighedsreligionens” rolle som fundamentalt sekulær magtfaktor i Middelalderen, hvor Paven fik møvet sig ind som øverste verdslige autoritet med ret til at indsætte og afsætte konger og kejsere.

Til gengæld minder han om, at intet af det, som diverse højreorienterede apologeter ynder at fremhæve som særligt udmærket ved “kristen” kultur og religion er unikt for kristendommen: “Det generer tilsyneladende ikke disse apologeter, at kritisk rationalitet, videnskab og demokrati faktisk stammer fra det gamle Grækenland, at næstekærlighedsbuddet forekommer i andre religioner end kristendommen, og at europæisk kristendom op igennem historien har strittet gevaldigt imod de fleste kulturelle, videnskabelige og politiske fremskridt“.

Hvad kirken lærer i dag, er altså i flere lag og gennem flere radikale omtolkninger adskilt fra den tidlige kristendoms dommedagshåb, som igen formodentlig ikke er det samme, som hvad den historiske Jesus lærte (hvis der overhovedet var nogen historisk Jesus).

Kristendommen er med andre ord passé. Måske det efterhånden var på tide at komme videre.

Link: Kritik af kristendommen

Læs også: Kristendom, næstekærlighed og ‘gudløs humanisme