Amazons Kindle Swindle

Amazon sælger en e-bogslæser, de selv har produceret, den såkaldte Kindle. Denne ebogs-læser er ikke som ethvert andet boglæserprogram, f.eks. FBReader – nej, en Kindle er forsynet med DRM, også kendt som kopibeskyttelse, der sætter Amazon i stand til i samarbejde med rettighedshaverne at bestemme, hvilke bøger den enkelte kunde kan læse på sin Kindle.

For eksempel udgav Amazon for nylig George Orwells samlede værker i deres e-bogsformat. Det var rigtig fint, og masser af mennesker kunne således købe, downloade og læse “1984” og andre af Orwells værker i deres elektroniske bogsamling.

Men så skete det, at Amazon blev uenig med dem, der bestyrer rettighederne for Orwells bøger. Hvad gør man ved det? Jo, næste gang e-bogs-læserne kommer i kontakt med Internettet, ryger der besked ud om, at Orwells bøger alligevel ikke er solgt – de er så at sige usolgt. Bøgerne blev bag om ryggen og uden at spørge slettet fra folks Kindles, og en eller to må have spurgt sig selv, om det mon i virkeligheden var en Swindle, de dér havde købt:

David Pogue. writing in the New York Times, reported that hundreds of customers awoke to find that Amazon remotely deleted books that they’d earlier bought and downloaded. Apparently, the publisher determined that it should not offer those titles, so Amazon logged into Kindles, erased the books, and issued refunds. This was aptly compared to someone sneaking into your house, taking away your books, and leaving a stack of cash on the table.

That George Orwell’s Nineteen Eighty-Four and Animal Farm were among the wiped books is so funny that it aches. The headlines across the ‘net wrote themselves. Down the memory hole!

If this were the only example of this sort of thing, it could be written off as a mistake. But it’s just the latest in a series illustrating Amazon’s vision for the future of reading.

• First, Amazon selectively disabled text-to-speech. It did this to cosy up to publishers who felt audiobook sales were threatened by the Kindle’s robotic enunciation. This mocks the blind and supports an ugly interpretation of the law, which would make reading to your own children an act of copyright infringement.

• Amazon also refuses to disclose the circumstances under which it will no longer allow you to download copies of books you have bought. Cory’s been stonewalled, by one spokesdroid after another, which would be comical were it not so absurd.

• The Author’s contract for Kindle publications is “the pinnacle of bogosity.” Nor can you resell Kindle books, as you can normal ones, even though you have the legal right to do so. This is because the Digital Millennium Copyright Act makes it illegal to circumvent the electronic locks that Amazon applies to its e-books.

• Amazon has even locked Kindle users out of their own Kindle accounts, for trivial reasons.

Now we find that the books you buy are never really yours, and that enjoying them is a privilege granted and withdrawn by Amazon at publisher behest. No-one who enjoys reading can take comfort in any of this.

Helt ærligt: Kunne man forestille sig en boghandler, der fandt ud af, at han alligevel ikke havde “ret” til at sælge dig en bestemt bog, fordi forlæggeren var raget uklar med rettighedshaverne, og derfor brød ind i dit hus i nattens mulm og mørke for at tage bogen tilbage? Og hvis ikke – hvordan kan Amazon så tro, at det på nogen måde kan være acceptabelt, når blot indbruddet er på et stykke forbrugerelektronik i kundens hjem frem for et fysisk indbrud?

Eksemplet understreger, hvorfor kopibeskyttelse og anden “fjernkontrol” er en uskik, vi som borgere og forbrugere ikke burde finde os i.

Link: Delete this book (via Boing Boing).

Saudi-arabisk familie slæber djinn i retten

Den onde eller i hvert fald drillesyge ånd plager dem ved at lægge ondskabsfulde beskeder på deres telefonsvarere og stjæle deres mobiltelefoner, om man skal tro CNN:

The lawsuit filed in Shariah court accuses the genie of leaving them threatening voicemails, stealing their cell phones and hurling rocks at them when they leave their house at night, said Al-Watan newspaper.

An investigation was under way, local court officials said.

“We have to verify the truthfulness of this case despite the difficulty of doing so,” Sheikh Amr Al Salmi, the head of the court, told Al-Watan. “What makes this case and complaint more interesting is that it wasn’t filed by just one person. Every member of the family is part of this case.”

The family, which has lived in the same house near the holy city of Medina for 15 years, said it became aware of the spirit in the past two years.

“We began hearing strange noises,” the head of the family, who requested anonymity, told Al-Watan. “In the beginning, we didn’t take it seriously, but after that, stranger things started happening and the children got really scared when the genie began throwing stones.”

A local charity has moved the family to a temporary residence while a court investigates, the newspaper said.

Som artiklen også gør opmærksom på, er forestillingen om djinner  udbredt i store dele af den islamiske verden, og selvom de arabiske djinner har nogle særlige karakteristika, kan de formentlig bedst sammenlignes med de overnaturlige væsner fra vore egne himmelstrøg, nisser og elverfolk og hvad har vi.

Hvad der undrer mig er, hvad man forestiller sig, at domstolen kan gøre for at hjælpe i et tilfælde som dette – man skulle tro, det lå uden for dens jurisdiktion.

Link: Saudi family sues genie, alleges harassment

Porno – væk fra det kunstige og opstyltede, tilbage til naturen

Information har en interessant artikel om, hvordan den etablerede pornobranche lider under Internettets fremmarch, og om, hvordan folk nu vil have mere “naturlig” pornografi, der ligger tættere på “rigtig” sex end de sædvanlige, opstyltede kortfilm med plumbers, house wives og cum shots:

Stephen Paul Jones havde løsningen. Han repræsenterede websitet Youporn.com, der i sine ni første måneder havde genereret 15 millioner unikke brugere, og siden begyndelsen var vokset med 38 procent om måneden. Konceptet var enkelt: Brugerne oploadede selv deres sexvideoer, og alt var fuldkommen gratis i lighed med det noget mere stuerene site YouTube. Hirsch var interesseret, men reserveret, forklarede han senere til det amerikanske livsstilsmagasin Conde Nast Portfolio. Sitet havde som mange andre internetsuccesser ikke fundet ud af at omsætte de mange brugere til penge, og desuden forudså han en masse rettighedsproblemer med de andre producenter og den amerikanske pornolovgivning. YouTube og Myspace var blevet solgt for mange milliarder, men Jones skulle bare have 20 millioner dollar. Hirsch takkede nej.

I dag – halvandet år efter Hirschs afslag – er YouPorn det mest besøgte erotiske site på nettet. Vivid.com, der er Steven Hirschs eget betalingssite, ligger nummer 5.061, og ifølge den mest ansete hitliste for hele nettet, Alexa, ligger YouPorn nummer 47, hvilket er et pænt stykke over CNN. Herhjemme ligger den nummer 42 som det næstmest besøgte pornosite efter kopien RedTube, der ligger nummer 29. (…)

I år er det 40 år siden, Danmark som det første land i verden frigav billedpornografien, og efterspørgslen er større end nogensinde. Alligevel bløder den etablerede pornobranche over hele verden, der af den internationale pornobrancheforening, AVN, i 2008 blev vurderet til at have mistet 85 procent af sin samlede værdi siden 1998. Ud over internettets piratkopiering er kunderne søgt væk fra de store filmproduktioner, og de orienterer sig i dag langt mere mod amatørpornografi.

En “afkommercialisering” og amatørisering af pornografien. En spændende udvikling, i alle tilfælde, for én som mig, der altid har kunnet se pointen i billedpornografi som sådan, men aldrig har brudt sig om de fleste kommercielle produkters afstumpede følelseskulde.

Link: Virkeligheden slog pornostjernen ihjel

Åndebesættelse – candomblé og andre religioner

Neuroanthropology har en samling af filmoptagelser af folk i forskellige former for trance- eller besættelsestilstande. Herover: Den afro-amerikanske religion Candomblé, fra Brasilien.

Link: Trance Captured on Video (via Boing Boing)

Læs også:
Sydamerikas levende religioner

Dagens citat: Koranen

Tariq Ramadan, i hans bog Radical Reform (OUP 2009, s. 91-92):

The revealed Book neither stifles nor directs the mind, it liberates it at the heart of the Universe: the world speaks by itself, autonomously, and it is human intelligence’s task to understand its language, its vocabulary, its semantics, its rules, its grammar, and its order. The written Revelation is not a science book, but it calls on the human mind to engage all its critical, analytical and scientific potential in its quest for knowledge. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge, whether sacred or profane, and this is what early scholars or scientists had felt and understood perfectly when they engaged in all the fields of learning (from philosophy to the exact and experimental sciences), confident that the absolute freedom of their reason in those fields in no way hampered the reasons and the essence of faith.

Og denne tolerante og åbne grundholdning i den tidlige islamiske civilisation var det også, som ansporede dels periodens store bidrag til videnskaber som matematik og astronomi, dels dén rolle somme kustoder af den antikke kulturarv, som araberne endte med at komme til at spille, og som senere fik en stor betydning for den eurpæiske renæssance.

Denne holdning blev senere afløst af en betydelig intellektuel stagnation, som intelligente moderne tænkere som for eksempel Tariq Ramadan forsøger at bryde blandt andet ved at vende tilbage til de første århundreders “åbne” læsning af Koranen og dens forhold til omverdenen.

Pas på Wikipedia – Maurice Jarre og nekrologen, der gik galt

Pas på, hvad du læser på Wikipedia, hvis der ikke er kildeangivelse, kunne konklusionen vel være – pas i det hele taget på, hvad du læser på nettet eller (viser det sig) i aviserne.

En 22-årig studerende fra Dublin skrev umiddelbart efter den franske komponist Maurice Jarres død et falsk citat ind på hans Wikipedia-side. Det følgende døgn gik det sin sejrsgang i alverdens aviser.

Siobhain Butterworth forklarer i dagens Guardian:

An obituary of French composer Maurice Jarre, which appeared in the Guardian on 31 March, began and ended with quotes. It opened with: “My life has been one long soundtrack. Music was my life, music brought me to life” – and closed with: “Music is how I will be remembered. When I die there will be a final waltz playing in my head, that only I can hear.” The words, however, were not Jarre’s, they were Shane Fitzgerald’s – the 22-year-old student at University College Dublin had put them on Jarre’s Wikipedia page a day earlier.

Fitzgerald’s timing could not have been better. He added the fake quote shortly after the composer died and just as writers were working on his obituaries. The Guardian commissioned an obituary writer on the morning of 30 March, giving him only a few hours to produce a substantial piece on Jarre’s life for the following day’s paper. He was not the only one taken in by the hoax – the quote was recycled in several other obituaries published in print and on the web. Fitzgerald told me that he’d looked for something (or someone) journalists would be under pressure to write about quickly. Jarre’s death was “the right example, at the right time”, he said.

What others might see as an act of vandalism, Fitzgerald calls research. In an email last week he apologised for deliberately misleading people and for altering Jarre’s Wikipedia page. He said his purpose was to show that journalists use Wikipedia as a primary source and to demonstrate the power the internet has over newspaper reporting.

Dette betyder ikke, at Wikipedia er ubrugeligt – som alment tilgængeligt leksikon er det endog særdeles nyttigt. Men det kan, som Butterworth også bemærker, ikke bruges som primærkilde. Selv Britannica kan det være kritisk at bruge på den måde, en Wikipedia har som bekendt det særlige problem, at hvem som helst kan skrive hvad som helst:

The moral of this story is not that journalists should avoid Wikipedia, but that they shouldn’t use information they find there if it can’t be traced back to a reliable primary source.

The desirability of telling readers where information comes from shouldn’t be overlooked either.

It’s worrying that the misinformation only came to light because the perpetrator of the deception emailed publishers to let them know what he’d done and it’s regrettable that he took nearly a month to do so. Why did he wait so long? “I apologise for that,” he said. “I was originally going to do a report for my class and then it didn’t work out. I know I should have told you sooner.”

Fitzgerald says he is shocked by the results of his “experiment” with Jarre’s Wikipedia page. “I expected the quote to get into the blogs, but I didn’t expect it to get into mainstream newspapers,” he said.

Det besvarer vel også et andet spørgsmål, som af og til rejses. Har internet betydning som massemedie? I dette tilfælde synes Fitzgeralds eksperiment at vise, at det kan det i hvert fald have.  Om denne betydning så er gavnlig, er et andet spørgsmål – i dette tilfælde har den nok efterladt en del journalister med røde ører.

Link: Open door

Update, 8/5: Politiken har nu også historien – gad vide, om de har set den her? 🙂

Historieforfalskning som pensum

Undervisningsministeriet er barslet med en “historiekanon“, der opsummerer 29 punkter, som historieundervisningen i folkeskolen skal igennem. Kanonen er en del af den borgerlige regerings “værdikamp” og lanceres her som et middel til at sikre kvaliteten af folkeskolernes historieundervisning.

Og det er da også en meget god idé – eller …? Blandt de 29 punkter er “stavnsbåndets ophævelse” og “ophævelse af slavehandelen”.

Man aner en vis tendens til selvfejring i sådanne punkter – mon ikke undervisningen formodes at handle om de kæmpeskridt i retning af frihed og demokrati, det oplyste Danmark dengang tog ved disse humane foranstaltninger?

Forhenværende professer i historie Jens Engberg gennemgår i en nylig kronik i Politiken, hvad disse beroligende mærkater egentlig dækker over:

’Stavnsbåndets ophævelse’ var da også, hvad de nationalliberale sagde for 150 år siden, mens historikere taler om landboreformerne. Ifølge den undervisningsministerielle hjemmeside var landboreformerne »et tiltag for at forbedre bondens økonomiske og personlige frihed«.

De var så rare i gamle dage, og det lykkelige resultat blev da også, »at bonden blev fri«, og at »bønderne fik deres egen gård«.

Jo tak. Virkeligheden var, at landboreformerne førte til en skarp klassedeling. Der opstod en middelklasse af gårdejere, som skulle holde overklassen oppe og underklassen nede. Flertallet af bønderne blev til taberne, dem som skulle være husmænd og landarbejdere.

Det blev umuligt for dem at holde kreaturer, det havde før været den bedste indtægtskilde. De tabte også den sociale sikkerhed, som havde været i landsbyfællesskaberne.

I stedet fik de meget små husmandssteder på korte lejemål og som regel kun, hvis de tog arbejde hos en gårdejer eller en godsejer. De blev karle og piger hos gårdejerne, henvist til usle kamre bag staldene.

F.eks. beskrev en præst, hvad der var sket: »De stakkels husmænd, som er seks gange så mange som gårdmændene, har næppe en høne, hvor han tilforn kunne have en ko, fire styk får, en so, to gæs, som ynglede årligt 18 til 20 gæslinger.

Da var det en glæde på sommeraftener at se en utallig mængde legende lam, mange fremrykkende arméer af gæs og store hjemgalopperende svinehjorder, men nu er det glædelige syn forsvundet«. Den gode præst ville ikke have brudt sig om nutidens industrialiserede landbrug og dets dyrplageriske svinekødsfabrikker.

En landsbylærer undrede sig over sin godsejer, som han ellers mente, var så godhjertet. Hvordan havde han »kunnet lade sit grevskabs husmænd ansætte på så usle vilkår ved siden af den gode forbedring, han forskaffede gårdmændene i deres stilling?«.

Men det var nødvendigt, hvis der skulle skaffes øgede indtægter både til godsejerne og gårdejerne, og hvis de sidste skulle blive middelklasse.

Det havde ikke været nødvendigt at gå til 1700-tallets kilder. Man kunne bare have læst, hvad historikerne har skrevet i de sidste mange år, eller man kunne have foretaget et simpelt opslag i Wikipedia.

Her står: »I årene efter reformerne fortsatte husmændenes elendighed, børnene døde af underernæring, og hungersnød var et vilkår for mange husmænd om vinteren og foråret«. Og videre: »Husmændene blev glemt og fik en tilværelsesmæssig tilbagegang med reformerne«. Det er så sandt, som det er sagt. (…)

En anden af de fede myter i Undervisningsministeriets kanon er den glorværdige historie om, da Danmark som det første land i verden ophævede slavehandelen. Også det er glimrende belyst i historien. Sagen var, at England var ved at forbyde slavehandel.

Det ville føre til, at også den danske slavehandel måtte stoppe. Det ville få uheldige følger på plantagerne på De Dansk Vestindiske Øer, hvor der blev produceret sukker ved slavedrift. Plantageejerne var afhængige af hele tiden at kunne hente friske slaver i Afrika. På grund af det hårde arbejde og den brutale behandling var dødeligheden nemlig stor blandt slaverne.

Før det engelske forbud trådte i kraft, var det nødvendigt, at man fandt på noget, så slavedriften kunne fortsætte, og så man kunne blive uafhængig af tilførslen af nye slaver. Dertil kom, at regeringen gerne ville opgive slavehandelen, da den i det større perspektiv ikke gav overskud.

Det skyldtes, at Danmark var nødt til at opretholde en række stærke fæstninger ved udskibningshavnene på den afrikanske kyst. De skulle undertrykke den indfødte befolkning, så slavehandelen kunne foregå uforstyrret.

Da loven blev udstedt i 1792, blev den udformet, så det idealistiske ikke kom i vejen for det økonomisk gunstige. Den danske finansminister ejede selv den største slavedrevne plantage på De vestindiske Øer.

Han forklarede, at man skulle nå fra tanke til faktura på en måde, så »kravene om menneskelighed ikke kommer i modstrid med, hvad hensynet til statens politiske og økonomiske vel kræver«.

Det var lige netop det. Kom man så vidt, »vil værdien af De vestindiske Øer vokse og deres forøgede produktion vil forbedre moderlandets økonomi«, og værdien af plantageejernes ejendomme. Især måtte ordningen ikke krænke ejendomsretten til slaverne.

Løsningen lå i at starte en hjemmeavl af slaver på de statslige plantager. Slavestutterier har man kaldt disse centre for negeravl. Blot kunne der ikke komme gang i slaveavlen lige med det samme, de 20.000 slaver, som var på øerne, var for ringe et grundlag at starte på.

Desuden var der et overtal af mandlige slaver. Der måtte derfor i nogle år importeres flere fødedygtige kvindelige slaver. Tallet på slaver måtte fordobles til 40.000.

Slavehandelen skulle med andre ord foreløbig ikke forbydes, tværtimod skulle den forøges. Men det krævede penge, som plantageejerne sagde, de ikke havde. Staten måtte derfor stille en bankpakke til rådighed, hvorfra plantageejerne på gunstige vilkår kunne få lån til forøgede indkøb af slaver.

Og da man kunne forudse, at der næppe ville blive bragt de nødvendige store mængder nye slaver til øerne på danske slaveskibe, blev slavehandelen givet helt fri. Derved mistede man enhver mulighed for at sørge for bedre transportforhold og dermed for en lavere dødelighed under sejladserne.

Endelig blev det bestemt, at loven først skulle træde i kraft efter 10 år, og meget sigende blev der overhovedet ikke fastsat straffebestemmelser for derefter at overtræde den. Slavehandelen fortsatte derfor også efter, at de 10 år var gået.

Realiteten i historien om det danske forbud mod slavehandel, hvis man kan kalde det sådan, er derfor, at slavehandelen efter ’forbuddet’ blev intensiveret. Nu blev den støttet med statslån. Der fulgte flere transporter, flere grusomheder og øgede massive tab af menneskeliv.

Slaveriet fortsatte som før. Det blev først ophævet i 1848 efter et stort slaveoprør. Det var længe efter, at f.eks. England havde ophævet det, og det skete meget mod den danske regerings vilje.

Skal vi forestille os, at de konklusioner af disse to “kanoniske” episoder i Danmarkshistorien, som Engberg drager og jeg har tilladt mig at fremhæve, ikke er, hvad der lægges op til i kanonen?

Men den slags detaljer kan ikke påvirke historieundervisningen i den danske folkeskole, som ikke har til formål at formidle viden om fortiden og fortidens mennesker, men i stedet handler om at bekræfte den danske selvgodhed om verdens “bedste og mest oplyste” land. Stalinistisk indoktrinering anno 2009, serveret frisk fra fad i den danske folkeskole.

Link: Napoleons kones rådne tænder

Dagens citat: Heinrich Heine

Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man am Ende auch Menschen” – fra stykket Almansor fra 1821.

I konteksten handlede det om afbrænding af Koranen under den spanske inkvisition.

I 1933 havde Heinrich Heine (1797-1856)  den utvivlsomme ære at være blandt dem, der gik op i røg ved nazisternes store bogafbrænding på Opernplatz i Berlin. Han havde faktisk foruroligende nok forudsagt, at noget lignende kunne blive resultatet af den farlige kombination af romantikkens mere mystiske og dunkle tankegange med den nationalisme, den også var ophav til:

„Das Christenthum – und das ist sein schönstes Verdienst – hat jene brutale germanische Kampflust einigermaßen besänftigt, konnte sie jedoch nicht zerstören, und wenn einst der zähmende Talisman, das Kreuz, zerbricht, dann rasselt wieder empor die Wildheit der alten Kämpfer, die unsinnige Berserkerwuth […] Der Gedanke geht der That voraus, wie der Blitz dem Donner. Der deutsche Donner ist freylich auch ein Deutscher und ist nicht sehr gelenkig und kommt etwas langsam herangerollt; aber kommen wird er, und wenn Ihr es einst krachen hört, wie es noch niemals in der Weltgeschichte gekracht hat, so wißt: der deutsche Donner hat endlich sein Ziel erreicht. Bey diesem Geräusche werden die Adler aus der Luft todt niederfallen, und die Löwen in der fernsten Wüste Afrikas werden die Schwänze einkneifen und sich in ihre königlichen Höhlen verkriechen. Es wird ein Stück aufgeführt werden in Deutschland, wogegen die französische Revoluzion nur wie eine harmlose Idylle erscheinen möchte.“

– fra hans bog Zur Geschichte der Religion und Philosophie in Deutschland (1835).

engelsk Wikipedia oversættes citatet således:

“Christianity – and that is its greatest merit – has somewhat mitigated that brutal German love of war, but it could not destroy it. Should that subduing talisman, the cross, be shattered, the frenzied madness of the ancient warriors, that insane Berserk rage of which Nordic bards have spoken and sung so often, will once more burst into flame. This talisman is fragile, and the day will come when it will collapse miserably. Then the ancient stony gods will rise from the forgotten debris and rub the dust of a thousand years from their eyes, and finally Thor with his giant hammer will jump up and smash the Gothic cathedrals. (…)


Do not smile at my advice — the advice of a dreamer who warns you against Kantians, Fichteans, and philosophers of nature. Do not smile at the visionary who anticipates the same revolution in the realm of the visible as has taken place in the spiritual. Thought precedes action as lightning precedes thunder. German thunder is of true Germanic character; it is not very nimble, but rumbles along ponderously. Yet, it will come and when you hear a crashing such as never before has been heard in the world’s history, then you know that the German thunderbolt has fallen at last. At that uproar the eagles of the air will drop dead, and lions in the remotest deserts of Africa will hide in their royal dens. A play will be performed in Germany which will make the French Revolution look like an innocent idyll.”

Det er faktisk tættere på, hvad der endte med at ske, end man lige har lyst til at tænke på.