Politiet lod mand ligge og bløde, holdt ambulance tilbage

Sådan gik det til, da en mand i dag blev skudt på Nørrebro. Politiet rykkede ud med 50 mand for at “sikre området”, og først da det var sket, lod man ambulancen komme frem. Skudofret kunne have forblødt, mens politiet gennemførte deres tåbelige magtdemonstration. I TV-Avisen var det så blevet til “optøjer”.

Fra Information:

Betjenten svarer, at politiet er nødt til at ”sikre området” før ambulancen kan komme. Sikre! For hvad?!? Det var et drive-by-shoot – dem, der skød, er langt væk nu. Det eneste, der skal sikres, er at manden, der er blevet skudt, ikke dør.

”Det er jeres ansvar, hvis han dør.” Betjenten smiler og siger, vi skal gå tilbage. Og at vi kan klage til ambulancetjenesten. En kvindelig beboer siger:

”Så lad os dog selv køre ham på hospitalet. Det var sådan folk blev reddet 18. maj. Vi lagde selv folk op på døre og brædder, og kørte dem på hospitalet. Lad os komme til, så vi kan køre ham på hospitalet.” Betjenten bliver stående, stikker tommelfingrene i bæltet.

En beboer, der er mørk i huden, går tættere på, mens han filmer med sin mobiltelefon. Der er ikke afspærret på denne del af gaden, alligevel tager betjenten ham hårdt i armen og skubber ham hen mod der, hvor vi står. ”Er I rockere?” spørger beboeren, mens han filmer betjentene. ”Er I rockere?”

Apropos “optøjer”, måske endnu en lære i aldrig at stole på, hvad de siger i fjernsynet.

Via Ydmyghed, der sætter tal på:

Politiet var fremme efter 4 minutter, og var der snart 50 mand høj. Ambulancen kom først ind – uden udrykning – 24 minutter efter.

Og DR og TV2 lyver bare om det. Hvad er det helt præcist, der foregår her?

Bandekrig og udvisninger: Nu tager vi fat

I regeringens “bandepakke” lægges der op til stramninger og udvisninger i den helt store stil – stramninger og udvisninger som, gætter jeg på, hverken vil gøre fra eller til i den aktuelle bandekrig.

Og hvad vil man stille op den dag, man som under “rockerkrigen” i 90erne ikke har indvandrere på den “ene side” og derfor ikke kan tale om det, som om det handlede om “integration”?

Politiken skriver i hvert fald, ildevarslende nok:

Dansk Folkeparti vil fremskynde et lovforslag fra regeringen, der gør det markant lettere at udvise udenlandske bandemedlemmer. Lovforslaget er udarbejdet, men er endnu ikke fremsat:

»Jeg vil presse på for, at det bliver fremsat hurtigst muligt, og det er på tirsdag. Og jeg håber, det kan få en hurtig behandling, så det senest er vedtaget i starten af april. Jo før, des bedre«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Med forslaget opstår en palet af nye muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. En fængselsdom for vold, for at bære våben eller for at tilskynde til kriminalitet skal fremover som udgangspunkt medføre udvisning. Uanset dommens længde eller hvor længe udlændingen har opholdt sig i Danmark.

Venstre kom i går med sit bud på, hvordan staten får bugt med bandekrigen. Blandt andet lægger partiet op til at stramme våbenloven, afskaffe strafrabatten til unge under 18 år samt lettere adgang til at tvangsfjerne umyndige bandemedlemmer.

Det skal ske ved at indgå en kontrakt med det unge medlem og dets forældre om at stoppe de lyssky foretagender. Bryder den unge kontrakten, skal myndighederne tvangsfjerne vedkommende i mindst et halvt år.

»Vi skal have de unge ud af miljøet; ud af den onde cirkel. Hvis man fra de kriminelle miljøer ikke kan forstå det på anden måde, er vi klar til at skærpe lovgivningen«, siger retsordfører Kim Andersen (V).

Socialdemokraterne og SF bakker op om forslaget, mens Dansk Folkeparti går længere og foreslår, at tre grove lovovertrædelser skal give livstid.

Det sidste er nu ikke nyt, men er stadig umenneskeligt drakonisk, rent bortset fra, at man i USA kun har dårlige erfaringer med en lignende ordning.

Og hvad i al verden vil SF dog på den stramningsgalej? Nuvel, deres forhold til retssikkerheden har været problematisk, lige siden de i 1996 stemte for “rockerloven” eller “lov om ophold i bestemte ejendomme“, som den hed.

Og mht at udvise “bandemedlemmer”: Hvordan ved man, om nogen er medlem af et bande – skal man kunne bevise det?

Bander udsteder ikke medlemskort og opkræver ikke kontingent, som det vil være de fleste bekendt, og er som regel løst definerede størrelser af uformelle bekendtskaber, som en engelsk undersøgelse godtgjorde for nylig.  En lov, der tillader udvisning af “bandemedlemmer” uden ordentlig bevisførelse er reelt en lov, der tillader udvisning af hvem som helst for hvad som helst, bare vedkommende bor det forkerte sted eller ser forkert ud i hovedet.

Link: Syvmiletramp mod politistaten

Indsats mod bandekriminalitet forfejlet

Altimens den britiske regering er ved at lancere endnu et drakonisk forslag til at bekæmpe bandekriminalitet ved hjælp af stress-strategi og chikane mod bandemedlemmernes familie og venner, viser en undersøgelse fra University of Manchester, at en sådan strategi ikke kan virke: Politi og politikere forstår ganske enkelt ikke, hvad en “bande” er eller hvad der overhovedet foregår i de områder, der menes at være plaget af bandekriminalitet, fremgår det af undersøgelsen:

Having spoken to and won the trust of more than 100 gang members, associates and informers, they concluded that in general gangs are not tightly organised; they do not specialise in dealing drugs; and their violence is not provoked primarily by turf wars. They also found no basis for the popular belief that most street gangs are black.

Robert Ralphs, the project’s lead fieldworker, said: “Police and other statutory agencies respond to gangs as clearly identifiable groups of criminally-involved young people, where membership is undisputed.

“In reality, gangs are loose, messy, changing friendship networks – less organised and less criminally active than widely believed – with unclear, shifting and unstable leadership.”

By failing to understand this basic structure, the researchers say, police mistakenly target and sometimes harrass individuals who, though gang members, are not breaking any law; the police also repeatedly follow, stop and search the gang members’ family, friends and classmates. This alienated both the gang members and their associates who might otherwise have helped police.

Rapportens forfattere viger ikke tilbage for at konkludere, at regeringens og politiets politik og især den fornyede “stress-strategi” netop vil ende med at styrke bandernes magt, fordi virkningen blandt de unge er, at bandetilhørsforholdet understreges på en måde, der egentlig slet ikke er grundlag for i gadens virkelighed.

Man ser en lignende tendens i Danmark i forbindelse med mediernes håndtering af den imaginære bande Triple-A og med visse politikeres forslag til håndtering af uroligheder som dem, man f.eks. så i Rosenhøj for et par år siden.

Den britiske rapport viser tydeligt, hvordan denne type problemer kun kan afhjælpes med udgangspunkt i en solid empirisk indsigt i, hvad der rent faktisk foregår på gaden – og ikke ved hovsa-løsninger gennemført af tåbelige politikere med et solidt blik på meningsmålingerne. Og selvom denne kommentar egentlig mest retter sig mod Gordon Brown og hans populistiske indenrigsminister Jacqui Smith, er der nok af danske politikere der kunne trænge til at lære også dén lektie.

Link til historien i The Guardian.