Helle Stenum har i en nylig kronik i Politiken ekspliciteret, hvad det blandt andet er for forventninger, som vi som “hvide”, indfødte etniske danskere har til, hvordan vi bliver behandlet; forventninger, som herboende udlændinge ikke kan forvente at have:
Forventer ikke at blive stoppet i paskontrollen pga. mit udseende.
Forventer ikke at blive afvist i døren til diskoteket.
Forventer ikke at blive afvist i jobsøger- og praktikpladsansøgerbunken pga. mit navn.
Forventer ikke at skulle forsvare alle hvide sexforbrydere og voldsmænd.
Forventer ikke, at jeg eller min familie bliver svinet til pga. vores udseende.
Forventer ikke, at jeg skal være ambassadør for alle ’hvide’ i Danmark.
Forventer ikke at få afslag på lejlighed pga. mit navn eller udseende.
Forventer at kunne genkende mig selv i nyhedsprogrammer, debatter, soap, reklamer, valgannoncer mv. – og ikke som forbryder.
Forventer ikke, at jeg skal stå til ansvar for alt, hvad ’hvide’ gør.
Forventer ikke at blive tiltalt som ’I’ – ’I gør jo sådan og sådan …’ refererende til en uspecificeret etnisk storgruppe.
Forventer ikke, at retssystemet vil dømme mig uretfærdigt, fordi jeg er ’hvid’, og forventer ikke, at nævningeting, dommere, forsvarere og anklagere alle er ’ikkehvide’.
Forventer ikke, at jeg konstant undersøges som ’hvid dansker’ i statistikker og undersøgelser om familiemønster, arbejdsløshed, kriminalitet, værdier, religion mv.
Forventer selv at kunne vælge, om jeg vil skille mig ud fra mængden.
Forventer, at ’hvide’ er placeret på alle niveauer i hierarkierne.
Forventer, at samfundets autoriteter vil tale imod hetz og mobning mod min ’hvidhed’.
Forventer ikke, at ministre og store partier i Danmark vil udtale sig nedladende og fordomsfuldt om ’hvide’.
Forventer ikke, at jeg pga. min baggrund, min eksistens, min krop udpeges til samfundets største problem.
Kunne man forestille sig, at den forskelsbehandling, der kommer af, at disse selvfølgelige forventninger ikke opfyldes, men man i stedet udsættes for en konstant og massiv mistænkeliggørelse i såvel dagligdagen som medierne for eksempel kunne påvirke ens syn på samfundet som helhed?
Link: Den hvide norms privilegier og forventninger (via Rune Engelbreth).