Landbruget ødelægger Danmark

Når man går tur i landskabet, er det ikke svært at se, at det står galt til, som Rune Engelbreth fortæller i et indlæg på sin Politiken-blog:

Danmarks landbrug forurener mere og mere af vores drikkevand, nedpløjer kolossale naturområder, producerer fødevarer under horrible forhold for husdyr, bliver mere og mere gældsat og er i det hele taget en underskudsforretning – alligevel behandles erhvervet med fløjlshandsker af danske politikere.

Nu har Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd og NOAH udgivet publikationen Sådan ligger landet, der sætter tal på værdien af landbrugsproduktionen og nogle af konsekvenserne for naturen, miljøet og dyrevelfærden.

Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land, og landbruget råder over 63 procent af hele landets areal (heraf 57 procent under plov), hvilket er Europarekord. Landbruget bruger årligt 2.798 tons sprøjtegifte, hvilket er 85 procent af landets samlede forbrug – i 2009 er sprøjtegifte fundet i 40 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen og 23 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Alene i perioden 1999-2009 måtte man lukke 1.273 drikkevandsboringer med sprøjtegift.

Landbruget er ikke blot vor næststørste udleder af klimagasser og står alene for 16 procent af Danmarks samlede udledning, men står også for 40 procent af de samlede helbreds­relaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen herhjemme.

Det braklagte areal faldt fra 178.000 hektar i 2007 til 61.000 hektar i 2009, hvilket går yderligere ud over biodiversiteten i et i forvejen ekstremt ensartet land, hvor naturen er henvist til isolerede parceller, og hvor flere og flere arter er forsvundet eller truet. Dertil kommer, at halvdelen af de danske åer, totredjedele af de danske søer og næsten 90 procent af landets fjorde og kystområder er under EU’s standarder.

På grund af det ‘effektiviserede’ industrilandbrug har husdyrene i mange tilfælde forfærdelige forhold. Avlsarbejdet har frembragt grise, der er rene fødemaskiner, så det gennemsnitlige antal grise pr. kuld er øget fra 11,6 i gennemsnit til 16,3 på under tyve år. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1 procent til 23.9 procent, hvilket svarer til, at der dør ca. 25.000 smågrise hver eneste dag – eller ca. 9 millioner på årsplan.

Tænk at vi har indrettet en fødevareproduktion så effektivt, at en fjerdedel af samtlige pattegrise utilsigtet dør af det. Ni millioner om året.

Hvad der kan gøres? Hvis du spørger mig: Regulering, øjeblikkeligt stop for al statsstøtte til landbruget, tvungen overgang til 100% økologisk drift i hele landet.

Mindre kan også gøre en forskel, men der må gøres noget nu, hvis ikke vores tilbageværende naturværdier skal blive uigenkaldeligt ødelagt.

Link: Industrilandbruget på katastrofekurs.

Nej til vindmøller i Thy

Industrien, energisektoren og regeringen er åbenbart i uskøn forening besluttet på, at alt, hvad der er tilbage af natur i Danmark, skal raseres, før denne generation er omme. Så vil man have en parallel midtjysk motorvej langs Hærvejen, og så vil man rasere store naturområder i Thy med en række uigennemtænkte vindmøller.

Når man så endda tænker på, hvor smukt det kunne være, om man tværtimod tog og udlagde store dele af vores post-agrikulturelle landskaber som vildtvoksende naturpark.

Hvad vindmøllerne angår, er det som så ofte før Engelbreth, der har ordet i sin magt:

Planen om at rejse syv abnorme gigant-vindmøller i Thy, der hver bliver 250 (tohundredeoghalvtreds) meter høje og vil kunne ses i 50 kilometers afstand, er ganske enkelt vanvid.

Disse støjende og blinkende maskiner vil spolere udsigten på lang, lang afstand i en række spektakulære og vidtstrakte danske naturområder og eliminere nattemørket og stilheden i et af de få hjørner af Danmark, hvor den slags endnu ikke er en umulig oplevelse. Møllerne skal placeres lige syd for Hjardemål Plantage i Østerild Klitplantage, ca. 15-16 kilometer øst for Hanstholm Vildtreservat og ca. 13-14 kilometer vest for Bulbjerg Klitplantager.

I betragtning af, hvor lille Danmark er, og hvor få større naturområder, der er tilbage, er dette langtfra alene et lokalt og regionalt anliggende – planerne bør vække til modstand i landet som helhed hos enhver, der har blot en perifer interesse og forståelse for naturens trængte oplevelsesrigdomme.

Denne planlægningsfadæse bliver hverken værre eller bedre af, om det er 250 meter høje vindmøller eller 250 meter høje skorstene, der tankeløst og idiotisk inddrager 30 kvadratkilometer skov, klithede og vådområder, hvorunder intet mindre end 12 kvadratkilometer fredskov i Østerild Klitplantage skal jævnes med jorden.

Det bliver i givet fald et af de hidtil mest gennemgribende overgreb på et naturområde i Danmark nogen sinde, og regeringen skal have vedtaget en anlægslov, der tilsidesætter al anden lovgivning for netop at kunne placere monstermøllerne her.

Og ja, ærligt talt. Jeg synes, det er intelligent at placere vindmøller ude på havet, og de gør heller ingen skade i områder, der allerede er præget af industri. Men i de få tilbageværende områder, hvor der bare er en lille smule uberørt natur tilbage? Nej tak. De planer må tilbage på tegnebrættet og først komme tilbage, når der er fundet en mindre ødelæggende placering.

Link: Grimme gigant-vindmøller i Thy er vanvid