Jeg har lige set TV2-Østjylland, hvor en bekymret socialdemokratisk folketingsmand ville løse Gellerups problemer med ildspåsættelse og kriminalitet ved at opsætte videoovervågningskameraer stort set overalt i hele bebyggelsen.
I Stiftstidende læser vi, at ideen også har borgmesterens bevågenhed:
Videoovervågning er en af vejene til at få stoppet ildspåsættelser og kriminalitet i Gellerup.
Det mener borgmester Nicolai Wammen (S) og den konservative borgmesterkandidat, Marc P. Christensen. Sammen med Brabrand Boligforening lægger de to nu an til en tur til København for at overbevise Folketingets Retsudvalg om, at ideen er så god, at der skal skaffes ekstra ressourcer til den politimæssige del af overvågningen.
»Borgerne i Gellerup skal kunne færdes sikkert og trygt i deres eget nabolag. Det kan videoovervågning være med til at sikre«…
Nuvel, det er muligt, at opsætning af videokameraer hist og pist kan være med til at give nogle mennesker en følelseaf større tryghed – måske folk alligevel opfører sig pænere, når Big Brother er med på en kigger.
Ikke desto mindre er det måske værd at undersøge, hvilken effekt et sådant tiltag egentlig kan forventes at have, før man iværksætter det. Sådanne erfaringer har de i rigt mål i Storbritannien, som er et af verdens mest videoovervågede samfund.
I Storbritannien er det sådan, at alle undersøgelser af videoovervågningens indvirkning på kriminaliteten har vist, at overvågningen ikke har påvirket kriminalitetens omfang overhovedet. Se f.eks. her for nærmere forklaring.
En stor undersøgelse af sammenhængen mellem overvågning og kriminalitet i hele London-området gav sidste år det samme resultat: Storlondons kameraer har kostet over 200 millioner pund, men de har ikke gjort et eneste kvarter sikrere, og der er ikke umiddelbart nogen forskel på kriminaliteten i sammenlignelige kvarterer med og uden overvågningskameraer. Erfaringerne fra Storbritannien er med andre ord, at overvågningen som “tryghedsskabende foranstaltning” er penge hældt lige lukt i afløbet!
Bortset fra, at det lærer folk, at deres private gøren og laden i det offentlige rum er offentlighedens ejendom, og at ingen har ret til sådan noget som et “privatliv” uden for deres egen dør. Opsætning af overvågningskameraer i Gellerup vil med andre ord krænke beboernes privatliv – og det uden nogen som helst målbar virkning på kriminaliteten.
Var det ikke værd at overveje, før man begynder at sætte kameraerne op? Eller er der simpelt hen tale om, at Gellerup bruges som påskud – som løftestang og “rambuk” – for en overvågning, man i virkeligheden kunne tænke sig at indføre over det hele?