Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning

Jeg lagde egentlig dette som kommentar ovre på Uriasposten, men da jeg ikke forventer, at den kan overbevise mange derovre, poster jeg det her også, hvor det måske kan falde i lidt mere frugtbar jord.

En hyppig indvending mod observationen af global opvarmning og forudsigelsen af, at den vil fortsætte er, at vi ikke engang kan forudsiget vejret pålideligt mere end få dage frem – hvordan kan vi så udtale os om klimaet, dvs. vejret på hele Jorden, mange år frem i tiden?

Man skulle tro, at det ene udelukkede det andet. Men sådan er det ikke:

At forudsige klima og vejr er ikke det samme. Vejret er et kaotisk system, hvor vi især er interesseret i detaljer om, hvordan det opfører sig helt lokalt.

Når vi taler klima kan vi anskue hele Jorden som et termodynamisk system med en række egenskaber, der skal være i termodynamisk balance med primært Solen.

Simple fysiske love som energibevarelsen, Stefan-Boltzmanns lov og atmosfærens absorptionsspektrum tillader os at udtale os på et overordnet plan om, hvordan klimaet og især temperaturen vil opføre sig, hvis forskellige ting sker. En af de lidt enklere ting er, at hvis man øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, vil temperaturen stige. Dette er ganske enkelt, fordi drivhusgasserne absorberer noget af Jordens varmespektrum, hvorfor Jorden har brug for en højere temperatur for at opnå en effekt, der svarer til den effekt, den modtager fra Solen.

At CO2 er en drivhusgas, har man vidst, siden John Tyndall opdagede det i det 19. århundrede. At koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget kraftigt de sidste hundrede år er let at verificere. Herefter er det sådan set bare at opstille nogle modeller og regne på det.

Mht. spørgsmålet om “vejr” vs. “klima” er der en temmelig perfekt analogi i den klassiske termodynamik: Vi ved, at en gas består af mange millioner molekyler, der bevæger sig i et kaotisk og uforudsigeligt mønster. Vi kan derfor ikke forudsige, hvordan disse molekyler bevæger sig lokalt.

Men vi kan anstille nogle statistiske betragtninger, der tillader os at bruge reglerne for ideale gasser om større mængder uden at kende molekylernes bevægelser. F.eks. ved vi, at tryk gange rumfang er proportionalt med temperaturen.

Fuldstændig analogt: Selvom vi ikke kan give alle detaljerne (vejret) kan vi sagtens anvende nogle helt grundlæggende fysiske love (primært energibevarelse og strålingslove) til at sige noget om systemet som helhed (klimaet).

Hvis nogen er mere interesseret i videnskaben bag den globale opvarmning, har American Institute of Physics lavet en side, der fortæller om opdagelsens historie og forklarer (populært) om de videnskabelige principper, der er involveret.

Læs også:

The Discovery of Global Warming (American Institute of Physics)
Klimadebat, CO2 og miljø

Vrøvl og vandrehistorier om engelsk “ydmygelse”

Oxford byråds hjemmeside, som nævner julen
Pensioneret gymnasielærer Niels Rydung skriver i dag i et læserbrev i Jyllands-Posten, under overskriften “England ydmyger sig“:

[I England er] en række offentlige myndigheder nu påbegyndt såkaldt “sprogrensning” for at fjerne alle ord eller udtryk, der kan tænkes at krænke eller genere muslimer – også ord, der i århundreder har været en del af det engelske sprog.

Byrådet i Oxford har således forbudt anvendelsen af ordet “christmas” i alle officielle skrivelser, idet det som betegnelse for en kristen højtid vil kunne fornærme muslimer.

I stedet påbydes det, at man går over til at bruge udtrykket “vinterlys-festival”.

Også forkortelser bliver ramt. Byrådet i Bornemouth anbefaler, at man i fremtiden undgår udtrykkene “nb.” (nota bene), “ps.” (post scriptum), “etc.” (et cetera), “status quo”, “vice versa” og andre lignende, idet de er uforståelige for muslimer.

Sådanne historier om, at myndighederne i forskellige dele af Storbritannien skulle være begyndt at “bortcensurere” dele af virkeligheden for ikke at “støde muslimer” dukker med jævne mellemrum op i pressen og på højre-ekstreme blogs. De er som regel ganske spektakulære, hvilket som regel også opvejes af, at de intet har på sig.

Lad os for eksempel se på Rydungs påstand om, at byrådet i Oxford har “forbudt anvendelsen af ordet ‘christmas’ i alle officielle skrivelser”.

Hvis jeg i dag går ind på Oxford byråds officielle hjemmeside (www.oxford.gov.uk), handler den allerførste artikel på siden om “Christmas lights”, altså julelys. Af sidens fire øverste artikler har de tre “Christmas” i overskriften, hvilket ikke tyder på nogen overvældende trang til at undgå “fornærme muslimer”. (Jeg har da heller aldrig hørt om nogen muslimer, der blev fornærmede over, at folk holder jul, men det er en anden historie.)

Skal vi antage, at resten af Rydungs indlæg er lige så forvrøvlet, og at den omtalte “sprogrensning” kun eksisterer i Rydungs og eventuelt hans kilders frie fantasi?

Update: Dette og hint har undersøgt sagen lidt nærmere og konstaterer, at historien kom af en falsk (løgnagtig, uvederhæftig) artikel i Oxford Mail d. 1. november. Baggrunden er, at en organisation ved navn Oxford Inspires har arrangeret en såkaldt “vinterlysfestival”, hvori indgår en lang række aktiviteter spredt ud over hele vinteren. Oxford Inspires er ikke identisk med eller ejet af byrådet i Oxford, og den såkaldte “vinterlysfestival” er som sagt en separat række arrangementer, som ikke skal “erstatte” julen eller noget andet.

Byrådet reagerer selvsagt skarpt på den falske og potentielt skadelige historie, og 3. november bringer Oxford Mail et utvetydigt dementi under overskriften “No ban on Christmas in Oxford“.

Byrådsmedlem i Oxford Antonia Bance skriver på sin blog:

I must admit, I feel like banging my head on my desk…

Given that there is clearly a dastardly PC plot to deprive the mass of Brits who tick CofE on the census forms of their right to celebrate Christmas, will anyone believe me when I say that the first this councillor heard of it was when the Oxford Mail got hold of it? Of course not. And my protestations, my declarations of passion for turkey and cranberry sauce, the way my heart rises as the organ crashes and the descant soars in the final verse of Hark the Herald Angels Sing, the love I feel for my family, so rarely all in one place these days, opening presents and telling jokes on Christmas morning – that all counts for nothing, as I am a PC Christmas-cancelling Christian-hating leftist loony Labour Scrooge.

Altså: En ren and. Som altid, fristes man til at sige. Tak til Eric Bentzen for at trævle sagen op!

Update, 2. december: En redigeret og forkortet udgave af dette indlæg bliver i dag bragt som læserbrev i Jyllands-Posten.