Fortsat krig mod stoffer

Et område, hvor vi ikke skal vente megen forandring  (i hvert fald ikke til det bedre) under præsident Obama, er narkotikapolitikken. Den konservative blogger Daniel Larison skriver om Obamas track record som kriger i kampen mod narkotika:

John Schwenkler notes that Rahm Emanuel was and is a drug war hawk and this has been leading some libertarians to expect continuity in drug policy, but it’s not as if this should come as a big surprise.

To make the point about Emanuel clear: his appointment tends to confirm what we already know about Obama’s policy views; it is not evidence of a sudden shift away from views that he has held in the past. It is because Obama is a drug war hawk that Emanuel’s views on this subject will simply reinforce Obama’s own, and the same is true about other subjects.Obama has stated his support for Plan Colombia, which is the clearest expression of militarized interdiction and combining anti-narcotics efforts with meddling foreign policy, but heavy-handed, useless drug war tactics will not be limited to other countries. As he said in May:

We have to do our part. And that is why a core part of this effort will be a northbound-southbound strategy. We need tougher border security, and a renewed focus on busting up gangs and traffickers crossing our border. But we must address the material heading south as well. As President, I’ll make it clear that we’re coming after the guns, we’re coming after the money laundering, and we’re coming after the vehicles that enable this crime. And we’ll crack down on the demand for drugs in our own communities, and restore funding for drug task forces and the COPS program. We must win the fights on our own streets if we’re going to secure the region.

Not to worry–infringing your constitutional liberties is necessary to make sure that farmers in Colombia cannot make a living, so it’s all for the greater good.

Det er USAs hovedløse “krig mod narkotika”, der sammen med en nådesløs “klyng dem op”-politik har gjort dette “land of the free and the brave” til det land i verden, der fængsler flest af sine indbyggere (USA udgør i dag 5% af verdens befolkning men har 25% af alle verdens fanger).

“Change we can believe in” er altså tiltrængt også på dette område, men efter alt at dømme ikke på vej.

Punditokraterne: Legaliser narkotika

STOP PRESS! Et fornuftigt og velovervejet indlæg hos PunditokraterneWill wonders never cease?

Niels Westy taler om og især imod diverse populistiske forslag om at “slå hårdt ned” på de seneste dages vold på Nørrebro (politiet lover en “offensiv og hård strategi“, som vil være lige præcis lige så nyttesløs) og foreslår i stedet at fjerne markedet ved at legalisere de stoffer, striden antages at stå om:

Det er utrolig[t], at på trods af, at bekæmpelsen af narkotihandlen og den medfølgende kriminalitet – det være sig herhjemme eller i udlandet – har været en lang perlerække af ufatteligt omkostningsfyldte fiaskoer, både økonomisk og menneskeligt, så er der åbenbart politisk konsensus om at lukke øjnene for virkeligheden, og lade s[om] om, at politiet rent faktisk kan gøre noget.

Men hvis man ønsker effektivt at bekæmpe den organiserede kriminalitet, er det noget helt andet der skal til, man skal nemlig fjerne deres indtægtsgrundlag – og her er både den billigste, effektiveste og mest humane fremgangsmåde at afkriminalisere narkotikahandlen i en eller anden form.

Desværre er der intet der tyder på at politikerne har lært noget som helst af den massive historiske data, der entydigt viser, at det ikke er muligt at vinde kampen mod narkotika.

Tværtimod: Krigen mod narkotika er strøet med ofre, men brugen af narkotika er ikke iblandt dem. Krigen mod narkotika tillader os nok at holde den “puritanske”, moralske fane højt, men prisen i form af menneskelig lidelse er høj. Jeg skrev det selv for år tilbage, i en artikel om, hvorfor narkotika bør legaliseres:

Hvis vi virkelig er i krig mod stofferne, er der ikke noget, der tyder på, at det er stofferne, der er ved at tabe. Det må være muligt at gribe det bare en smule mere intelligent an.

Læs også:

Fornuft fra politiet

Århus Politi nægter til Cityforeningens fortvivlelse at genindføre patruljeringen i midtbyen og vil heller ikke påtage sig at fjerne “skæve” eksistenser, udtaler John Jacobsen, Østjyllands Politi, til JP Århus:

Den der gåen op og ned ad Strøget er ikke noget, som vi genindfører.

For ca. 10 år siden var det faktisk nogle lidt andre toner, man hørte:

I forbindelse med Århus Festuge [kunne politiet ] rose sig af at have buret nogle af de mest iøjnefaldende narkomaner inde uden overhovedet at sigte dem for noget: “… når der er festuge samles de, hvor de kan gøre sig mest synlige. Derfor har vi anholdt dem og brugt en såkaldt gummiparagraf om at ’være til ulempe’, så de ikke generer for meget.” (Ekstra Bladet, 2.9.97).

I dag nægter politiet at lade sig bruge til noget sådant, eller det siger de i hvert fald. John Jacobsen fastslår således:

“Vi beskæftiger os med folk, der har begået noget ulovligt. Det er ikke vores opgave at smide narkomaner væk.  Hvis man er narkoman eller alkoholiker eller i øvrigt har et socialt problem, så er det ikke noget, som politiet skal tage sig af. Disse mennesker har lige så meget ret til at være i midtbyen som alle andre, så længe de overholder love og bekendtgørelser,” siger John Jacobsen.

Politiet har i øvrigt ikke hjemmel til at fjerne narkomaner og alkoholikere, bemærker han:

“Hvis der er et ønske om, at misbrugerne skal væk fra gågaden, så er det ikke politiet, man skal bruge som løftestang.”

Måtte den holdning brede sig og vinde indpas hos politiet i hele landet, ja i hele verden!