Troels Heeger og Søren Villemoes på afveje

Der er intet så dejligt som at blive lagt for had af idioter – så ved man, at man må gøre noget rigtigt. William Blake sagde det træffende: Listen to the fool’s reproach! It is a kingly title.

Så i den forbindelse er det kun rart at se, at kommentatorerne Troels Heeger og Søren Villemoes har valgt at foretage et usagligt og ineffektivt udfald mod Modspil.dk i et længere indlæg om politisk fodboldfeber.

Er Villemoes og Heeger da idioter? Nuvel, jeg tror ikke, at jeg nødvendigvis vil beskylde dem for at være dårligt fungerende med en intelligens, der er for lav til, at de kan fungere i samfundet på normale vilkår. Til gengæld er der ingen tvivl om, at de falder i den kategori af kommentatorer, som det giver mening at betegne som “nyttige idoter”. Folk, der taler meget om frihed og demokrati og deres eget “progressive” og “frigjorte” standpunkt, men som egentlig hele tiden synes at lægge mest energi i det, når det handler om at hetze mod muslimer og islam.

De kan kendes på, at de nægter at tage fat på de reelle problemer, vi har i vores samfund omkring så alvorlige emner som ligestilling og ytringsfrihed, men er parat med en opsang, lige så snart det på en eller anden måde skulle handle om de skrækkelige muslimer. De foregiver at adskille sig positivt fra “ekstremisterne” i Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti (og skrigosfæren), men afslører sig uvægerlig ved ikke at have andet end anti-islamiske plader at sætte på.

Om Modpress’ tidligere indlæg “Holland-Danmark: 2-0” skriver de:

Langt ude på venstrefløjen kan man eksempelvis læse Engelbreth-epigonen Modpress fryde sig over, at Holland har givet det racistiske Danmark en dragt prygl. 2-0 til anti-racismen med andre ord. Men nu mærkes der også en form for religiøs aflad, hvor det at afvige fra en bestemt holdning til multikulturalismen straks udløser en slags kollektiv arvesynd, hvor en kosmisk magt i skikkelse af det hollandske landshold gud ske tak og lov straffer vores alles ugerninger og bringer lige vægt i det kosmiske konkurrence mellem racister og anti-racister. At Holland slet og ret er et langt bedre hold end det danske (og i øvrigt altid har været det), er i den sammenhæng aldeles irrelevant i Modpress’ perverterede udgave af multikulturalismen.

Modpress’ blogindlæg er iøvrigt en sjov påmindelse om, at det oftest er de mest rabiate DF-hadere, der helt eksplicit sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti. ’Tak for hjælpen’, tænker man muligvis inde hos Dansk Folkepartis partikontor (hvis man da overhovedet læser den slags blogs). Men substansen er, at det nok engang er multikulturalismen, der er afgørende for at forstå dette års VM.

Og her er der straks så mange misforståelser og halve sandheder, at det er svært at vide, hvor man skal ende og begynde. Er denne blog “langt ude på venstrefløjen”? Nuvel, jeg synes egentlig, at mine egne ret moderate og fredelige politiske holdninger har været rimeligt konstante, mens resten af samfundet har fulgt et så vildt ridt mod højre, at man undertiden må knibe sig i armen. Vidste De, min læser, at den kriminelle lavalder i dag trods alle professionelle anbefalinger er nedsat til 14 år?  Og så gider jeg ikke engang at kommentere betegnelsen “Engelbreth-epigon”. Egentlig føler jeg mig smigret, men Rune Engelbreth Larsen kan da som erklæret ikke-socialist ikke siges at være “langt ude på venstrefløjen”? Det behøver  ikke altid give mening, hvis bare man kan lukke røg ud, synes Heeger og Villemoes at have ræsonneret.

For det er åbenbart svært at forholde sig til, hvad jeg egentlig siger. Så er det meget nemmere at trække en stråmand: “en form for religiøs aflad, hvor det at afvige fra en bestemt holdning til multikulturalismen straks udløser en slags kollektiv arvesynd” … hvad er det for noget sludder? “Multikulturalisme” er ikke en religion og er heller ikke nødvendigvis ønskelig. Jeg har altid talt for et åbent samfund med bred tolerance og frihed til forskellighed, men det er jo sværere at forholde sig til for et par nyttige idioter som Heeger og Villemoes. Så hellere lyve en stråmand frem.

Mit gamle indlægs substans – som  Heeger og Villemoes går i en bue uden om – er, at det er påfaldende, at danske fodboldspillere af “anden etnisk baggrund”  åbenbart en bloc “mangler taktiske færdigheder og disciplin” og derfor ikke kommer med på landsholdet, når en sådan mangel ikke er konstateret i nogen af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det kunne have en årsag. Kunne denne årsag mon have at gøre med den notoriske danske selvtilstrækkelighed og fremmedskepsis?

Om denne blogs indehaver så er en “DF-hader”, som “sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti” … For det første er det ikke et spørgsmål om noget så primitivt som “had”. Dansk Folkeparti er et uforsonligt højreparti med en klart “fremmedskeptisk” dagsorden, som til gengæld ikke er specielt “skarpt”, når det handler om andre danske værdier – såsom forskning, undervisning, litteratur og natur. De kan ligesom kun være negative, hvis vi ser bort fra præstefætrenes stærkt uforsonlige Lutherske retorik. Som sådan er Dansk Folkeparti en farlig politisk kraft, hvis indflydelse bør begrænses og bekæmpes. Det skal man ikke være ekstremist for at mene, det skal man vist nærmere være ekstremist for ikke at mene.

Men det har Heeger og Villemoes måske ikke opdaget i deres eget fortvivlede forsøg på at holde trit med samfundsudviklingens generelle, vilde ridt mod højre. Da jeg holder meget af danskhed og dansk kultur, er det bestemt ikke rigtigt, at jeg “sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti”.

Så man må spørge sig selv, om det overhovedet er lykkedes de nyttige idioter Heeger og Villemoes at skrive noget rigtigt? Ikke så vidt jeg kan se… Jo, måske en ting: Jeg er egentlig enig i, at det er meningsløst at mene, at det er “multikulturalismen, der er afgørende for at forstå dette års VM”. Jeg interesserer mig bare ikke en dyt for fodbold som sport, så derfor handlede det snarere om at gribe fat i et punkt, hvor Danmarks forhold til “udlændinge” vireklig griber mærkbart ind i et populært fænomen – og det gør det i den besynderlige  forestilling, at “fremmede”  mangker diverse færdigheder i Danmark, når de nu ikke gør i alle mulige andre lande. Store dele af resten af indlægget var skrevet i spøg, men det var åbenbart gået hen over d’herrers nyttige hoveder. Nogle gange skal man måske passe på med at stille for store krav til sine læsere.

Link: Politisk fodboldfeber

Den totale ytringsfrihed, eller Fri Debat som nyttige idioter for Trykkefrihedsselskabet

Fri Debat vil gerne markere en kamp for ytringsfriheden, der arbejder for friheden til at ytre sig uden at forfalde til en så åbenlyst hadefuld og dæmoniserende dagsorden som Trykkefrihedsselskabet, hvis “kamp for ytringsfriheden” sidste år bl.a. bestod i at få lukket en rap-skole i det sydlige Århus.

De er derfor (?) gået sammen med Trykkefrihedsselskabet i en fælles erklæring om, at racismeparagraffen skal afskaffes. Men hvorfor kun den, spørger Engelbreth i en velrettet svada. Hvis man gerne vil arbejde for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på en rent symbolsk paragraf, der stort set aldrig bruges? Hvorfor ikke også afskaffe injurielovgivningen, som racismeparagraffen ret beset blot er en udvidelse af?

Som antydet gør “racismeparagraffen” nemlig slet ikke dén store forskel, som Trykkefrihedsselskabet og nu også Fri Debat gerne vil bilde folk ind:

Men hvorfor så ikke bare afskaffe racismeparagraffen? Det er såmænd næppe heller afgørende, om den afskaffes eller ej – for reelt har den kun symbolsk betydning. Det vigtige er selvfølgelig ikke, om Hedegaard skal betale et par ubetydelige dagbøder for sit propagandistiske vrøvl eller ej – det vigtige er at imødegå propagandaen.

Det gør Fri Debat ikke. Ganske vist hedder det sig, at man sandelig er imod fremmedhad og racisme, men at det skal bekæmpes uden racismeparagraffen. Jamen – så gør det dog. Vær modstandere af racismeparagraffen og vis i praksis, at I faktisk også er klar over den foruroligende effekter af fremmedhad og dæmonisering i stedet for at blåstemple en af de fremmeste bidragsydere hertil.

Hvorfor ikke en kampagne til afskaffelse af racismeparagraffen, der i det mindste samtidig opruster den kritiske kamp mod antimuslimsk dæmonisering på argumenter? Nej, vel.

Fri Debats første kampagne bliver dermed i sidste ende blot en blåstempling af Trykkefrihedsselskabets islam-paranoia, frem for det selvstændige debatoplæg, det kunne have været, og som på den ene side argumenterede mod blasfemi- og racismeparagraffen, men på den anden side viste, at ord og gerning hang sammen – at man faktisk godt både kunne og ville bekæmpe fremmedhad med ord og argumenter, i stedet for en gratis og konsekvensløs bisætning i en fælleserklæring med Hedegaard & Co.

Meget betegnende forholder Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet sig i fælleserklæringen heller ikke et sekund til, hvad det reelt er for et lillebitte snævert propagandistisk område, den såkaldte racismeparagraf kriminaliserer: Trusler, forhånelser og nedværdigelser af grupper, der kun sigter på deres race, hudfarve, etnicitet, tro eller seksualitet.

Altså kriminaliseres ikke kritik af substansen i noget som helst.

Med en afskaffelse vil Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet som effekt derimod forhindre en kriminalisering af ytringer, hvorved “en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Konsekvensen er i yderste konsekvens, at det f.eks. bliver straffrit at true jøder og nedværdige homoseksuelle, alene fordi de er jøder og homoseksuelle?

Er dét en sejr for ytringsfriheden? Hvad er det lige for væsentlige argumenter, altafgørende kritikpunkter og modige opgør med dogmer, vi får adgang til med grove stigmatiseringer af f.eks. homoseksuelle (fordi de er homoseksuelle) og usaglige negative generaliseringer af f.eks. somaliere (fordi de er somaliere)?

Det er selvfølgelig et fair og relevant synspunkt at drøfte den principielle problematik omkr. ytringsfrihed og racismeparagraf, men er det fair at undlade at eksplicitere, hvad det egentlig er for snævre felter, paragraffen rettes imod?

Er det fair at undlade at forholde sig til, at hadefulde og propagandistiske ytringer, der helt usagligt dæmoniserer befolkningsmindretal, har en effekt, der rækker langt, langt ud over ‘ord mod ord’, fordi ytringsmagten er voldsomt skævt fordelt?

Er det fair at fortie eller negligere den idiotisering og radikalisering, Trykkefrihedsselskabets formand og adskillige af dets medlemmer samt en række politikere medvirker til?

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat siger, at de kun vil kriminalisere “handlinger”, ikke “holdninger”. Det er nok derfor, de gør det så let for sig selv, at de ikke går ind i den helt selektive og meget snævre udvalg, de har foretaget, når det netop kun er blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, der er sigtepunktet.

For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen? Hvis nogen har behov for at sige, at statsministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven, hvad er der så galt i det? Hvis er godt for ytringsfrihed og dogmebekæmpelse at påstå straffrit, at alle muslimer generelt er utroværdige og i modsætning til kristne er blottet for dårlig samvittighed, eller at muslimske fædre voldtager og dræber deres børn, hvorfor så ikke også det andet?

Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst?

Så, som sagt: Hvis man gerne vil gøre noget for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på noget så reelt ubetydeligt som racismeparagraffen. Hvorfor ikke kæmpe for en whistle-blower som Frnak Grevil? Eller hvorfor ikke kæmpe for, at en debattør som Hans Jørgen Bonnichsen kan få lov at ytre sig uden at blive truet af bøllerne i Dansk Folkeparti? Det ville være at gøre en forskel for ytringsfriheden. Med det her spænder Fri Debat blot sig selv for Trykkefrihedsselskabets antimuslimske vogn – og gør hermed sig selv til nyttige idioter.Ikke nødvendigvis overraskende, men det kan være svært at se, hvad en mand som Jacob Mchangama vil på den galej.

Link: Alliancen Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet

Tortur er et symptom – ikke et middel

The object of persecution is persecution. The object of torture is torture. The object of power is power.”

George Orwell – 1984

Utroligt som journalister verden over konstant lader sig bruge som nyttige idioter af grusomme mennesker. Her der det David Trads på Berlingske der først citere Obama for at mene tortur er noget skidt og derefter giver Cheney lov til at forsvare uhyrlighederne!

Nej der er ikke to sider af tortur. Tortur er ikke et middel til at opnå noget som helst – det er som George Orwell pointere tortur for torturens skyld. Et symptom på et råddent system der foragter menneskeliv. Et system styret af sadister der nyder at se lidelse og død.

Roger Simon fra Politico.com har hudflettet den amerikanske holdning til tortur i et indlæg. Her er et kort uddrag:

Interrogator: Come on. It’s time for your waterboarding.

Detainee: Didn’t you do that already?

Interrogator: We’ve waterboarded you only 182 times so far this month. We have to get in one more before the next budget.

Detainee: I’ll tell you whatever you want to hear.

Interrogator: But we don’t know what we want to hear. That’s why we are waterboarding you.

Detainee: I thought a former U.S. government interrogator said there was “no actionable intelligence” you could gain from torture that you can’t gain “from regular tactics.”

Interrogator: But we have all this water on our hands. And all these boards. We’ve got to use them for something. The taxpayers don’t want their money wasted. Besides, the United States does not torture.

Detainee: It sure feels like torture.

Interrogator: You are mistaken. It feels like “harsh interrogation techniques” or “enhanced interrogation techniques” or “aggressive interrogation techniques.”

Detainee: But you have stripped me naked, slammed my head against the wall, deprived me of sleep and waterboarded me. That’s not torture?

Interrogator: The lawyers say it’s not. And lawyers are experts when it comes to torture. Besides, President George W. Bush said on Oct. 5, 2007:  “This government does not torture people.”

Snyd ikke dig selv for resten