Hvorfor jeg er sexkunde

En luders dagbog” bringer et længere indlæg fra en midaldrende kunde, som forklarer, hvad der driver netop ham til at opsøge en prostitueret:

I en alder af 54 år og efter næsten 30 års ægteskab, har jeg pådraget meg en stor del af mine medmenneskers fordømmelse og afsky, jeg har opført mig taberagtigt, efter lovgivningen i nogle lande er jeg kriminel, Jeg har syndet, I Sverige kaldes min type af menneskeheden – en torsk, jeg har udnyttet en svag kvinde på den mest utiltalende måde…

Jeg elsker min kone og på alle områder, på nær eet, svinger vi godt sammen. Nu har jeg “syndet”, Jeg har købt mig til sex!!!. Baggrunden – forklaringen – undskyldningen, bestem selv, er at min kone og jeg ikke har helt samme seksuelle behov og lyster, hun er til den mere traditionelle – og jeg er til den mere eksperimentelle side, hvilket i årenes løb har givet anledning mange frustrationer og konflikter. Mine fantasier og lyster går i retning af BDSM, sex-legetøj, oralsex o.s.v.

Min kone har for snart mange år siden, direkte opfordret mig til at finde en ligesindet at udleve mine fantasier sammen med – en opfordring hun jævnligt har gentaget, men som jeg ikke har kunnet følge da det var mod mine daværende moralbegreber.

Set i bagklogskabens skarpe lys, er det tåbeligt at man har passeret sølvbrylluppet før man kommer så langt.

Der gik lang tid og mange overvejelser før jeg tog skridtet og lavede en aftale med en prostitueret…

I min søgen på internettet fandt jeg en hjemmeside der, emnet taget i betragtning, på en smagfuld og overbevisende måde beskrev pigen og de ydelser der kunne leveres. Jeg mailede lidt sammen med hende og fik en aftale i stand med pigen der havde passeret de 40 år og som arbejder selvstændigt. Hvis der havde været noget “skurvogns – Macho-holdning” i mit syn på at besøge en prostitueret, var det ihvertfald forsvundet da dagen oprandt…

Tjah, hvad kan man så sige, hvis man er en af moralens vogtere? Han er jo syg. Tænk engang, sådan endelig og efter 30 år at forfølge sin seksualitet på en måde, så han undgår følelsesmæssig utroskab i forhold til konen? Han trænger jo til behandling. Eller er det det samfund og de moralister, der har så travlt med at blande sig i, hvad andre bliver enige om med fuldt gensidigt samtykke, der trænger?

Link: Gæsteindlæg fra en sexkunde