“Frihedsministeren” opfordrer til børnearbejde

Det var og bliver en kæmpe fiasko at Søren Pind er blevet udviklingsminister. Han er en ekstraordinær inkompetent politiker, der aldrig har formået at skabe nogen form for politisk succes. Heller ikke i udviklingsbistanden, hvor han nu har forslået at man skal opfordre lande til at tillade børnearbejde, fremfor at satse på at børn får en uddannelse.

Børnearbejde der i praksis er slaveri eller prostitution, da det er hvad 8-9 årige børn kan få af arbejde i u-lande. Det er klart og tydeligt at de eneste mennesker Søren Pind kæmper for, vil få frihed er regeringen og dens støtter. Med børnene som de klare tabere.

Søren Pind og regeringen bliver her støttet af Red Barnet- Red Barnet der endnu engang viser sig som en dybt utroværdig organisation. Det startede da de støttede det såkaldte “pædofil”-filter – et dybt suspekt filter der som et klart og tydeligt grundlovsbrud, har indført censur igen i Danmark. Tilmed censur som borgerne ikke kan få indblik i – Red Barnet kan i samarbejde med politiet spærre for vilkårlige webadresser, uden nogen form for kontrol.

Det er absurd at vi i 2010 kan anbefale børnearbejde som en farbar vej frem for ulande.

link til Pinds fiasko

Boykot Red Barnet

Godt interview i Computerworld med formand for IT-politisk forening, Niels Elgaard Larsen om foreningens opfordring til boykot af Red Barnet:

Hvorfor vil I egentlig fjerne børnepornofilteret?

“Fordi det er censur. Man skal gå efter at opklare forbrydelserne i stedet, og det er usundt at have en gateway-funktion, hvor politiet bare kan lukke de sider, de har lyst til.”

Er I ikke bange for, at der bliver åbnet for, at pædofile så uhindret kan se børneporno?

“Det kan de i forvejen. Alle og enhver kan omgå det filter. Og efter de er begyndt at bruge det samme filter til Allofmp3 og sider med ulovlig musikkopiering, kan man være sikker på, at alle kan omgå det.”

Hvad håber I på at få ud af jeres kampagne?

“Vi håber at komme i dialog med Red Barnet og gøre opmærksom på problemerne med filteret.”

Hvad er det for sider, I mener bliver censureret?

“Det ved vi jo ikke. Vi har søgt om aktindsigt i hvilke sider, der bliver blokeret. Og det er jo et af problemerne, at politiet siger, at det har blokeret omkring 6.000 sider, og vi må ikke vide, hvad det er for nogle.”

Hvorfor mener I, at censuren breder sig?

“Det begyndte med børnepornofilteret, og så blev det brugt i Allofmp3-dommen, og så blev det brugt imod PirateBay. Og det er nævnt i forarbejderne til loven, at det også skal bruges i forbindelse med racisme og trusler, så det har bredt sig allerede. En kommisær i EU har også foreslået, at man skal til at censurere bombeopskrifter, opfordringer til hellig krig og den slags ting.”

Link: Hvorfor i alverden vil I boykotte Red Barnet?