Dansk Folkepartis hofpsykolog Nicolai Sennels, der var ansat ved Københavns Kommune indtil han i strid med sandheden “kom til” at fremlægge sine egne synspunkter, som om de var hans arbejdsgivers, kommer med en af mere hysteriske udmeldinger i partiets kamp for at sænke den kriminelle lavalder:
Skal dødsensfarlige 12-14 årige have lov at gå frit rundt? Skal de slippe ustraffet for deres forbrydelser? […]
Skoler, institutioner, borgere, myndigheder og selv politiet og selvinstitutioner for kriminelle 12-14 årige oplever i dag en stigende børnemagt, som børnene på ingen måde er i stand til at håndtere, og som er direkte farlig for omgivelser.
Æh – dødsensfarlige 12-14-årige?
Nuvel, jeg vil give Nicolai Sennels så meget, at på en måde er vi alle dødsensfarlige, herunder også børn. Ray Bradbury skrev engang en gysernovelle, hvor morderen var en baby.
Men – ikke desto mindre: Hvis vores samfund virkelig trues af “dødsensfarlige 12-14-årige”, så har vi større problemer end kriminalitet. Men hvis vores samfund styres af hjernedøde populister, der nu vil kapre stemmer ved at ophidse pøbelens sanseløse vrede også mod småbørn, så har vi endnu større problemer end selv dét.
Nicolai Sennels er ude i et forudsigeligt ærinde, der, hvis en sådan sænkning af den kriminelle lavalder blev til virkelighed, ville føre til ubehagelige konsekvenser i form af større (!) kriminalitet og øget polarisering. Eller måske vi bare skal gå over (tilbage) til at hænge dem – for eksempel for “strong evidence of malice in a child aged 7–14 years of age”, som man gjorde i England indtil midten af 1800-tallet? Det er – om noget – konsekvensen af så bastant og forskræmt en frygt, som Sennels her forsøger at fremmane.