Tag: syrien

Nej til krig mod Syrien – nu med britisk parlament

Det britiske parlament giver mig ret. In your face, Cameron!

Forfatteren Arne Herløv Petersen kommenterer krigsplanerne således:

– Bandekriminaliteten i København er forfærdende. De slås indbyrdes, og de kaster sig over uskyldige forbipassende og slår dem til lirekassemænd. Hvad skal vi dog gøre?
– Nu har jeg det. Vi går op i Rundetårn og smider nogle store sten ned over fodgængerne.
– Hvordan skulle det dog kunne hjælpe?
– Næ. Men så har vi da sendt et signal.

Fri os for krig og nyttesløse signaler. Hvis der skal gøres noget, så lad os gøre noget konstruktivt i stedet. Noget, som ikke med sikkerhed vil forværre situationen.

Syrien og Bahrain

Jeg støtter ikke nogen form for sanktioner, FN-resolutioner eller militær aktion mod Syrien, så længe præcis de samme lande, regeringer og politiske partier i Folketinget, som nu udtrykker så megen omsorg for befolkningen i Syrien ikke er villige til at bruge præcis de samme midler til at støtte det demokratiske oprør i Bahrain.

Jeg ønsker befolkningen i Syrien det bedste, men der er intet, der tyder på, at  Villy Søvndal og de øvrige hyklere i “Syriens Venner” tænker på andet end deres egne interesser. Så længe der ikke kommer en tilsvarende FN-resolution om Bahrain inklusive en fuld konfrontation med Saudi-Arabien om spørgsmålet, er den internationale forargelse over Ruslands og Kinas veto intet værd.

Libyen og Syrien – dobbeltmoral og moral

hr. k via vhs:

Politiken 16. marts om Libyen:

Europa kan ikke se passivt til, mens voldsomme overgreb på civile finder sted i vores eget nærområde. (…)

Militærmagten kan ikke skabe et nyt demokratisk regime, men drabene på civile kan i det mindste standses.

Politiken 7. maj om Syrien:

Vi kan og skal ikke gribe ind i konflikten militært, og vi kan og skal ikke blive en central aktør i det opgør, der forestår. Vi ved, at der blandt oprørerne er vidt forskellige kræfter, og at der blandt dem er elementer, vi ikke sympatiserer med.

Dobbeltmoral er fint nok, hvis det er for at slå færrest mulige ihjel i sidste ende ved ikke at ‘gribe ind’ – netop af hensynet; at hindre civile i at dø. Men var overvejelser om de menneskelige omkostninger ved en lang borgerkrig i Libyen med i disse overvejelser, eller var det for tungt at tænke på, at en enkelt massakre var at foretrække? Drejede det sig i virkeligheden igen om vores egen moralske forfængelighed og ikke om brune mennesker har det godt eller dårligt?

Link: Dagens dobbeltmoral