Georg Metz rammer som ofte før hovedet på sømmet:
Hvordan kan nogen få den idé, at Venstre ikke ville gøre, hvad det skulle være for at forhindre Helle Thorning i at blive statsminister? Tror nogen, at Hjort, Pind, Jensen, Christensen og Løkke, m.fl. i selskab med deres presserådgivere dydsiret afstod fra at drøfte skattesagen, vurdere dens lovende muligheder, og hvad man kunne gøre for ikke at gøre dem mindre lovende? Tror nogen, at disse overskuelige karakterer, der aldrig mentalt kom ud over bøllestadiet i VU, at disse selvbenovede slagsbrødre ikke ville gå endog vidt for, at historien kunne komme til at spille en rolle i valgkampen? Tror nogen, at moral er afgørende parameter for folk, der kommer cigaretter og øller og naturfilm på offentlige bilag og i øvrigt er kendt for at bevæge sig hjemmevant i grænselandet mellem halve og hele usandheder?
Hvordan det kan være, at en tidligere statsminister og dreven politiker oven i købet med vind i meningsmålingerne op til skandalens udbrud kløjs i et selvindkaldt pressemøde? Men et forhold er frem for noget den afgørende blamage i denne historie og kan hænde en del af forklaringen på Løkkes lamslåede optræden forleden.Sagens ubønhørlige forfatningsmæssige alvor må være gået op for ham, og at han ikke kommer igennem uden så alvorlige skrammer, at hans omdømme tager varig skade.
Forsøget på med beskidte og/eller ulovlige midler at diskreditere en politisk modstander i det hele taget og med den åbenbare hensigt en uge før valget at påvirke et valgresultat, som det her utvivlsomt er sket, kan man uden at lade sig gribe af hysteri opfatte som et langsomt maskeret statskup. Det blev ganske vist ved forsøget, men ’sagen’ kostede Socialdemokraterne mandater og afgjorde magtforholdene i den nye regering. Ordet kup er brugt bevidst. Det er, hvad det dybest set var.
Læs blot det hele på Information.dk.