Dansk ulands-hjælp – ‘verdens mest generøse’

Dansk ulands-hjælp er i hvert fald generøs over for det danske erhvervsliv, som støttekronerne ofte er bundet til at blive investeret i. Og så er den også ganske venlig overfor dansk økonomi – som cand.scient.-soc. Brian Espensen skriver i en kommentar i Information:

I en ikke særlig fjern fortid var Danmark en af verdens største bidragydere i kampen mod global nød og fattigdom. Vi var en nøgleaktør, som blev fremhævet, når man skulle have andre til at yde en indsats. Det er kun 10 år siden, men det er også allerede historie. […]

Senest er det blevet aktuelt, fordi Sudan, som har en kæmpe gæld til Danmark, bliver delt i to nye nationer i dag, 9. juli. For at give de to nye stater en ‘god start’, som det hedder fra dansk side, har man generøst tilbudt at eftergive nogle af de milliarder, vi har til gode.

Det lyder jo næsten helt ædelt, hvis man altså ikke stiller flere spørgsmål hertil. Pointen, som flere udviklingsorganisationer også har påpeget de seneste dage, er nemlig, at der er tale om lidt for kreativ tænkning i ministerierne. I tilfældet Sudan stammer gælden fra nogle erhvervsfremstød i 1970’erne, som man fra dansk side opgav. Først og fremmest er der tale om private selskaber, som den danske stat sikrede betaling, når de handlede med Sudan. Regninger kunne de ikke altid betale i Sudan, og landet endte med en gæld på 500 millioner kroner.

Det beløb er siden vokset med over 1.000 procent ved at lægge absurd høje renter, renters renter og til sidst strafrenter på. Så nu er gælden på mere end fem milliarder kroner. Allerede her kunne man kritisere Danmark. Men nu kommer den gode rigtig gode idé: Man vil nu eftergive disse milliarder, men bogføre dem som udviklingshjælp. Vupti. Noget der faktisk er et tab på 500 mio. inden for en hel anden sektor, forvandles ved et trylleslag til ulandsbistand på over fem mia. kroner.

I praksis tages disse milliarder så fra den kasse, der skulle have været brugt på udviklingshjælp og overføres i stedet til finansministeriet.

Meget kreativt – også kendt som “at give uden at give”. Men glorien og den gode samvittighed kan vi da stadig pudse.

Link: Danmark tjener kassen på ulandsbistand

“Frihedsministeren” opfordrer til børnearbejde

Det var og bliver en kæmpe fiasko at Søren Pind er blevet udviklingsminister. Han er en ekstraordinær inkompetent politiker, der aldrig har formået at skabe nogen form for politisk succes. Heller ikke i udviklingsbistanden, hvor han nu har forslået at man skal opfordre lande til at tillade børnearbejde, fremfor at satse på at børn får en uddannelse.

Børnearbejde der i praksis er slaveri eller prostitution, da det er hvad 8-9 årige børn kan få af arbejde i u-lande. Det er klart og tydeligt at de eneste mennesker Søren Pind kæmper for, vil få frihed er regeringen og dens støtter. Med børnene som de klare tabere.

Søren Pind og regeringen bliver her støttet af Red Barnet- Red Barnet der endnu engang viser sig som en dybt utroværdig organisation. Det startede da de støttede det såkaldte “pædofil”-filter – et dybt suspekt filter der som et klart og tydeligt grundlovsbrud, har indført censur igen i Danmark. Tilmed censur som borgerne ikke kan få indblik i – Red Barnet kan i samarbejde med politiet spærre for vilkårlige webadresser, uden nogen form for kontrol.

Det er absurd at vi i 2010 kan anbefale børnearbejde som en farbar vej frem for ulande.

link til Pinds fiasko