Jyllands-Posten: Kritisk journalistik er “ryggesløst”

Det er interessant at følge den avis’ deroute som kritisk medie  –  i det mindste må bunden snart være nået. Senest følger i anledning af sagen om forsvarsminister Søren Gade, hvis spindoktor er blevet beskyldt for at lække fortrolige oplysninger til pressen, denne karakteristik af et DR-interview med spindoktoren selv:

Man kan for tiden på DR’s hjemmeside høre et såkaldt ”interview”, som en DR-medarbejder lavede med ministerens pressechef i oktober 2009. Det er et rystende lærestykke i, hvordan en ryggesløs journalist arbejder.

Så, det er altså kun “ryggesløse journalister”, som kan finde på at stille kritiske spørgsmål til en ministers (hold fast) pressemedarbejder, fordi selv samme pressemedarbejder er mistænkt for under mulig ordre fra forsvarsministeren selv at have lækket oplysninger, der ifølge forsvarets egne sikkerhedsprotokoller har sat danske soldaters liv i fare … en forbrydelse, der af samme grund har en strafferamme på tolv års fængsel?

Jyllands-Posten beklager sig altså i ramme alvor over “ryggesløse journalister”, der ikke som udgangspunkt freder regeringen? Dybere kan en stundom seriøs avis vist ikke synke.

Link: DR-lede