Julemærkefonden bag islamisk komplot

Kortere Kim Møller og hans frådende horder:

Der er ingen Muhammed-tegninger på årets julemærker! Ikke en gang en eneste lille gris!

Alt, hvad de har, er billeder af latterlige pipfugle. Der er kun en forklaring mulig: Det er politisk korrekthed, en slet skjult støtte til den islamiske besættelse. Tænk engang, at også Julemærkefonden en dag skulle være at finde i værnemagernes rækker.

Faktisk viser det sig, at det har stået på længe: Allerede i 1965 udkom en række julemærker med fuglemotiver og altså uden kristne symboler som nisser og juletræer. Jeg bøjer mig for dette endegyldige bevis på islamisternes overtagelse af vores samfund.

Via Trommen er Død.