Dagens citat: Beedholm om Karen Jespersen

“Jeg er jo langt fra den eneste, der har fattet, at KJs definition på et menneske, der ikke er ekstremistisk selvmordsbombende børnespisende terrormuslim formentlig er indskrænket til gruppen af mennesker, der kun tillader kortere pauser i en ellers konstant influx af nakkekotelletter, flæskesvær og ristede hotdogs, hvis afbrydelsen er begrundet i et ønske om at facilitere afsyngningen af Richard Ragnvalds udødelige klassikere, eller højtidelig recitation af Lars Hedegaards Allergroveste Sager. Måske sat  en anelse på spidsen, men det er ubetvivleligt, at KJ altså virkelig, virkelig HADER muslimer. Langt den største drivkraft i hendes megaryk hen over det politiske spektrum er hendes foragt for perkere, og den eneste grund til, at hun ikke endte hos DF, er vel, at det ikke er et parti, der giver ministerposter. Formelt.”

Fra bloggen Beedholm Bander, “Karen J beder sig selv holde kæft“.

Det tilføjes, at Karen Jespersens ekstremisme ikke nødvendigvis er begrænset til eller af, at hun hader muslimer:

Lige præcis i denne sammenhæng er KJs holdning, altså, at man ikke “bør give plads til” ekstreme synspunkter, i sig selv ekstrem. Ideen med at udelukke bestemte grupper fra bestemte hverv, her blot projektsamarbejde, hedder Berufsverbot og er nazistisk tankegods.