Når skidt kommer til ære

Brian Mikkelsen som justitsminister.

(Lyden af et hoved, der knaldes meget hårdt ind mod væggen, igen og igen.)

Her er, hvad jeg for nogle måneder siden skrev om Brian Mikkelsen, da han endnu “kun” var kulturminister:

Danmark har en ynkelig idiot som kulturminister, en ånd- og kulturløs filister, der i dag udstiller sin uvidenhed og Danmarks åndelige armod i en patetisk kronik i Jyllands-Posten, hvor han causerer over, hvor pragtfuldt det er, at det fascistiske, antisemitiske “Trykkefrihedsselskab” har uddelt deres afskyelige “Sappho-pris” til Jyllands-Postens i sammenhængen stort set sagesløse tegner Kurt Westergaard. Ynk! (Hvis han så endda ville holde sig til sporten, som han formentlig har lige så meget forstand på som alle andre).

Og nu er det så ham, der skal definere og forvalte landets retspolitiske kurs.  Hvis et lands regering er som et spejl, og folket derfor virkelig til hver en tid har den regering, det har fortjent, åbner det nye perspektiver for, hvad man kan mene om Danmarks åndelige og øvrige stade i dag. Jeg græmmes.