Crowdfunding af “Den danske naturs genkomst”

Den danske naturs genkomst

Rune Engelbreth Larsen arbejder i øjeblikket på en vigtig bog om den danske naturs genkomst, som han forsøger at skaffe midler til at færdiggøre. I den forbindelse skriver han på Facebook:

42,63 procent er nået af bogprojektets ansøgte beløb, og der er tre dage tilbage til at nå 100 procent – hvis ikke sendes samtlige donationer retur. Gi’ en hånd og få boggaver som tak – læs hvordan her:

http://www.booomerang.dk/projects/den-danske-naturs-genkomst

Jeg har lige været inde og støtte med et passende beløb, og jeg kan kun opfordre dig til at gøre det samme. Vi har en smuk natur i Danmark, og der er alt for få, der passer på den.

Træfældning ved Østerild standset for tredje gang

Fra nationalttestcenter.dk:

Fredelige aktivister havde kl 7:30 imorges endnu engang held med at stoppe skovrydningsmaskiner og politi i Østerild Klitplantage. Antallet af aktivister er vokset betydeligt over de sidste dage – givetvis et resultat at alle kan se at aktionerne har den ønskede effekt: Maskinerne står stille. Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen i Haraldsgade er panikslagne: ét eneste fejlskridt fra deres side kan nu tænde et bål, der ikke kan slukkes i Østerild – uanset hvor mange politifolk de beordrer hjem fra ferie.

Kravet fra de fredelige aktivister er ganske enkelt:

  • Der skal ikke påbegyndes anlægsarbejde af et industrianlæg i Østerild før EU Kommisionen har taget stilling til de mangelfulde miljøundersøgelser!
  • Industrianlægget handler ikke om nåletræer overfor klitheder – vi vil heller ikke have industri i klitheder!

Miljøminister Karen Ellemann bør følge et forsigtighedsprincip, når der fra så mange organisationer og eksperter er rejst tvivl om lovligheden af projektet i forhold til EU lovgivning.

Vindmølleindustrien og Karen Ellemanns omdømme ville styrkes af at vente de 2-3 uger, der går før Vestre Landsret kommer med en kendelse. De fredelige aktivister forlader ikke Østerild Klitplantage før de har fået tilsagn fra miljøminister Karen Ellemann om at anlægsarbejdet først går i gang, når vanvidsprojektet er clearet med EU Kommisionen.

Karen Ellemann må snart begynde at tale om noget andet end “atlantiske klitheder” i denne sag, hvis det ikke skal løbe helt af sporet.

Nej til vindmøller i Thy

Industrien, energisektoren og regeringen er åbenbart i uskøn forening besluttet på, at alt, hvad der er tilbage af natur i Danmark, skal raseres, før denne generation er omme. Så vil man have en parallel midtjysk motorvej langs Hærvejen, og så vil man rasere store naturområder i Thy med en række uigennemtænkte vindmøller.

Når man så endda tænker på, hvor smukt det kunne være, om man tværtimod tog og udlagde store dele af vores post-agrikulturelle landskaber som vildtvoksende naturpark.

Hvad vindmøllerne angår, er det som så ofte før Engelbreth, der har ordet i sin magt:

Planen om at rejse syv abnorme gigant-vindmøller i Thy, der hver bliver 250 (tohundredeoghalvtreds) meter høje og vil kunne ses i 50 kilometers afstand, er ganske enkelt vanvid.

Disse støjende og blinkende maskiner vil spolere udsigten på lang, lang afstand i en række spektakulære og vidtstrakte danske naturområder og eliminere nattemørket og stilheden i et af de få hjørner af Danmark, hvor den slags endnu ikke er en umulig oplevelse. Møllerne skal placeres lige syd for Hjardemål Plantage i Østerild Klitplantage, ca. 15-16 kilometer øst for Hanstholm Vildtreservat og ca. 13-14 kilometer vest for Bulbjerg Klitplantager.

I betragtning af, hvor lille Danmark er, og hvor få større naturområder, der er tilbage, er dette langtfra alene et lokalt og regionalt anliggende – planerne bør vække til modstand i landet som helhed hos enhver, der har blot en perifer interesse og forståelse for naturens trængte oplevelsesrigdomme.

Denne planlægningsfadæse bliver hverken værre eller bedre af, om det er 250 meter høje vindmøller eller 250 meter høje skorstene, der tankeløst og idiotisk inddrager 30 kvadratkilometer skov, klithede og vådområder, hvorunder intet mindre end 12 kvadratkilometer fredskov i Østerild Klitplantage skal jævnes med jorden.

Det bliver i givet fald et af de hidtil mest gennemgribende overgreb på et naturområde i Danmark nogen sinde, og regeringen skal have vedtaget en anlægslov, der tilsidesætter al anden lovgivning for netop at kunne placere monstermøllerne her.

Og ja, ærligt talt. Jeg synes, det er intelligent at placere vindmøller ude på havet, og de gør heller ingen skade i områder, der allerede er præget af industri. Men i de få tilbageværende områder, hvor der bare er en lille smule uberørt natur tilbage? Nej tak. De planer må tilbage på tegnebrættet og først komme tilbage, når der er fundet en mindre ødelæggende placering.

Link: Grimme gigant-vindmøller i Thy er vanvid

De små åndehuller kunne blive meget større

Aandehul på landet

Et slag for naturen, for at der kan komme mere af den her i Danmark.

Et beskedent slag, naturligvis. Men noget er noget. Jeg havde i dag dette læserbrev i Århus Stiftstidende:

De små åndehuller kunne blive meget større

Miljø: Jeg har det seneste års tid boet i en større landsby, hvorfra man let kan komme ud på landet. Og det er da også så dejligt derude. Er det ikke der, mennesket egentlig hører til, ude i Guds smukke natur?

Virkeligheden er desværre en ganske anden. I stort set hele Danmark er der aldeles trøstesløst ude på landet: Endeløse, forgiftede marker med opreklameret svinefoder (byg) vekslende med hvede og raps; enkelte fritliggende huse fra perioden 1900-1950, oftest i en nærmest ubegribeligt uskøn arkitektur: Kæmpemæssige, industrielle landbrug udstyret med kornsiloer og gylletanke på størrelse med Amalienborg.

Og dog behøvede det ikke at være sådan. Danmark er ikke et landbrugsland, det er et videns- og industriland, hvor små landbrug ikke længere eksisterer, og hvor de tilbageværende storbrug drives efter rent industrielle principper. Samtidig producerer disse få landbrugsindustrier mad nok til at brødføde ca. 14 millioner mennesker, hvoraf det meste eksporteres.

Her melder sig umiddelbart to tanker:

1. Der er ingen grund til, at Danmark skal producere mad til mere end fem millioner mennesker

2. Når landbruget er så produktivt, så er der ingen som helst grund til at fortsætte med at hælde gift og kunstgødning i jorden.

Mit forslag er altså, at det danske naturlandskab retableres ved at reducere den danske landbrugsproduktion til en tredjedel, samtidig med at hele molevitten omlægges til økologisk produktion.

I løbet af 40-50 år kunne vi atter få et landskab, som det er værd at leve i. De få og små åndehuller, man heldigvis stadig kan finde, ville være bredt ud over det meste af landet. Danmark kunne blive Nordeuropas svar på Irland eller Wales. Det i sig selv skulle rigeligt være investeringen værd.

Læserbrevet er en forkortet udgave af dette indlæg på den anden blog.

Link: De små åndehuller kunne blive meget større

Rettelse og skamløs reklame

Jeg skrev lige et “jordbrugspolitisk manifest” ovre på den anden blog, men måske det er et lidt misvisende navn – egentlig er det vel snarest et naturpolitisk manifest.

Kort fortalt foreslår jeg, at

  1. Danmarks landbrugsproduktion brutalt reduceres til en tredjedel
  2. 100% af resten lægges om til økologisk drift.

De således indvundne og braklagte arealer skulle konverteres til fri natur, idet de i et vist omfang også kunne anvendes til græsning.

Det er desværre ikke den vej, vinden ellers  blæser for tiden. Professor Carsten Rahbek fra  Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet opsummerede forleden regeringens “grønne vækstplan” med ordene: “Landbruget vandt, naturen tabte“.

Men jeg er helt overbevist om, at det er det, der skal til. Hop selv over på den anden blog og læs hvorfor.

Link: Giv os Danmark tilbage – et naturpolitisk manifest