Udvisning med værdiløs garanti

Danmark har næsten besluttet at udvise danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien for en våbennedkastning i midten af 90erne, som han risikerer dødsstraf for.

Udvisningen vil i givet fald blive fulgt af en “diplomatisk garanti” om, at afsoningen skal ske i Danmark og han ikke idømmes dødsstraf. Men hvad er denne garanti mon værd?

Ikke nødvendigvis noget, læser vi i Information – de indiske domstole er nemlig ikke bundet af regeringsmyndighedernes beslutninger eller garantier:

Indieneksperten og tidligere RUC-lektor Stig Toft Madsen peger på, at det indiske retssystem er mere aktivt i forhold til regeringen, end vi er vant til Europa. Det kan ifølge Madsen betyde, at betingelserne i den diplomatiske garanti ikke uden videre kan indfries.

»Ét er, hvad man vedtager på embedsmandsniveau, men retten har også noget at skulle have sagt, og den har i stigende grad blandet sig siden 70’erne,« siger han.

De såkaldte public interest litigations gør det muligt for borgere at anlægge en sag ‘på almenvellets vegne’, som højesteret kan tage op. Og det er ikke utænkeligt: »En nationalt sindet bengaler kan bede højesteret tage stilling til, om regeringen kan afskrive det indiske retsvæsen retten til at idømme Holck dødsstraf eller bestemme, at han skal afsone i Danmark.«

I så fald skal regeringen godtgøre overfor Højesteret, at garantierne stemmer overens med forfatningen …

Og hvis det skulle være så uheldigt, at de ikke gør? Ja, det er jo bare ærgerligt. Især for Niels Holck.  Jeg finder det ærligt talt rystende, at man så meget som overvejer at udvise en dansker til Indien på det grundlag.

Retssystemets fortsatte udhuling

Vi har tidligere skrevet om den tuneser, der først blev varetægtsfængslet og administrativt udvist for angiveligt at lægge planer om at myrde Kurt Westergaard. PET ønskede oprindelig ikke at fremlægge deres materiale mod tuneseren i retten, og da de senere blev nødt til at fremlægge noget af det, viste det sig at være så svagt, at det ifølge Højesteret hverken kunne have båret en sigtelse eller en varetægtsfængsling.

Nu har han så fået lov til at nlægge sag for at få sin opholdstilladelse tilbage – under helt nye bestemmelser, der betyder, at han skal repræsenteres af en helt speciel, “hemmelig” advokat, som han ikke må tale med, læser vi i Århus Stiftstidende:

Østre Landsret mener, at sagen skal køre efter regler, der trådte i kraft i sommer, selv om han anlagde sagen i januar. Landsrettens kendelse indebærer, at han ikke må tale med den advokat, der er særligt godkendt af PET til at føre sagen.

»Han er utryg ved, at han ikke må se sagens papirer og ikke får adgang til den særlige advokat,« siger hans advokat Tyge Trier.

Og det er jo nok ikke så underligt: Man kunne jo forestille sig, at den anklagede kunne komme med oplysninger, som det kunne være væsentligt for den særlige advokat at kende.

Men hemmeligt bevismateriale og advokater, man ikke må tale med, er åbenbart den nye standard i “terrorsager”. Hvor meget er vi egentlig villige til at opgive til fordel for en illusorisk beskyttelse mod terroraktioner, der efter frekvensen at dømme ikke lader til at være den største trussel, det danske samfund står over for i disse år?

Link: Juridisk sejr til tuneser på tålt ophold

‘Hvis du ikke har gjort noget, har du ikke noget at frygte’

Hvis du stadig tror det, har du ikke fulgt godt nok med. Denne mand blev f.eks. anholdt og tilbageholdt som terrorist, anklaget for den forfærdelige forbrydelse, det er at fotografere kloakdæksler.

Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

Still think that if you’re innocent, you have nothing to fear from surveillance and control laws? Have a look at this news-video about Stephen Clarke, a man who was accused to taking pictures of sewer-gratings in Manchester and arrested. Though the police couldn’t find any photos of sewer-gratings on his phone (and even though “what a sewer grating looks like” isn’t a piece of specialized terrorist intelligence), he was held on suspicion of planning an act of terror, imprisoned for two days while the police searched his home, his phone and his computer. When they couldn’t find anything suspicious, they released him, but kept his DNA on file, as the biometric of someone who had been accused of plotting a terrorist act.

Jeg er stadig ikke helt med på, hvorfor det er så suspekt at fotografere kloakdæksler, men det har manden jo så heller ikke gjort. Men hans DNA har de stadig.

Link: What happened to me

‘I retten sagde PET, at de har ransaget min lejlighed hemmeligt og aflyttet min telefon og mit internet i omtrent to år. De siger selv, at de ikke har fundet noget’

Information bringer i dag et  interview med Slim Chafra, den ene af de to tunesere, der var anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard – og ham, der har lagt navn til “tuneserloven”.

Chafra er glad for, at han har Højesterets ord for, at han ikke kan varetægtsfængsles, men mener ikke, det er nok; han er uskyldig, og han vil renses.

I Information læser vi bl.a.:

-Jeg blev meget glad og lettet efter Højesterets afgørelse. Vi er bare ikke færdige endnu, for jeg er ikke frikendt, og politikerne siger stadig om mig i fjernsynet, at jeg er terrorist – hvorfor aner jeg ikke. …

Ligesom mange andre muslimer blev han rasende, da Muhammedtegningerne kom frem.

“Men Kurt Westergaard er bare en gammel mand, og han har kun begået en enkelt fejl,” siger han. Slim Chafra har tidligere bedt PET om lov til at mødes med Kurt Westergaard og forklare ham, at han ikke ‘behøver være bange for ham’. Men det vil PET ikke tillade.

I dag er dansk-marokkaneren på fri fod, mens Karim skrev under på at rejse ud af Danmark og aldrig vende tilbage igen. Karim er ikke i Tunesien, men i et andet arabisk land, som Slim Chafra ikke vil oplyse.

“[Dansk-marokkaneren] blev løsladt allerede 5-6 timer efter anholdelsen, fordi han har dansk pas. Det er lidt mærkeligt, for hvis de tror, han er farlig, hvorfor må han så gå frit rundt?,” spørger Slim Chafra.

Læs bare det hele – hvis der stadig er noget tilbage af det danske retssamfund, får Chafra lov til at føre sag med krav om at blive renset og få lov til at blive i landet samt en klækkelig  erstatning for den behandling, han hidtil er blevet udsat for af vort totalitære terror- og PET-system.

Link: ‘De har en lov med mit navn på’