Socialdemokraterne tør ikke kritisere Dansk Folkeparti

Poul Nyrup Rasmussen tør godt opfordre til at boykotte højreekstreme partier i europæisk regi, men tør ikke udstrække denne kritik til Dansk Folkeparti. Dette selv om Pia Kjærsgaard faktisk selv har brokket sig over, at hun åbenbart ikke er lige så “fin” som højreekstremisterne i Sverige, Holland og Østrig:

Pia Kjærsgaard (DF) har flere gange udtrykt undren over, at de danske socialdemokrater i EU skelner mellem hendes eget parti og dets paralleller i Sverige og Holland. Og hun har flere gange bedt Poul Nyrup uddybe, hvorfor DF ikke er en del af det manifest, som Nyrup selv er en af hovedarkitekterne bag.

»Han forsøger at gå på to ben, når han både udsender den her bandbulle mod højreradikale partier og samtidig ikke vil sige, hvordan han forholder sig til os. Hans tavshed skyldes, at han får tæsk af kollegerne herhjemme, hvis han siger, at vi er nogen værre nogen – for det kan de danske socialdemokrater ikke holde til«, siger hun.

Nyrup tør dog nu godt kalde DF for højreekstremt – men adspurgt, om partiets voksende indflydelse så ikke betyder, at Danmark også er blandt de lande, der har undergået en bekymrende højredrejning, klapper han i:

Hvad mener du så? Er DF et højreekstremt parti eller ej?

»Min opfattelse er, at de selv har truffet deres valg ved at være sammen med andre højreekstreme partier. Så let er det«.

I manifestet nævner I Holland og Østrig som eksempler på lande, hvor højreradikale partier skal isoleres rent politisk. Hvorfor er Danmark ikke på med listen over lande, som har oplevet en højreekstrem drejning?

Det sidste spørgsmål har Poul Nyrup ikke lyst til at svare på. Han skubber pludselig sin stol tilbage og farer ud af lokalet med ordene: »Der er ikke mere at diskutere«.

Ynkeligt.  Glemte jeg at nævne, at Nyrup på grund af sin egen eftergivenhed og slaphed over for højreretorikken i slutningen af 90erne selv er én af de hovedansvarlige for Dansk Folkepartis nuværende magt.

I dag stiller han sig op og kræver boykot af højreekstreme partier, men tør ikke sige, at der har været en højredrejning af betydning i Danmark. Det er for sølle, Poul Uld-i-mund!

Link: Socialdemokrater strides om højrepopulister

Det progressive Danmark – hvordan synes vi selv, det går?

På bloggen Adventures and Japes synes man ikke, det går særlig godt:

FUCK man. How ANYONE can say they are happy here with the background level of shit that goes on, is beyond me. I know there are people who say “I love Denmark but I hate the politics…” but. Really? That is either a toxic level of self-delusion or a Messianic level of zen calm.

Denmark IS its politics. (Just as any country IS its politics.) They’re at pains to tell us (whether we ask or not), how democratic it is. That is what that means. Denmark IS its politics.

So, the stories that have increased my ire today are:-
1) Ghetto policy is worse than I thought. They are going to introduce MANDATORY childcare for pre-schoolers whose Danish is “below their age”. You know who learns languages really fast? Children below the age of about 14. This is not about language, then. So. We are dealing with something quite sinister. And what is WRONG with one parent staying home and raising their kids if that is what they CHOOSE?
2) A story about how interpreters are asked to leave by doctors even when the patient wants them to stay. And patients are addressed by their doctor in Danish even when there is a translator present. And patients don’t GET translators. … Ok. So, I do my medical care in Danish, all hail the Good Immigrant. But if I had a doubt about the medicine or dosage, I could definitely drop into English and make myself understood if needed. That seems to be what the immigrants are asking for. Here is a “mistake” that caught my eye.

“Another mishap was a mother of five who had a coil inserted during a gynaecological examination but thought that the doctor had understood that she did not want a coil.”

Call me prejudiced and jaded if you need to, to get you through the night but that does NOT seem like an innocent error in understanding an immigrant’s accent. We are talking about forced (albeit temporary), sterilisation. It is not as if the patient can realise the “mistake” and remove the coil herself. We are talking quite serious shit here. Quite racist, misogynist shit.

3) The Prime Minister had some unflattering footage taken of him not being able to answer an impromptu question. It has been deleted now from the archives. So much for the “freedom from being offended” not existing.

4) A self congratulatory article about the “problem” of half term (when no childcare is open for a week) meaning one or more parents have to take a week off to look after their children being caused by “equality”.
Now, I know people like to work better than spending time with their families and that money is more important than building up relationships, so you do not need to explain that to me. It’s the whole SMUG tone about how special Denmark and Sweden are for having gender equality. When Denmark did not even make the Top Five list for gender equality a few weeks back and no mention was made.

Link: Writing as Therapy

Apropos: Totalitarian and Fascist Tendencies in Denmark – dokumentation af højredrejningen i Danmark sidst i 90erne. Siden er det desværre kun gået ned ad bakke.

Retssystemets fortsatte udhuling

Vi har tidligere skrevet om den tuneser, der først blev varetægtsfængslet og administrativt udvist for angiveligt at lægge planer om at myrde Kurt Westergaard. PET ønskede oprindelig ikke at fremlægge deres materiale mod tuneseren i retten, og da de senere blev nødt til at fremlægge noget af det, viste det sig at være så svagt, at det ifølge Højesteret hverken kunne have båret en sigtelse eller en varetægtsfængsling.

Nu har han så fået lov til at nlægge sag for at få sin opholdstilladelse tilbage – under helt nye bestemmelser, der betyder, at han skal repræsenteres af en helt speciel, “hemmelig” advokat, som han ikke må tale med, læser vi i Århus Stiftstidende:

Østre Landsret mener, at sagen skal køre efter regler, der trådte i kraft i sommer, selv om han anlagde sagen i januar. Landsrettens kendelse indebærer, at han ikke må tale med den advokat, der er særligt godkendt af PET til at føre sagen.

»Han er utryg ved, at han ikke må se sagens papirer og ikke får adgang til den særlige advokat,« siger hans advokat Tyge Trier.

Og det er jo nok ikke så underligt: Man kunne jo forestille sig, at den anklagede kunne komme med oplysninger, som det kunne være væsentligt for den særlige advokat at kende.

Men hemmeligt bevismateriale og advokater, man ikke må tale med, er åbenbart den nye standard i “terrorsager”. Hvor meget er vi egentlig villige til at opgive til fordel for en illusorisk beskyttelse mod terroraktioner, der efter frekvensen at dømme ikke lader til at være den største trussel, det danske samfund står over for i disse år?

Link: Juridisk sejr til tuneser på tålt ophold

Samvittighed vs. ‘godhed’ og ‘moraliseren’

Det hænder ofte, at folk, der protesterer mod udlændingelovgivningen, senest mod udvisningerne af afviste irakere (stik mod regeringens egen aftale med Irak) beskyldes for at udgøre en “godhedsindustri” eller får at vide, at de “moraliserer”, tror sig bedre end andre, osv. Selv en af og til fornuftig debattør som Raapil er hoppet på den limpind.

Rune Engelbreth Larsen vender spørgsmålet om i sin klumme i dagens Politiken:

I november 2008 var der forslag fremme om at forbyde drengeomskæring. I en fælleserklæring protesterede Martin Krasnik, Jacob Holdt, Kathrine Lilleør, Bent Melchior, Karsten Nissen og Özlem Sara Cekic m.fl.

Var det mon for at demonstrere deres »godhed«, at de ytrede sig i fællesskab? Var det for at fremhæve sig selv som en »kulturelite«? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at de fandt forbudsforslaget forkert og krænkende.

Men lad os forestille os, at forbudet blev vedtaget. Mon ikke Krasnik ville protestere på tryk og vælge at få det gjort i smug, hvis han atter blev far til en søn? Jeg er i hvert fald sikker på, at mange andre ville gøre det. Hvordan karakterisere dette? Som en gemen forbrydelse?

Et andet eksempel: Lad os antage, at Forsvarskommandoen i september 2005 havde fået nys om, at Jyllands-Posten ville offentliggøre Muhammed-karikaturer, hvoraf flere var så hånlige, at det bl.a. kunne få konsekvenser for udstationerede danske soldater.

Lad os antage, at Forsvarskommandoen på forhånd krævede karikaturplanen indstillet, ja, truede med censur, fogedforbud og ransagninger for at destruere hver eneste kopi, der jo kunne opildne nogen og bringe danskeres liv (og forholdet til »fremmede magter«) i fare.

Hvad ville avisen have gjort? Mon ikke man ville have vægtet ytringsfriheden højere end censurkravet?

Så er det “godhed”, “selvgodhed”, og hvad ved jeg, der får folk til at protestere over begrænsninger i ytringsfriheden, forbud mod omskærelse af drenge – og hvad der ellers er oppe i tiden?

Jeg tror det ikke – måske snarere en følelse af, at det efterhånden begynder at være alvor, det her:

Hvorfor gør de det? Næppe fordi de føler sig som en del af »overhuset« eller »eliten«. Og næppe fordi de synes, at det er særlig fantastisk at blive ’beskyldt’ af et foragtende kor for at være »gode« – et noget desorienterende skældsord, skulle man ellers mene?

Men måske fordi uhyggen simpelthen hober sig op. Mennesker dumpes af den danske stat i fremmede lande, uanset om de måtte være i livsfare eller ej. Hans Jørgen Bonnichsen er blevet truet til tavshed, Per Ramsdal truet med fyring, Kirkeasyl truet med forbud, og Forsvarskommandoen kræver ret til forcensur og truer med at ransage et forlag i kampen mod en bog, der ikke beskriver virkeligheden, som militæret forlanger det. Og så videre.

Og når så en illegal udlænding bliver voldtaget, mishandlet og indespærret af en brutal dansker i ugevis, forarges TV2 Nyhederne lige akkurat kun halvvejs – man undlader nemlig behændigt at oplyse, at den mishandlede kvinde efter sit grusomme mareridt oven i hatten står til tvangsudvisning af Danmarks elskværdige myndigheder …

Link: Ytringsfrihed og samvittighed

Benny Andersen: Jeg skammer mig over at være dansker

I Information:

Benny Andersen, vores allesammens digter, som synger os ind i livet og ud af livet, og som har lært os, at »fuglene flyver i flok, når de er mange nok«, er virkelig gal, og vil ikke længere være folkelig digter i Danmark, men i stedet mellemfolkelig.

Han tramper i gulvet af ærgelse over, at det er kommet så vidt i Danmark, men han er opildnet og fuld af kraft og styrke efter et lille beskedent læserbrev i Information, fordi så mange har tilkendegivet, og det gælder både i ind- og udland, at de er enige med ham og vil støtte ham i kampen for et land, man ikke skammer sig over at være borger i.

»Jeg vil gerne være med til at forny Danmarks ry, for jeg har efterhånden fået en så stor opsparet vrede, at jeg ikke længere vil have den opsparet. Nu hæver jeg den!« siger Benny Andersen.

– Du er gået ind i kampen?

»Det er en glæde for mig, for måske kan vi få flertallet til at vågne op og vise, at vi er nogle, der sætter hælene i og siger: Nu er nok nok!« siger digteren.

»Mit håb er, at det kan give andre mod til at være med, når de ser, at den og den tør, så vil vi kunne brede ringe i vandet.«

Hvad kan man sige? Velkommen ind i kampen, du 80-årige kæmpe. Eller: Når selv et nationalt koryfæ som Benny Andersen siger så klart fra, ved man at der er noget ravruskende galt …

‘I retten sagde PET, at de har ransaget min lejlighed hemmeligt og aflyttet min telefon og mit internet i omtrent to år. De siger selv, at de ikke har fundet noget’

Information bringer i dag et  interview med Slim Chafra, den ene af de to tunesere, der var anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard – og ham, der har lagt navn til “tuneserloven”.

Chafra er glad for, at han har Højesterets ord for, at han ikke kan varetægtsfængsles, men mener ikke, det er nok; han er uskyldig, og han vil renses.

I Information læser vi bl.a.:

-Jeg blev meget glad og lettet efter Højesterets afgørelse. Vi er bare ikke færdige endnu, for jeg er ikke frikendt, og politikerne siger stadig om mig i fjernsynet, at jeg er terrorist – hvorfor aner jeg ikke. …

Ligesom mange andre muslimer blev han rasende, da Muhammedtegningerne kom frem.

“Men Kurt Westergaard er bare en gammel mand, og han har kun begået en enkelt fejl,” siger han. Slim Chafra har tidligere bedt PET om lov til at mødes med Kurt Westergaard og forklare ham, at han ikke ‘behøver være bange for ham’. Men det vil PET ikke tillade.

I dag er dansk-marokkaneren på fri fod, mens Karim skrev under på at rejse ud af Danmark og aldrig vende tilbage igen. Karim er ikke i Tunesien, men i et andet arabisk land, som Slim Chafra ikke vil oplyse.

“[Dansk-marokkaneren] blev løsladt allerede 5-6 timer efter anholdelsen, fordi han har dansk pas. Det er lidt mærkeligt, for hvis de tror, han er farlig, hvorfor må han så gå frit rundt?,” spørger Slim Chafra.

Læs bare det hele – hvis der stadig er noget tilbage af det danske retssamfund, får Chafra lov til at føre sag med krav om at blive renset og få lov til at blive i landet samt en klækkelig  erstatning for den behandling, han hidtil er blevet udsat for af vort totalitære terror- og PET-system.

Link: ‘De har en lov med mit navn på’

Flemming Chr. Nielsens tale til Luk Lejren-demoen

Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard.

Se bare, hvordan statsministeren nu kryber for et menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa. I sin tale ved Folketingets åbning pralede statsministeren af, at “vi med en fast og fair udlændingepolitik har reduceret det antal, der kommer hertil, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001. Og det har skabt mere tryghed i befolkningen.”

Med millioner af mennesker på flugt fra død, fængsel og tortur praler statsministeren altså af, at han har lukket døren til Danmark. Nej, ikke for giftigt legetøj og sundhedsfarlige madvarer og den slags, for de skaber omsætning og er et symbol på danskernes økonomiske tryghed. Den store kærlighed til varer og den dybe foragt for mennesker er da en afstumpethed, man ikke skulle tro, nogen turde prale af. Men det gør statsministeren. Ikke fordi han er en stupid rocker, men fordi regeringsmagten kræver det. Ellers vil Dansk Folkeparti ikke holde ham ved magten.

Online på Faklen.dk.