I dag er det 65 året for Auschwitz´s nedlæggelse – og national mindedag. På sådanne mindedage er det altid nyttigt at reflektere over fortidens synder og hvad man har lært af det. Lad os se hvad Jyllands-Postens chefer mener der skal ud af læserbreve. Den åbenbart lettere sindsyge Uffe Vestergaard Pedersen skriver:
Auschwitz-dagen – den minde- og erindringsdag, som for 10 år siden blev vedtaget som en officiel, årlig markering af de ulyksalige begivenheder, som sluttede for 65 år siden, er ikke slået igennem. Dagen er ikke blevet en folkelig succes.(..)
Om skylden for jødeudryddelserne:
Her springer kæden af for Østergård, når han på den måde ønsker at fremmane en kollektiv skyldfølelse ikke mindre end 65 år efter begivenhedernes afslutning.
Skylden er tyskernes. Sådan er det. Ikke de nuværende generationer. Men de som hørte tidsalderen til og som var aktivt medvirkende til den jødiske tragedie.
Dog skal Østergård selvfølgelig ikke helt fejes af banen. For der var danske politikere, som før og under krigen ikke tog til genmæle overfor det, som foregik i Tyskland. Vi kender dem som samarbejdspolitikerne. Der kan nævnes navne som Stauning, Scavenius og Buhl. Socialdemokrater og radikale, som ville tækkes det tyske naziregime og som dermed lagde grunden for den senere danske tradition for selvcensur.
Herlig lille kobling mellem nazisympatisører og folk der ikke kunne lide JPs Mohammedtegninger. Uffe fortsætter med at rable.
(..)Jødiske børn forfølges af muslimske børn. Ikke generelt må jeg hellere indskyde, for ikke at blive hængt ud på den konto. Men det er offentlig kendt, at det finder sted. Trusler og overfald.
Uffe fortsætter derefter ud af flere tangenter, og sætter bl.a. lighed mellem kritik af Israel og jødehad osv.
Indlægget er så bizart og usammenhængende som det overhovedet kan være, men lad os kort forklare Uffe lidt om historiens sammenhæng. Først og fremmest var den eneste avis der aktivt støttede nazisterne i Tyskland allerede fra 1920erne, den avis han har skrevet et indlæg til. Jyllands Posten var på alle måder nazipartiets fremmeste fortaler i Danmark, og støttede sågar nazisterne efter krystalnatten.
Dernæst var alle de 4 store partier i folketinget aktive i deres lyst til at tække naziregimet, og nej der blev ikke lagt grunden til nogen form for selvcensur dengang. Sjældent har man da hørt noget værre vrøvl.
Og dernæst – nej muslimske børn forfølger ikke jødiske børn – og man kan ikke først lave en grov, løgnagtig og racistisk generalisering, for derefter skrive ;”Ikke generelt må jeg hellere indskyde”. Enten gør de det generelt, eller også gør de ikke. Der har sikkert været nogle tilfælde, men man kan ikke konkludere fra delen til helheden. Man kan heller ikke konkludere at danskere voldtager deres børn, ud fra en enkelt Tøndersag. Eller hakker deres familier op i småstykker og begraver dem. Selv om det finder sted.
Og til allersidst skal det lige slås fast – man kan godt kritisere Israel som stat, uden at være jødehadsk. Man kan også hade jøder og kritisere Israel, men der er ingen kausalitet mellem de to ting. Man kan også kritisere mellemøstlige stater, og være islamofob – men man kan også bare være kritisk overfor disse stater ud fra andre årsager.
Som en eftertanke, fandt jeg nedenstående billede af Dronning Margrethe der tilsyneladende plejer omgang med den slags bizare personager
