Politiken er en avis, jeg ville elske at elske, hvis jeg kunne. Den har holdt den principielle fane højt i en lang række vigtige situationer, som vi blandt andet så i sagen om Thomas Rathsacks bog om hans tid hos Jægerkorpset.
Desværre falder den alt for ofte grusomt igennem i den mere journalistiske del af arbejdet.
27/2 var ingen undtagelse. Hovedhistorien var både på internettet og på forsiden af den trykte avis, at “Danskerne er vilde med kokain” - intet mindre.
Jeg synes ikke, det helt stemmer med mine egne erfaringer med “danskerne”, så jeg besluttede mig for at læse lidt videre for at se, hvad denne generaliserende overskrift mon dækkede over. Læste man videre ned i selve artiklen, ville man se, at det handlede om, at der statistisk set indtages mere kokain i Danmark end i en række andre lande.
Således har 6 pct. af unge under 25 år (og over 18 år, må man formode) prøvet at tage kokain inden for det seneste år. Og det er den oplysning, der har fået journalisten eller redaktionssekretæren til at konkludere, at "danskerne" er vilde med kokain.
Er der da slet ikke nogen på Politiken, der synes, at de 94 pct. af alle unge under 25 år, der ikke har prøvet at tage kokain inden for det seneste år, må veje tungere? Overskriftens proklamation af, at danskerne som samlet størrelse skulle være “vilde med kokain” er altså (og naturligvis) rent vrøvl.
Tegneseriesprog
Men er det ikke lige meget? Jeg er ikke sikker på, at det er ligegyldigt, at medierne forfalder til et tegneseriesprog, hvor ingenting betyder eller behøver at betyde noget som helst. Det er jo netop dette tegneseriesprog, som vi formodes at tale om verden og fremtiden og livet og samfundet i.
Når alting reduceres til et spørgsmål om, hvem der kan komme med den smarteste udtalelse, risikerer den journalistiske forfladigelse generelt at medføre en åndelig forfladigelse, som vi desværre allerede ser tegn på. Hvor smart eller for den sags skyld hvor hæderligt er det af Politiken at deltage i dette forfladigelsens kapløb?
Et rimeligt spørgsmål er, om det ikke ville være mere rimeligt at fremsætte denne kritik af Politikens journalistik i Politiken frem for i Jyllands-Posten? Svaret er, at det har sandelig også været forsøgt, men de afviste at bringe indlægget. Slippe for kritikken skal de ikke, før de opper sig.
En venlig YouTube-bruger mindede mig lige om den indiske film-sanger Mohammed Rafi, og det fik mig igen til at tænke på denne sang, fra storfilmen Mughal-E-Azam fra 1960, én af de største indiske filmproduktioner nogensinde.
Om denne sang skrev jeg allerede i anmeldelsen af filmen, at
Kærligheden er stærkere end alt, og den, der som Akbar forsøger at knuse den, sår kimen til sit eget nederlag.
Da prins Salim står foran sin henrettelse rejser en respektløs kunstner sig til oprør, og en tusindtallig mængde stemmer i med sangen: Zindabad, Zindabad, ae mohabbat, zindabad - længe leve kærligheden.
Sangteksten er et urdu-digt om kærlighedens styrke, som jeg desværre ikke umiddelbart kunne finde en oversættelse af.
Lad det være nok at sige, at urdu-digtning er en kulturarv, som pakistanere og hinditalende indere har al mulig grund til at værne om og være stolte af.
Socialdemokraten Henrik Dam Kristensens afvisning af at bøje loven eller
give dispensation for at hjælpe den nødstedte, tyrkisk-fødte kvinde
Hicaz Belek (som bl.a. omtalt i Politiken 6/2), samtidig med at Dansk
Folkeparti er åbne over for både dispensation og lovændring, viser med
al ønskelig klarhed, hvilket kvælertag Dansk Folkeparti har over
dagsordenen i dansk politik.
Socialdemokraterne er simpelt hen så bange for at virke som om, de ikke
vil "stå vagt" om den stramme udlændingepolitik, at de er villige til at
give afkald på enhver anstændighed for ikke at risikere at blive kaldt
"slappe" af Pia Kjærsgaard.
Hvad vi har brug for er ikke flere
"justeringer", det er at få genindført den gamle regel om, at enhver,
der har haft lovligt ophold i landet i tre år, automatisk udstyres med
en permanent opholdstilladelse. Dette var en fornuftig og 100% rimelig
regel fra før, Danmark gik i racistisk selvsving.
Effekterne kaldes Compiz Fusion men er efterhånden standard i de fleste GNU/Linux-systemer og gør det let f.eks. at inspicere indholdet af vinduer på andre skriveborde.
Systemet er Ubuntu, som vi har skrevet om flere gange tidligere, bl.a. her.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– tirsdag den 9. marts kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus
Endnu engang byder vi velkommen til Ubuntu Community Day på hovedbiblioteket i Århus, hvor vi vil tage endnu et skridt i retning af at få startet nogle faste aktiviteter omkring Ubuntu og fri software i Århus-området.
Sidste gang fik vi arrangementet annonceret lidt sent, men havde ikke desto mindre en hyggelig og god aften, hvor de vi mest sad og sorterede fejlrapporter og udvekslede diverse erfaringer.
Næste gang håber vi at blive lidt flere, og arrangementet vil gå ud fra dette program:
Bughunters, "fejlgruppen":
Bug triaging (og bug fixing, hvis nogen har mod på det)
Aftale/planlægning af Ubuntu Global Jam (global bug triaging weekend)
24-26. marts.
Planlæggere, "marketinggruppen":
Planlægning af næste UCD, og generel planlægning og struktur af UCD.
Eventuelt planlægning af andre arrangementer. Fx install
party/teknisk hjælpedag for alm. brugere, eller seminar om film- og anden multimedieproduktion med fri software.
Nye deltagere i UCD: Indslusning hvordan?
Dette program er ikke mejslet i sten, og hvis nogen møder op med andre ideer til, hvad vi kan lave nu eller fremadrettet, skal de være velkommen til at møde op og foreslå dem.
Programpunktet om planlægning af den generelle struktur af UCD handler mest om at finde et fast mødelokale og en fast mødedato, eventuelt med henblik på at mødes flere gange om måneden.
Vi vil også indsamle folks email-adresser med henblik på at oprette en mailingliste med information om UCD og de aktiviteter, det trækker med sig, ligesom vi skal have fundet ud af, hvordan vi fremadrettet håndterer projektets hjemmeside.
Indholdet afgøres i øvrigt i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt. ;-)
Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.
Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.
Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.
Så mød op den 9. marts kl. 19 på Hovedbiblioteket og vær med til at
støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.
Lisa Snellings er en amerikansk billedkunstner og skulptør, der laver billeder, som ... nåja, se selv. Et af hendes specialer er Poppets, små nisseagtige dukker, som man for eksempel kan stille på sit skrivebord.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– Onsdag den 3. februar kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus
Endnu engang håber vi at se alle interesserede til månedens Ubuntu Community Day, hvor vi mødes om at bidrage til Ubuntu-projektet efter bedste evne, overveje hvad vi kan gøre for at hjælpe Ubuntu med at komme ud til endnu flere tilfredse brugere, og i det hele taget laver lige præcis, hvad vi har lyst til og synes er sjovt.
Vi vil blandt andet kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i
de mange bugs, som hver dag meldes ind. Andre vil koncentrere sig om forskellige former for marketingsarbejde, blandt andet vil en gruppe forsøge at arbejde med at lave et arrangement om Ubuntu.
Desuden vil vi gerne opfordre ØJLUG og andre Linux/Open Source interesserede til møde op, og være med til at sparke noget i gang i Østjylland, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikt.
Har man noget særligt man gerne vil lave omkring Ubuntu som ikke er nævnt herover, så kom forbi så finder vi ud af noget.
Så mød op den 3. februar kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at
holde gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus! :-)
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.
Det er en fordel, hvis du har en konto på Launchpad, som bruges til at holde styr på Ubuntu-projekterne.
ISVINTER PÅ SØEN
I.
Jeg sidder her og tænker på den sne
som dækker land og mark og sø derude.
Den skaber der en vidtstrakt drømmeørken
der drager sjælen ind imod sit centrum.
II.
Når solen stråler klart, forblændet skarpt
ned over søens isbelagte landskab,
så glimter det og stråler i hver gren
som var man i en mærkelig, fremmed verden.
III.
Fortabt jeg sætter prøvende en fod
på isen, mens mod fjerne horisonter
jeg lader blik og tanke søge ud
og sneens tryllestøv mit fodtrin dæmper.
IV.
Hvor vandet er trængt op, der har det skabt
helt krogede og klare isskulpturer
som op af stammer, ned ad grenes stuk
selvfølgeligt og troldeagtigt kravler.
V.
Det glimter som et koldt krystalpalads.
Hvem ville ikke gerne i dets haller
udsøge sig et stakket, kort asyl
og nyde livet dér bag kuplens glugger?
VI.
For husk, at snart det hele holder op;
forsvinder, som vi kommer tæt på forår
når iskrystaller helt vil fra os dø,
og viger for et grønt, fortryllet landskab.
VII.
Fra vintervejr til forårsvind vi går,
et liv, som lysner, grønnes, mens det spirer.
Fra kuldens islandskab det bliver vår
hvad skader så lidt triste gråvejrsdage?
Billeder taget ved Solbjerg-Stilling Sø d. 17. januar 2010.
National Geographic har sammenlignet de årlige udgifter til sundhedsvæsnet, målt i tusinder af dollars pr. person pr. år, med levealderen for forskellige lande.
Billedet giver på den måde et godt billede af, hvor man får mest - og mindst! - sundhed og velstand for pengene.
Denne her film må og skal jeg se. Ikke blot fordi den lyder særdeles lovende, men også fordi skuespillerne stort set er teamet fra den hårdtslående og nærgående Rang De Basanti, og produceren er Vinod Chopra, manden bag Munna Bhai-filmene og den lidt mindre prangende, men alligevel flotte Eklavya.
Da jeg ikke har set filmen endnu, giver jeg ordet videre til Xeni Jardin på Boing Boing:
"The film is a cautionary moral tale about about aspiration at all costs, and a social commentary on India's educational system. The hacker-protagonist played by Aamir Khan preaches DIY tech education as an empowering journey to world-changing knowledge, not a shallow means to upwardly mobile ends.
Bollywood movies somehow manage to cram in more sheer total stuff than US pics. This one's no exception: there's a hot "wet sari" scene, a bathroom dance number with aerial toilet steadicam shots, a climax of of parental drama that involves comparison shopping between laptops and SLR cameras, an obviously fake rubber baby, and beautiful Himalayan scenery. Blogs, webcams, and aerial surveillance drones glide effortlessly through the script. Not once, but twice, a homemade penis-electrocution hardware hack serves for comic (and bladder) relief.
If you're reading this and you speak Hindi, none of this is news: by various metrics, Idiots was the most-anticipated (and is now the most-successful) Indian film in some time. But for Bollywood noobs, I can think of no better first door to open. The film is in Hindi and English, with English subtitles. Yes, you'll miss out on some of the layered humor in the film's ample Hindi puns, but there's so much else going on you'll be fine.
If you're reading this and you speak Hindi, none of this is news: by various metrics, Idiots was the most-anticipated (and is now the most-successful) Indian film in some time. But for Bollywood noobs, I can think of no better first door to open. The film is in Hindi and English, with English subtitles. Yes, you'll miss out on some of the layered humor in the film's ample Hindi puns, but there's so much else going on you'll be fine.
