– fordi tiden kræver et MODSPIL

Hvem åbner Koranen - ny bog af Carsten Agger!


25. Jan 2015

Rejsekort

 


REJSEKORT

Vi vil følge dine fodspor,
vi vil kende al din færden
trække fine røde blodspor
i den digitale verden.

Hvis du kommer frem af huset
for at tage til dit job,
hvis du helst vil mærke suset
af et futtog i galop; 

hvis du med vor metrobane
hver dag vil i verden ud
vil vi aldrig lade dig ane:
Vi det bedre ved end Gud!

Vi ved godt, hvor du skal hen,
ved med alt om dig besked:
Med vor virtuelle pen
skriver vi din rejse ned.


Carsten Agger
januar 2013

Billede: Aktindsigt i Rejsekortets registreringer, ved Christian Panton.


21. Jan 2015

Dagens citat: Permakultur

 
Permaculture Chicken

»For myself, I see no other solution (political, economic) to the problems of mankind than the formation of small responsible communities involved in permaculture and appropriate technology. I believe that the days of centralised power are numbered, and that a re-tribalisation of society is an inevitable, if sometimes painful, process.

I believe we must change our philosophy before anything else changes. Change the philosophy of competition (which now pervades our educational system) to that of cooperation in free associations, change our material insecurity for a secure humanity, change the individual for the tribe, petrol for calories, and money for products.

People who force nature force themselves. When we grow only wheat, we become dough. If we seek only money, we become brass; and if we stay in the childhood of team sports, we become a stuffed leather ball. Beware the monoculturalist, in religion, health, farm or factory. He is driven mad by boredom, and can create war and try to assert power, because he is in fact powerless.

To become a complete person, we must travel many paths, and to truly own anything we must first of all give it away. This is not a riddle.«

Bill Mollison, citeret fra Introduction to Permaculture (Tagari Publications, 1979) s. 177-78.


17. Jan 2015

Et poetisk manifest

 
Erato, Fancesco Furini


ET POETISK MANIFEST

En digters job er mestendels at digte,
at kombinere ord i lange kæder
og dette uden nogensinde at svigte
det ideal, at sangen skaber glæder
og åbner læserens krop og sind og sanser
alt mens det med sin egen indre styrke
med taktfast elegance fremad danser
og tryllebinder den, som digtet dyrke.

Skønt andre kunster også dyrkes kan 
(computerspil og film og rockmusik
er alle populære i dette land
og hjælpes godt af al den ny teknik)

har poesien stadig al sin kraft
og bærer tanke og mening bedst af alt.

Hvor ellers finder vi den kraft, den saft
der fylder den, der én gang får fortalt
historien om Odysseus' store færd
Aladdins lange vej til lampens ånd,
om Satans kamp mod himlens englehær,
Arjunas mod og Ramas stærke hånd?

Når præstens Vedasang en dag forstummede
var selve skaberværket rindet ud
og derfor var det, bjerge og dale summede
af liflig sang, som gik til himlen bud.

Ja, verdner kunne på et værk funderes;
Athen var intet uden disse sange
som årligt blev for alle reciteret -
Odysseus og Akilleus og de mange
heroiske, utrolige bedrifter
der blev fortalt af selveste Homer
var kernen i den by, hvis mange skrifter
grundlagde Vestens tankegang, og mer!

En mand som Shelley satte sig et mærke
som talerør for frihedens politik -
det mærkede senere mange af de stærke
da de med Gandhi nok at gøre fik.

Og hvem var det, som nedsleb Danmarks bjerge
som hyldede vor middelmådighed
og skabte et folk af selvtilfredse dværge
hvis ikke digteren Grundtvig og hans lunkne kristenhed?

Et digt kan altså ændre verdens gang
og endnu efter hundredevis af år
fortrylle menneskeheden med sin sang.
Hvilken anden kunstform mon formår
at ryste selve verden i dens grund?

Og hvad er det ved digtet, som forlener
dets enkle linjer talt fra sjælens bund
med vældig skaberkraft, som smukt forener
en digters skæbne med en læsers sjæl?

Det taler med en stærk og vedholdt takt - 
en rytme, som en sprogets melodi
udfolder, som ej blot får noget sagt
men også rammer læseren indeni.

Et væld af konsonanter og vokaler
forbinder sig og flyder i en strøm
af lydlig farve, som til hjertet taler
med sælsom skønhed, som en halvglemt drøm.

Et lille digt kan opsummere livet, 
kan skære lige ind til sagens ben
og lægge blot de længsler, som er givet
os mennesker, som skarpe ædelsten.

De lange digte flyder som historier,
fortryller læseren med deres mange ord -
selv værker uden litterære kalorier
kan sætte sig i folket lange spor.

I en tid, hvor poesien er fornedret,
hvor ambition og skabertrang er glemt
og uden rim, metrik og klang tilpas "forbedret"
så selve skabelsen går alt for nemt

gør andre medier digtet rangen stridig.
De gamle sange bliver til romaner,
en form i bedste fald så stærk og smidig
at den kan virke stærkt på mange planer.

TV, standup-show, skuespil
er andre former, som har fået fat
hvor stadig sproget frodigt blomstre vil
så publikum må klappe som besat.

På digtet skønner nu vist kun de få.
Engang var versekunsten simpelt hen
en velkendt måde at skrive tekster på,
mens digterkronen vandtes af de mænd
som enestående linjer ku' formå
at prente ned i selve verdens sjæl.

I dag har digterstanden glemt sit kald.
Man fremstår flov ved al den ambition
og morer folk med vid og festligt lal
mens kraften gemmes væk som en dæmon.

Og dog er digtet stadig det af alt
som rammer tættest på vor menneskesjæl -
udtrykker just vor tankes rå gestalt
og rejser i vort væsens muld en pæl

som stolt frembærer hvert enkelt menneskes flag.
De andre former er alt, hvad de er -
blot kommer der helt uden tvivl en dag
hvor digtet atter frem for alt vil være

den motor, som fortællingen giver fart,
som huskes udenad og videregives
bevarer hver en stemmes egenart
og trodser glemslen i århundredevis.


Carsten Agger
December 2012

Billede: Erato, af Francesco Furini (1600-1643).


11. Jan 2015

Digterens klage

 
DIGTERENS KLAGE

- et fragment 

Hvor finder man et roligt åndehul 
i denne verden fuld af røg og larm?
Jeg traver tænksomt, slider på mit gulv

alt mens jeg svinger lystigt med min arm.
Hvor end jeg går, sig trænger tanker på
som overvælder mig og gør mig harm

formaner mig, fordi jeg kan forstå
at alle disse tanker trænger ned
hvor egentlig engang mine egne lå.

Jeg ynder faktisk ikke ensomhed
men søger dog at få så meget ro
at jeg for verdens larm kan skrue ned.

Det kræver bare lidt mere, end man skulle tro
for lige så snart jeg går i verden ud
så føler jeg de andres tanker gro.

Jeg inviteres til alverdens gæstebud
og må en mening kunne have om alt,
om hver en krig og hvert regeringsbud

om alt, hvad de om fremmede får fortalt.
Når så til sidst jeg sidder for mig selv
der følger mig en "radio" overalt

som kværner, evigt træls og triviel
og trænger mine egne tanker bort,
erstatter dem med verdens tankevæld.

Jeg insisterer derfor ganske hårdt
på fred og ro, når jeg en sjælden stund
kan slippe langt, langt væk fra deres lort.

Jeg finder mig i skovens dyb en lund -
et sted, hvor jeg kan standse helt den kværn
der flyder fra mit øre til min mund.

I skoven bliver "verden" ganske fjern,
mens virkeligheden kommer mere nær.
Hvert solbestrålet træ bliver nu et værn

mod verdens invaderende tankehær -
i løvet kan jeg endelig få lov
at tænke selv og lige nu og her.

Men hvor? I hvilken ubesmittet skov?
Til daglig slider jeg jo ganske hårdt!
Det er, som om jeg gennem livet sov

og aldrig fik jeg noget rigtigt gjort.
Hvis blot jeg havde et hus helt for mig selv
hvor der er ro, og natten er kulsort

så ku' hver dag jeg lade gå på hæld -
helt uden at skele til det evige ur -
til rislen fra det klare kildevæld

som løber lige gennem min natur.
Indtil jeg har mig skaffet dette hus
forbliver jeg forhåbentlig så hel

som muligt i vor verdens tankebrus.
I shrunk with apprehensive jealousy -
så skrev den gamle barde, udiffus.

Jeg trækker mig fra modens tyranni -
fra fristelsen, desværre alt for stor.


Carsten Agger
21. november 2011


10. Jan 2015

Tryllebundet

 


22. Dec 2014

Irish Fairy Beliefs

 

Spændende interview med Jenny Butler fra University College Cork, Irland.


19. Dec 2014

Technoshamanism encounter: Gravhund

 

I want to write more about the technoshamanism encounter in Aarhus on November 22-23, especially with an update about the activities on day 2, since I already wrote a lengthy comment about day 1.

In the meantime, though, I will mention that an important feature of day 2 was a concert with the noise band Gravhund. In fact, the motto of their concert was "technoshamanist noise magic" - it could hardly come closer to the spirit of the event.

After their concert, we had a very interesting discussion about music, shamanism, art, politics, inspiration, muses, entertainment and the function of noise, in technoshamanism as well as in contemporary art.

Below, you can see a couple of samples of their performance.



03. Dec 2014

Baobáxia - the Galaxy of Baobab Trees

 

This evening, I gave a T³ (Tech Talk Tuesday) talk in our local, friendly hackerspace about the Mocambos network and their software project Baobáxia – a free software project to connect very widely distributed, often rural communities, namely the Brazilian quilombos.

Since my visit to Brazil in April, I've been involved in this project as a programmer, at least as far as my time has allowed.

Above, you can see the slides from my presentation - you can also read them in PDF format here.


28. Nov 2014

50

 


Fra Jyllands-Posten forleden.

Også i flere andre medier, f.eks. Aarhus Stiftstidende.


26. Nov 2014

Technoshamanism encounter in Aarhus, day 1

 
As previously announced, on November 22.-23. we held an encounter or mini-festival on technoshamanism in Open Space Aarhus. Keywords were permaculture, sustainablity, free software and free technology, ancestral knowledge and the challenges of the anthropocene.

The encounter was structured as an (informal) meeting rather than a conference, and the program was very diverse thanks to the attendants and the proposals they sent us.

After an initial presentation, I spoke about the state of Danish nature. I pointed out that even though many important initiatives to restore and preserve areas of natural beauty are underway (not least documented through the painstaking work of my friend Rune Engelbreth Larsen), our country's biological diversity is still being systematically destroyed, not least due to the practices of industrial agriculture.


I proposed permaculture as a viable and well-documented alternative which would enable us to produce food while preserving nature rather than destroying it - and which can enable us as individuals to protect our freedom and economic independence by growing our own food with minimal effort. My exposition was supplemented by a vivid discussion and many illuminating facts supplied by the audience.

After that, Fabiane Borges told us about her own perception of technoshamanism and the anthropocene: The destruction of the earth as exemplified by intensive mining and how it interacts with the Yanomami Indians' vision of the end of the world.



As our society increases its pace, more and more of human nature and aspiration is cut off and thrown on the garbage heap, and finding a modern shamanism may be equivalent to becoming one of those people living in the garbage worlds surrounding the landfills of many modern cities - illustrated by the schizofrenic shaman Estamira in the eponymous Brazilian documentary (2004).


After that, Esben Hardenberg talked about afrofuturism, the quest of a people (African-Americans) whose history had been stolen and destroyed to create a new history and mythology for themselves, e.g. by using narratives about space and time travel. While permaculture and free technology could be considered to be a form of practical and technological resistance, afro-futurism can be seen as an epistemological resistance - reframing and reinventing an identity to salvage it from the dominant (in the US: white or WASP) narrative. As always, Esben's exposition was supplemented by a vivid and interesting discussion.


After the break, Ramona August performed a maori-inspired fire dance - which for obvious reasons had to take place outside.


We were honoured by the presence of Dr. Birger Schroll, a former ship's doctor who has worked with the homeless of Denmark and Norway for many years. Schroll has developed his own system for helping homeless people in Nordic countries manage their lives. His ideal is to help them organize independently and without leaders by defining a number of roles that must be fulfilled to make a society work; a system which I will not describe here, but which he himself has named Universitas Convivencia. In Aarhus, Schroll was instrumental in the creation of Hjemløseteltet (the Homeless Tent, a tent-shaped occupation of property near the railroad by a group of homeless) and "Håbets Allé", a municipal project intended to alleviate the issues raised by Hjemløseteltet.


Finally, the Brazilian composer and performance artist Marcela Lucatelli performed a healing music ritual, a "ritual of tuning the chakras with voice intoning and open source real time audio synthesis". I think I speak for many of the participants if I describe it as a unique and harmonic experience - you can hear it for yourself in the sound recording of the day's activities, linked below.


Documentation:


  Næste 10 >>