Krigens blodige ansigt

The Independent har en tankevækkende artikel om de menneskelige omkostninger, som den seneste lækage har afsløret:

A detainee tortured with live electrical wires here, children shot by US troops at a checkpoint there, insurgents using children to carry out suicide bombings somewhere else; on and on, through 391,832 documents. At the Pentagon, these messages were the day-to-day commonplaces of staff inboxes; for Iraqis, they detail, in the emotionless jargon of the US military, nothing less than the hacking open of a nation’s veins.

Today, seven and a half years on from the order to invade, the largest leak in history has shown, far more than has been hitherto known, just what was unleashed by that declaration of war. The Iraqi security services tortured hundreds, and the US military watched, noted and emailed, but rarely intervened. A US helicopter gunship crew were ordered to shoot insurgents trying to surrender. A doctor sold al-Qa’ida a list of female patients with learning difficulties so they could be duped into being suicide bombers. A private US company, which made millions of dollars from the outsourcing of security duties, killed civilians. And the Americans, who have always claimed never to count civilian deaths, were in fact secretly logging them. At a conservative estimate, the new documents add at least 15,000 to the war’s death toll.

Beatings, burnings and lashings surface in hundreds of the documents, giving the impression that the use of cables, metal rods, wooden poles and live electrical wires to torture detainees was far from rare. Although some abuse cases were investigated by the Americans, most in the archive seem to have been ignored.

Early on, space for detainees was limited, and Iraqis would pack them into makeshift jails. In November 2005, American soldiers found 173 detainees with cigarette burns, sores and broken bones crammed into a police internment centre near Baghdad. The log states: “Many detainees are coughing…. Approx 95 were being held in one room and were sitting cross-legged with blindfolds, all facing the same direction. According to one of the detainees questioned on-site, 12 detainees have died of disease in recent weeks.”

In August 2006, a US sergeant in Ramadi heard whipping noises in a military police station and walked in on an Iraqi lieutenant using an electrical cable to slash the bottom of a detainee’s feet. He later found the same Iraqi officer whipping a detainee’s back. The American provided sworn statements and photographs of “circular whip marks [and] bleeding on back.” No investigation was initiated.

But some of the worst examples came later in the war. In one case last December, 12 Iraqi soldiers, including an intelligence officer, were caught on video in Tal Afar shooting to death a prisoner whose hands were tied. In another, US forces found a detainee with two black eyes, a bruised neck and “scabbing on his left ankle”. The detainee said he was electrocuted by Iraqi soldiers in Mosul in order to obtain a confession. Iraqi officials stated he was injured after attempting to escape.

Hvornår får vi den rigsretssag mod Anders Fogh og hans medskyldige Per Stig Møller og Søren Gade (m.fl.) i anledning af Danmarks deltagelse og medskyld i disse krigsforbrydelser?

Go read.

Collateral murder – amerikanske soldater dræber irakiske civile og griner af dem bagefter

På en video lækket takket være Wikileaks.

Xeni Jardin skriver på Boing Boing:

collateralmurder.jpg

Wikileaks claims to have obtained and decrypted video that shows US occupying forces in an Apache helicopter intentionally firing on a dozen civilians in Baghdad, including journalists working for the Reuters news organization: 22-year-old Reuters photographer, Namir Noor-Eldeen, and his driver, Saeed Chmagh, 40.

The video is accompanied by audio of the pilots’ radio dialogue. No Pentagon response yet. (Update: A senior U.S. official is confirming authenticity of this video. See this subsequent Boing Boing post for additional background materials related to the attack.) Reuters has been attempting to obtain the video under Freedom of Information Act requests since the incident occurred in July, 2007, but the Pentagon blocked all requests. Reuters news editor-in-chief David Schlesinger says the video is “graphic evidence of the dangers involved in war journalism and the tragedies that can result”. Wikileaks director Julian Assange said Wikileaks had to break military encryption on the file to view it, and will not reveal how or from whom the file was obtained. The transcript (and audio) seem to show the air crew lying about encountering a firefight. When they finish shooting, they laugh at the dead.

collateralmurder2.jpg

Hvis det anede os i forvejen, at den slags foregik, så kan selv de mest indædte tilhængere af den forbrydelse, som Irak-krigen er endt med at være, ikke benægte det længere. Læs selv opfølgningen på Collateralmurder.org.
Politiken skriver også om sagen.

Anhold Tony Blair

Arrestblair.org er en ny engelsk hjemmeside og kampagne, som er oprettet med det formål at få gennemført en civil anholdelse af tidligere premierminister Tony Blair, så han kan stå til regnskab for sine forbrydelser, herunder ikke mindst hans medvirken til invasionen af Irak i 2003, der var baseret på løgn og latin og som indtil videre har kostet langt over hundrede tusind mennesker livet.

Kampagnen udlover en dusør til den, der anholder Blair, og hvis du er den heldige, der kommer først, står du netop nu til at modtage lige over 10.000 britiske pund – dette beløb kan dog ventes at vokse dag for dag.

Hjemmesiden skriver selv om formålet med kampagnen:

Money donated to this site will be used for no other purpose than to pay bounties for attempts to arrest Tony Blair. All administration and other costs, apart from any charges added to your donations by Paypal, will be paid by the site’s founder.

The intention is to encourage repeated attempts to arrest the former prime minister. We have four purposes:

– To remind people that justice has not yet been done.

– To show Mr Blair that, despite his requests for people to “move on” from Iraq, the mass murder he committed will not be forgotten.

– To put pressure on the authorities of the United Kingdom and the countries he travels through to prosecute him for a crime against peace, or to deliver him for prosecution to the International Criminal Court.

– To discourage other people from repeating his crime.

Initiativtageren er den kendte britiske skribent og aktivist George Monbiot, som i dagens Guardian forklarer sin beslutning ud fra sin frustration over magtens indspisthed og vilkårlighed og retssystemets dybe ikke-uafhængighed af regeringen:

The forensic failure of the Chilcot inquiry illustrates what we learnt from the banking scandals: self-regulation doesn’t work. The independence of the inquiry is as stark a lie as any of the claims made by its star witness. In truth this panel of pussycats is a quango appointed and instructed by the prime minister, who will himself appear as a witness. If ever you needed more evidence that the power of the prime minister’s office is insufficiently defined in the United Kingdom, here it is.

So you can mock our feeble attempts to hold Tony Blair to account, but only if you propose an alternative. Last Friday’s hearings show that there will be no justice, no reckoning from the organs of the state. Encouraging citizen’s arrests of Tony Blair for the crime of aggression is perhaps the only remaining option we have, and the astonishing response to the campaign I launched last week shows that many people understand this. In 30 hours, before Paypal blocked the account without notice, the bounty fund at www.arrestblair.org, which rewards people trying to arrest the former prime minister for crimes against peace, cleared £9,000.

Already the campaign has borne fruit. Outside the Chilcot inquiry a woman called Grace McCann, inspired by the website, tried to apprehend Mr Blair, before she was restrained and removed by the police. She qualifies for the first bounty: one quarter of the total pot at the time of her attempt. She has pledged to give the money to relevant charities. The fund will remain open until Blair is officially prosecuted, and we will keep paying out to those who follow Grace’s example.

Det nye initiativ ønskes held i sprøjten, og må det snart lykkes at få Tony bag tremmer efter en forhåbentlig grundig retssag, der kan få alle sagens aspekter frem i lyset. Bagefter mangler vi bare en tilsvarende kampagne her i Danmark for at få anholdt Løkke og Fogh over deres medskyld i krigsforbrydelserne i Irak og Afghanistan de sidste 7-9 år.

Link: Arrest Blair

Hvad blev der af de udviste irakere?

Informations Anton Geist har været i Irak og følge op på historien om de irakere, som efter mange år i danske asylcentre nu er blevet udvist til et krigshelvede, udenrigsministeriets egne delegationer ikke engang tør rejse ned til på fact-finding-mission.

Vi læser blandt andet om Arsad fra Kirkuk, som de danske myndigheder fik gennemtrumfet, ikke var fra Kirkuk – hvis han havde været det, skulle han nemlig have haft asyl:

»Jeg er ked af, det er gået sådan her. Jeg kunne have forsørget mig selv. Jeg kunne have betalt skat. Det havde været godt for både Danmark og mig,« siger Arsad.

Han er bitter.

»Jeg havde et liv. Det har jeg ikke mere. Efter otte år. Danmark har gjort mig til et nul,« siger han.

»Jeg er ingenting her. Jeg har ikke noget arbejde. Jeg er bange. Jeg tør ikke gå ud alene. Hvad har Danmark fået ud af at gøre det mod mig?«

Kirkuk er hårdt ramt af terror. Det er alle, Information taler med i provinsen, enige om. Og uden for provinsen har mange advaret os mod at tage dertil.

»Hvis det ikke var for jer, kunne jeg aldrig drømme om at tage dertil. Man ved aldrig, hvad der sker i Kirkuk,« som vores chauffør siger.

Men for et par år siden var situationen endnu mere kritisk i Kirkuk, er de fleste også enige om.

Netop dengang, da drabs- tallene toppede i provinsen, fik Arsad afslag fra Flygtningenævnet. Han havde søgt om genoptagelse af sin asylsag, blandt andet på baggrund af den seneste rapport fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR, der slog fast, at den etniske og sekteriske vold i Kirkuk var så udbredt, at alle derfra havde krav på asyl – hvilket ifølge UNHCR stadig er tilfældet.

Nævnet mente ikke, at »de nye oplysninger om situationen i Irak, herunder i Kirkuk, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at genoptage sagen«.

»De ved ikke, hvad de taler om. Hvis de var mig, ville de heller ikke kunne holde det ud,« siger Arsad.

Han flygtede i 2001 fra Irak, fordi repræsentanter fra Saddam Husseins Baath-parti flere gange havde opfordret ham til at melde sig til en af landets militsenheder. På det tidspunkt fik alle fra provinsen asyl i Danmark. Men Udlændingestyrelsen mente ikke, at han stammer fra Kirkuk.

Arsad besvarede ganske vist en lang række spørgsmål om Kirkuk korrekt og kunne tegne kort over byens gader og floder. Men et svensk firma foretog en analyse af hans dialekt og fandt frem til, at han brugte et for ‘kylling’, som man ikke bruger i Kirkuk, men lidt længere nordpå i den kurdiske by Sulaymaniyah.

Udlændingestyrelsen antog derfor, at Arsad stammede fra de kurdiske områder i det nordlige Irak, som ikke var under Saddam Husseins kontrol.

»Styrelsen finder, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder særlig UNHCR’s oplysninger vedrørende forholdende i det nordlige Irak, må lægges til grund, at du vil kunne vende tilbage til det nordlige Irak uden at risikere forfølgelse fra de irakiske myndigheders side,« skrev den ansvarlige embedsmand til Arsad.

Senere fastslog myndighederne i det nye demokratiske Irak, at Arsad rent faktisk stammer fra Kirkuk. Men på det tidspunkt var Saddam Hussein blevet væltet. Og de danske udlændingemyndigheder valgte ikke længere at lægge UNHCR’s anbefalinger til grund for deres beslutninger.

»Tænk at sådan noget kan ske i et civiliseret land,« siger Arsad. »Den slags beslutninger har ødelagt mit liv.«

Link: ‘Danmark har gjort mig til et nul’

For hede hule helvede, Per Stig…

Nu skal man eddermame til at høre den samme gang mundl***t fra regeringen.

Soldaternes fagforeninger bringer de danske soldater i Afghanistan i fare, når de udtrykker tvivl om formålet med Afghanistan-missionen og kræver en exit-strategi. Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), som afviser en hver tanke om at sætte en dato for, hvornår Nato skal trække sig ud.

»Det er direkte farligt for vores soldater, fordi jo mere vi taler om, at vi helst vil væk, jo vanskeligere bliver det overhovedet at være en moderat eller en udviklingsorienteret afghaner. De vil jo tænke, hvem skal beskytte os, for de stikker jo af alligevel«, siger Per Stig Møller.

»Så hver gang man tøver, og hver gang man antyder exit, så skaber man flere talebanere, og der vil være flere, som ikke tør være moderate«.

Mon regeringen tror befolkningen har en så kort hukommelse at de ikke kan huske at regeringen brugte PRÆCIS den samme argumentation i Irak – og at de efter at have forsøgt at standse al kritik og krav om tilbagetrækning, pludselig selv begyndte at snakke om exit-strategi i Irak – uden at de dermed følte de støttede oprørerne eller skabte flere oprørere. NEJ, man er ikke enten for eller imod os i den slags krige – der er nuancer. Og gid regeringen gad stå ved det.

link til Per Stigs hjerneblødning ver. 2.0

Opdatering – citater fra 2004-5
Nov. 2004, Fogh: At trække sig ud af Irak – endsige at diskutere at trække sig ud af Irak – er at spille terroristernes spil.
Sept. 2004:”borgerlige debattører kritiserer ligefrem Helveg for at være skyld i,
at de danske soldaters liv nu bringes i fare

2004, Langballe: “Den danske venstrefløj går terroristernes ærinde
2005, Fogh: Alt andet er dårlige bortforklAringer, og det er i virkeligheden at gå terroristernes ærinde
2005, Bendt Bendtsen,: Derfor er jeg glad for, at man afviser at gå terroristernes ærinde og lade dem styre den danske politik.
Pladen kører på repeat…man må konkludere at da Fogh trak Danmark ud af irakkrigen, gik han ifølge sine egen overbevisning terroristernes ærinde!

link til citater

Hvorfor George W. Bush fortjente at få en sko i hovedet

Muntazer al-Zaidi, den irakiske journalist, der smed en sko i hovedet på USAs præsident George W. Bush, forsvarer sin handling i et indlæg i The Guardian:

I am free. But my country is still a prisoner of war. There has been a lot of talk about the action and about the person who took it, and about the hero and the heroic act, and the symbol and the symbolic act. But, simply, I answer: what compelled me to act is the injustice that befell my people, and how the occupation wanted to humiliate my homeland by putting it under its boot. […]

I say to those who reproach me: do you know how many broken homes that shoe which I threw had entered? How many times it had trodden over the blood of innocent victims? Maybe that shoe was the appropriate response when all values were violated.

When I threw the shoe in the face of the criminal, George Bush, I wanted to express my rejection of his lies, his occupation of my country, my rejection of his killing my people. My rejection of his plundering the wealth of my country, and destroying its infrastructure. And casting out its sons into a diaspora.

If I have wronged journalism without intention, because of the professional embarrassment I caused the establishment, I apologise. All that I meant to do was express with a living conscience the feelings of a citizen who sees his homeland desecrated every day. The professionalism mourned by some under the auspices of the occupation should not have a voice louder than the voice of patriotism. And if patriotism needs to speak out, then professionalism should be allied with it.

Link: Why I threw the shoe

USA trækker sig ud af Irak – Mission Accomplished?

Patrick Cockburn i The Independent:

American forces leave behind a country which is a barely floating wreck. Its society, economy and very landscape have been torn apart by 30 years of war, sanctions and occupation. I first came to Iraq in 1977 when its future looked rosy, but it turned out I was visiting the country at the high tide of its fortunes, a tide that has been ebbing ever since. Iraqis have been engulfed by successive disasters: the eight-year-long Iran-Iraq war starting in 1980; the defeat in Kuwait in 1991; the bloodily suppressed Shia and Kurdish uprisings the same year; UN sanctions amounting to a 13-year-long siege which ruined the economy and shattered society; the US invasion of 2003; the Sunni Arab war against the US occupation in 2003-7 and the Sunni-Shia civil war over the same period.

How many other countries in the world have endured such traumas? Is it any surprise that Iraqis are so heavily marked by them? The Iraqi government announces proudly that in May 2009 only 225 Iraqis died from war-related violence, a lower figure than we have seen in any month for at least four years. Of course this is far better than the 3,000 tortured bodies which used to turn up every month at the height of sectarian war in 2006-7.

Link: Special despatch: The truth about Iraq

Irak har højere humanitære standarder end Danmark

I hvert fald for udvisning af flygtninge til krigsområder mod deres vilje:

I en meddelelse skriver ministeriet, at der i pressen har været rygter om, at Irak vil tage imod irakere, som bliver tvangshjemsendt, og at dette rygte har skabt forvirring blandt irakere i udlandet. Derefter skriver man på ministeriets hjemmeside:

»Udenrigsministeriet ønsker at præcisere følgende: Republikken Irak har underskrevet en række aftaler med venligtsindede lande med det formål at regulere antallet af irakere i udlandet og lette deres tilbagevenden til landet frivilligt og uden tvang«.

I slutningen af meddelelsen, som er skrevet på et lidt uklart engelsk, nævner ministeriet igen ordet frivilligt. Her står der:

»De indgåede aftaler slår fast, at borgernes tilbagevenden til deres land er en grundlæggende menneskeret, og staten vil sørge for en frivillig, værdig, sikker og ordentlig tilbagevenden for de irakere, der lever uden for Irak«.

(Min fremhævelse). Hvis dette står til troende,  betyder det, at irakerne i Brorsons Kirke med samt de andre irakere, der har fået afslag på asyl, alligevel ikke kan udvises.

Danmark burde nu vågne op, face the music og give dem asyl.

De nye, ekstremistiske tabere

Poul Henning Kamp skriver om de nye, amerikanske terrorister, som man blot ikke kalder terrorister: Højreorienterede fanatikere, der myrder en abortlæge eller går amok og skyder de omkringstående efter års forbitret marginalisering.

Om de højreorienterede fanatikere hedder det bl.a.:

Medianen i flokken er krigsveteran, paranoid, softmisbruger og har ikke fast arbejde.

Mange af dem har været i Irak, ikke i USAs militær, men som “contractors”, lejesoldater, for firmaer som Blackwater.

Generelt har de sympatiseret med Bush.W regeringens neokonservative propaganda, “enten er du med os, eller også er du imod os“, er klar tale til & fra forvirrede hjerner.

Der har faktisk ikke været de store problemer med USAs ultrahøjreorienterede siden irakkrigen begyndte. Lidt rovmord, lidt røverier, men ikke mere end f.eks banderne i L.A stod for.

Derfor har FBI, brutalt sagt, sovet i timen, eller rettere, spildt tiden med at holde øje med muslimer i pilotuddannelse. Et klassisk eksempel på at lukke stalden når hesten er stukket af.

Nu går verden “den forkerte ve”j, en sort præsident “svindlede sig” til flertal, han er sikkert forklædt muslim, han er helt sikkert socialist, for han har “solgt GM til jøderne”.

… og så er knækker filmen for nogle af disse sørgelige skæbner.

Omfanget af problemet er stort set selvskabt.

Der er altid nogen der mister forstanden og bliver lidt underlige af at være i krig.

Men Vietnamkrigen sendte et usædvanligt antal veteraner ud i stofmisbrug og sindsyge, på grund af den skizofrene behandling samfundet gav dem da de kom hjem.

USA skammede sig nærmest over dem, fordi man skammede sig over krigen.

I stedet for komme hjem som hyldede veteraner, blev de udskud.

Istedet for en uddannelse og et stykke jord til et hus, som veteranerne fra anden verdenskrig, fik de…ingenting.

Ikke engang deres medaljer var noget værd, fordi der var gået inflation i tildelingen.

Og den stil har man op gennem Bush-tiden fortsat. Sårede Irak-veteraner er blevet behandlet som skidt, den amerikanske regering har gjort alt, hvad den kunne, for at undgå at give dem den behandling og de pensioner, de kunne have krav på, og folk er blevet holdt i Irak i årevis mod deres vilje på ubegrænset forlængede kontrakter. Tusindvis af sammenbrud og menneskelige tragedier skimtes i horisonten.

Så hvis Obama vil indføre en reform, der vitterlig batter noget, kunne han overveje at begynde at behandle de hjemvendte veteraner ordentligt. Selvom det kan være svært – det kan jo danne præcedens, sådan noget.

Link: Ultrahøjreorienteret og/eller sindssyg

Irak er så farligt, at embedsmænd ikke tør tage dertil

Det vil sige, det gælder ikke de nordlige provinser – men det gælder specifikt de dele af Irak, som regeringen vil udvise de afviste irakiske flygtninge til, skriver Politiken:

Der er så farligt i de centrale dele af Irak, at danske og norske embedsmænd holdt sig på sikker afstand i to nordlige provinser, da de i slutningen af marts tog på mission til landet for at undersøge trusselsniveauet.

»Det ville være for sikkerhedsmæssigt tungt at rejse ind i de centrale dele af Irak. Derfor vurderede vi, at vi mere effektivt kunne få svar på vores spørgsmål ved at besøge de to nordlige regioner og så få belyst situationen i det centrale og sydlige Irak via andre organisationer«, siger kontorchef i dokumentationscenteret i Udlændingeservice Frank Johansen.

I stedet for selv at besøge det centrale Irak valgte embedsmændene på ’fact finding-missionen’ at tilbringe en uge i Amman i Jordan, hvor de talte med blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Hvis udenrigsministeriets eksperter ikke selv tør tage dertil – hvordan kan de så overveje at sende civile, og det endda børnefamilier, lukt tilbage til det samme område?

Hvordan man end vender og drejer det: Danmark har som krigsførende magt et ansvar for situationen i Irak, og det ansvar må vi påtage os – og længere er den ikke.

Link: Embedsmænd turde ikke rejse til central-Irak