For hede hule helvede, Per Stig…

Nu skal man eddermame til at høre den samme gang mundl***t fra regeringen.

Soldaternes fagforeninger bringer de danske soldater i Afghanistan i fare, når de udtrykker tvivl om formålet med Afghanistan-missionen og kræver en exit-strategi. Det mener udenrigsminister Per Stig Møller (K), som afviser en hver tanke om at sætte en dato for, hvornår Nato skal trække sig ud.

»Det er direkte farligt for vores soldater, fordi jo mere vi taler om, at vi helst vil væk, jo vanskeligere bliver det overhovedet at være en moderat eller en udviklingsorienteret afghaner. De vil jo tænke, hvem skal beskytte os, for de stikker jo af alligevel«, siger Per Stig Møller.

»Så hver gang man tøver, og hver gang man antyder exit, så skaber man flere talebanere, og der vil være flere, som ikke tør være moderate«.

Mon regeringen tror befolkningen har en så kort hukommelse at de ikke kan huske at regeringen brugte PRÆCIS den samme argumentation i Irak – og at de efter at have forsøgt at standse al kritik og krav om tilbagetrækning, pludselig selv begyndte at snakke om exit-strategi i Irak – uden at de dermed følte de støttede oprørerne eller skabte flere oprørere. NEJ, man er ikke enten for eller imod os i den slags krige – der er nuancer. Og gid regeringen gad stå ved det.

link til Per Stigs hjerneblødning ver. 2.0

Opdatering – citater fra 2004-5
Nov. 2004, Fogh: At trække sig ud af Irak – endsige at diskutere at trække sig ud af Irak – er at spille terroristernes spil.
Sept. 2004:”borgerlige debattører kritiserer ligefrem Helveg for at være skyld i,
at de danske soldaters liv nu bringes i fare

2004, Langballe: “Den danske venstrefløj går terroristernes ærinde
2005, Fogh: Alt andet er dårlige bortforklAringer, og det er i virkeligheden at gå terroristernes ærinde
2005, Bendt Bendtsen,: Derfor er jeg glad for, at man afviser at gå terroristernes ærinde og lade dem styre den danske politik.
Pladen kører på repeat…man må konkludere at da Fogh trak Danmark ud af irakkrigen, gik han ifølge sine egen overbevisning terroristernes ærinde!

link til citater

Information: Anders Fogh flygter fra Pia Kjærsgaards skamridning

David Rehling funderer i en kommentar i Information over, hvorfor Fogh mon er så forhippet på at komme ud af dansk politik. Næppe på grund af den trods alt ret beskedne prestige, der er forbundet med at være NATOs generalsekretær. Måske, fordi dansk politik ikke er rar at være i, og måske det faktum har noget at gøre med Dansk Folkepartis indflydelse og skolemesteragtige hundsen med de ansvarlige ministre under trussel om at inddrage det så uundværlige flertal?

Som Rehling siger:

SIG ORDENE: Jaap de Hoop Scheffer. Det er ikke nemt. Værre er: Siger ordene én noget? Nej, ikke rigtigt, vel?

Den hollandske hostelyd er navnet på NATO’s nuværende generalsekretær. Jaap de Hoop Scheffers kvalifikation til NATO-embedet er, at han var den nederlandske udenrigsminister fra den 22. juli 2002 til den 3. december 2003.

Det er altså ham, som Danmarks statsminister siden 27. november 2001 nu afløser. Man aner en skævhed mellem de to mænds c.v.’er.

Og sandt er det, at der blandt NATO’s 12 generalsekretærer siden alliancens stiftelse i 1949 kun har været én med baggrund som regeringsleder – resten har været politikere fra anden række.SÅ HVORFOR FOGH? Hvad kan få en ambitiøs, ærekær og selvbevidst statsleder til at søge et job under sin rang? Tilmed i et akavet forløb, hvor de mange gisninger omkring Foghs karriereplanlægning har svækket ham i regeringen og befolkningen og sendt hans Venstre-parti på rumpetur i meningsmålinger.

Svaret er det enkle: Fogh søger væk, fordi han vil væk. Han har fået nok af dansk politik. Mere end syv år som statsminister slider. Kig på billeder af Fogh fra før 2001 og fra nu. Det er ikke bare alderen, der gør forskellen.

Sliddet øges af, at Fogh har styret sig selv og Venstre ind i en blindgyde: I Pia Kjærsgaards favntag. Fogh har betalt prisen for at gøre Dansk Folkeparti til en vigtigere samarbejdspartner end de konservative. Dansk Folkeparti sikrer, at VK-politikere kan blive ved med at køre i ministerbiler. Hvad Kjærsgaard & Co. skrydende gør opmærksom på, hver gang regeringen skal tvinges til at afgive ny indrømmelser. Det har den gjort så tit, at det fordunkler, hvem der i VKO er halen, som hunden logrer med.

Det går længere end som så – de borgerlige i V og K er ikke blot trætte af Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik, de skammer sig over den. Det var skammen over Dansk Folkeparti i de borgerliges egne rækker, der drev den kolossale tilslutning til Ny Alliance som politisk projekt, før æh, nogen kvajede sig.

Projektet lykkedes ikke, og dermed blev Dansk Folkeparti reelt siddende på statsministerposten, eller i hvert fald strategisk placeret bag den  – og det kunne den i grunden ikkke særligt fremmedfjendtlige eller rabiate Fogh ikke holde til i længden. “Og dermed var det sket med Anders Fogh Rasmussen”, som Rehling slutter.

Link: Find dig i Pia Kjærsgaard

NATO: Velkommen til den næste generalsekretær

Protestplakat i Strasbourg

I Strasbourg har politiet anholdt 300 mennesker efter voldsomme uroligheder i protest mod NATOs tilstedeværelse i Frankrig og organisationens 60 års fødselsdag, skriver The Independent:

French police detained at least 300 demonstrators after riot police used tear gas and rubber bullets to quell violent clashes ahead of a two-day summit marking Nato’s 60th anniversary.

Tens of thousands of demonstrators have descended on the eastern French city of Strasbourg and two southwestern German towns to protest the cross-border Nato summit.

Protest organizers have called for peaceful demonstrations to highlight their complaints, including anti-war, anti-globalization, anti-capitalist and disarmament platforms.

Og hvis Anders Fogh Rasmussen får jobbet som leder af denne populære organisation, er det værd at huske på, at det er “for tro tjeneste” – ikke mindst for statsministerens ubetingede opbakning bag Irak-krigen, “krigen mod terror” og torturpolitikken på Guantanamo.

Men hvordan er det lige, det går med de mennesker, han så blindt fulgte dengang?

John Pilger skriver på ZNet:

In 1998, Spain, supported by France, Switzerland and Belgium, indicted the Chilean dictator Augusto Pinochet, client and executioner of the West, and sought his extradition from Britain, where he happened to be at the time. Had he been sent for trial he almost certainly would have implicated at least one British prime minister and two US presidents in crimes against humanity. Home Secretary Jack Straw let him escape back to Chile.

The Pinochet case was the ignition. On 19 January last, the George Washington University law professor Jonathan Turley compared the status of George W. Bush with that of Pinochet. “Outside [the United States] there is not the ambiguity about what to do about a war crime,” he said. “So if you try to travel, most people abroad are going to view you not as ‘former President George Bush’ [but] as a current war criminal.” For this reason, Bush’s former defence secretary Donald Rumsfeld, who demanded an invasion of Iraq in 2001 and personally approved torture techniques in Iraq and at Guantanamo Bay, no longer travels. Rumsfeld has twice been indicted for war crimes in Germany. On 26 January, the UN Special Rapporteur on Torture, Manfred Nowak, said, “We have clear evidence that Mr. Rumsfeld knew what he was doing but nevertheless he ordered torture.”

(…) Like them, Tony Blair may soon be a fugitive.  The International Criminal Court, to which Britain is a signatory, has received a record number of petitions related to Blair’s wars. Spain’s celebrated Judge Baltasar Garzon, who indicted Pinochet and the leaders of the Argentinian military junta, has called for George W. Bush, Blair and former Spanish prime minister Jose Maria Aznar to be prosecuted for the invasion of Iraq — “one of the most sordid and unjustifiable episodes in recent human history: a devastating attack on the rule of law” that had left the UN “in tatters”. He said, “There is enough of an argument in 650,000 deaths for this investigation to start without delay.”

Og Anders Fogh? Fuldt ud så medskyldig, naturligvis, i “terrorkrigens” forbrydelser som Blair og Rumsfeld nogensinde har været. Så måske han er den næste forhenværende statsleder, der må lide den tort at se sit eget navn på en international arrestordre, udstedt af en domstol i Frankrig,  Spanien eller Belgien?

Det er i hvert fald lidt pinligt for Danmark og danskerne, hvis vores snart forhenværende statsminister ophøjes til international ære og værdighed for sådanne “tjenester”, som en konstant påmindelse om omfanget af vores eget medløberi de sidste otte år. Håber, det glipper for ham.

Billede: Anti-NATO-plakat i Strasbourg, af Flickr-brugeren ctrungnoc.

Mirakelkuren mod alt – flere penge til de rigeste

Anders Fogh og co. har gået i 7 år snart og været frustrede over de valgkampsløfter de er blevet nødt til at afgive for at lokke folk til at stemme på dem. De har måtte love ikke at røre ved dagpengesatserne, ikke skære i SUen, ikke arbejde for øget ulighed osv osv.

Men finanskrisen skaber naturligvis muligheder. Nu skal alle valgløfter brydes – for nu er der krise! Således har Fogh adoptere George Bush’s taktik med at lave ufinanserede skattelettelser til de aller-allerrigeste. Så må hullet i statskassen jo blive lukket af de kommende generationer. Så bliver der jo rigtig gode argumenter for at fjerne SU, bistandshjælp mm.

Det er usselt Fogh – skattekommisionen blev sat i verden, så man kunne skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet – og nu forsøger man at benytte den finansielle krise til at presse useriøse skattelettelser til Foghs sponsorer igennem. Skattelettelser til de rigeste er det allersidste Danmark har brug for lige nu.

link til Foghs hast med at lave ufinanserede skattelettelser til eliten

Bush fortryder krigen i Irak

Æd den, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller:

USA’s snart forhenværende præsident, George Bush, afslørede i et interview med Charles Gibson på ABC news, hvad han fortryder mest i sin tid som præsident.

– Det værste i min tid som præsident er, at jeg stolede på efterretningerne om Irak. Mange menneskers gode ry blev sat på spil, fordi vi fjernede Saddam Hussein på grund af efterretningerne om masseødelæggelsesvåben.

Det kan ikke gøres om, men jeg ville ønske, at det havde været anderledes, tror jeg nok, sagde Bush.

Skal vi nu vente, at Anders Fogh og de forsamlede høge fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, træder frem og giver USAs præsident ret i, at krigen var en fejltagelse?

“Undskyld” ville vel efterhånden også være på sin plads – ikke til os, men til alle de irakere, der har mistet deres nærmeste eller fået smadret deres tilværelse af krigen, og til de danske soldater, der har givet eller risikeret liv og førlighed for denne miserable fiasko.

Link: Bush fortryder invasionen af Irak (dr.dk)

Korruption

Ministre skal have lov til at ansætte rådgivere, der kan støtte dem i deres daglige arbejde, herunder rådgivere, der kan hjælpe dem med at tage sig af pressen – de såkaldte spindoktorer.

Men disse rådgivere har naturligvis ingen som helst beføjelser til at hjælpe bestemte politiske partier i deres valgkamp.

Når Politiken således kan berette, at både nuværende og tidligere spindoktorer fortæller om, hvordan de på statens regning tilrettelagde Venstres og Konservatives valgkampe, længe før valget overhovedet blev udskrevet, er der derfor tale om et klokkeklart tilfælde af politisk korruption.

Når statsministeren så oven i købet tilsyneladende både lyver om det og bryder loven for at holde det sande omfang skjult … ser det endnu engang ud, som om regeringen er blevet offer for magtens kynisme og arrogance.

Link: Fogh bryder lov om åbenhed

Irak: Vi gik i krig på en løgn – nu lyver de om løgnen

Vi er sikkert mange, der husker, hvordan den danske regering i 2002-2003 igen og igen slog på, at det var nødvendigt at gå i krig mod Irak, fordi vi simpelt hen ikke kunne leve med truslen fra landets masseødelæggelsesvåben.

Per Stig Møller udtalte i TV-Avisen, at krigen var nødvendig, fordi “nu kunne det altså være nok” med de masseødelæggelsesvåben, og folk der blev ved med at stille spørgsmål, gavnede i virkeligheden bare Saddam Hussein. Anders Fogh Rasmussen sagde, at “Irak har masseødelæggelsesvåben – det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved”.

Men i dag er de alle sammen enige om, at hvad der ellers kan have været af gode grunde til at gå i krig med Irak, har masseødelæggelsesvåben ikke noget med sagen at gøre. Bortset fra Venstres løstgående Jens Rohde, der i Politiken langer ud efter Anders Fogh og andres svigtende hukommelse:

“Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig,” siger Rohde.

I en ny bog, ‘ Vejen til Irak’, som beskriver beslutningsprocessen bag Irak-krigen, træder Anders Fogh Rasmussens tidligere politiske ordfører Jens Rohde frem og fastslår, at masseødelæggelsesvåbnene var et helt centralt argument for at sende danske soldater til Irak – også selv om det ikke fremgik af regeringens beslutningsforlag.

“Det var den virkelighed, vi var med til selv at skabe i den måde, vi talte på. Det gælder både statsministeren, udenrigsministeren og mig selv. Alle sammen”, siger Jens Rohde.

You can say that again. Såvel den danske og den britiske som den amerikanske regering  hamrede i de dage igen og igen løs med truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben, og hvor vigitgt det var at udskadeliggøre de.

Jeg ved ikke, om der var nogen, der rent faktisk troede på det (jeg gjorde ikke, og Colin Powell gjorde ikke, selvom han sagde noget andet), men de har grund til at føle sig noget så gevaldigt snydt. I dag har stats- og udenrigsministeren så travlt med at forsikre, at masseødelæggelsesvåben ikke havde noget med beslutningen at gøre, og forsvarsministeren overvejer endda,  jfr Politikens artikel,  at anlægge sag mod forfatterne til en bog, der siger noget andet.

Man kunne her retorisk spørge, om det er løgnen eller løgnen om løgnen, der er det værste. Men det er let: Det er ikke løgnen, der er det værste, men krigen, de mange hundrede tusinde cvile irakere, der er døde og såret siden invasionen – de mange hundrede tusinde civile irakere, hvis blod nu drypper Anders Foghs og Per Stig Møllers hænder.

At de nu lyver om den løgn, der førte Danmark ud i denne nyttes- og formålsløse krig, gør såmænd hverken fra eller til i det store billede. At krigen var nyttesløs, ikke har ført noget godt med sig og blev lanceret på en løgn – det er derimod humlen.

Update, mandag d. 29.: Engelbreth skriver også og lidt mere detaljeret om dette.